Lillebitte GoPro-kamera på ryggen af biller, kan afsløre insekternes hemmelige liv
insektrobot verdens mindste kamera

Forskerne påpeger, at en sideeffekt ved det lillebitte kamera er, at det kan være en trussel mod privatlivet (Foto: Mark Stone/University of Washington)

Forskerne påpeger, at en sideeffekt ved det lillebitte kamera er, at det kan være en trussel mod privatlivet (Foto: Mark Stone/University of Washington)

Kilde: 
16 juli 2020

I den amerikanske film 'Ant-Man' kan hovedpersonen skrumpe ind til mikrostørrelse, så han kan ride på ryggen af et insekt. Nu har forskere fra University of Washington i USA lavet et trådløst kamera så lille, at det kan sidde på ryggen af en bille, så vi kan se verden fra Ant-Mans perspektiv. 

Det skriver CNN.

Kameraet vejer ikke mere end 250 milligram, som er en tiendedel af et spillekort, men formår alligevel at sende fem billeder per sekund til en smartphone, der er koblet til enheden.

»Vi har skabt […] et kamerasystem, der kan give et førstepersonssyn på, hvad der sker for et faktisk, levende insekt eller give øjne til meget små robotter,« siger hovedforfatter Shyam Gollakota, som er lektor ved Computer Science & Engineering og leder af Networks and Mobile Systems Lab på University of Washington, til CNN.

Studiet er udgivet i Science Robotics.

Forskere har udviklet et mini-kamera, der kan sidde på et levende insekt eller på en robot i insektstørrelse. (Video: University of Washington)

 

 

Kan udforske ukendte og sværtfremkommelige steder

Forskerne  håber, at det lillebitte kamera kan være et værktøj til at udforske nye eller fjerntliggende miljøer.

»Der er så mange spørgsmål, man kunne udforske, såsom hvordan biller responderer på den stimuli, de møder i deres omgivelser,« siger medforfatter Vikram Iyer til CNN.

Insekterne kan også bruge til at hjælpe os med at nå steder hen, som små robotter har svært ved. Ved hjælp af kameraerne kan forskerne nu rejse med dem.

»Systemet kan hjælpe os med at se og indsamle prøver fra svært tilgængelige steder,« siger Iyer.

 
Verdens mindste kamera på ryggen af bille

Studiets medforfatter monterer kameraet på ryggen af en Pinacate-bille (Foto: Mark Stone/University of Washington)

 
tkt 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.