Konstruktive nyheder: Organiske batterier nærmer sig - og forskere sætter fokus på tørvejorde
De mere miljøvenlige batterier er udset til at skulle hjælpe os med at lagre vedvarende energi fra vind, sol og bølger.
KLadde_45302712

I venstre hjørne er billedet af et såkaldt flowbatteri. Det bygger på grundstoffet vanadium. Kort fortalt fungerer flowbatterier ved at have elektrolytterne opløst i væske i to tanke, der pumpes forbi en 'stack', som det kendes fra brændselsceller. Foto: Shutterstock/Videnskab.dk. 

I venstre hjørne er billedet af et såkaldt flowbatteri. Det bygger på grundstoffet vanadium. Kort fortalt fungerer flowbatterier ved at have elektrolytterne opløst i væske i to tanke, der pumpes forbi en 'stack', som det kendes fra brændselsceller. Foto: Shutterstock/Videnskab.dk. 

Så skal vi til det igen.

Ugens konstruktive nyheder holder nemlig ikke efterårsferie, og på Videnskab.dk har vi atter gravet en håndfuld nyheder frem om alt fra bevaring af tørveområder (det er vigtigt!), til nye organiske flowbatterier på den anden side af Øresund.

Nyhederne bliver som altid vendt, drejet og diskuteret i Videnskab.dk’s Facebook-gruppe ‘Red Verden’, hvor knap 6.000 medlemmer tager del i snakken - så hop ind, og vær med!

Vi starter med at placere fødderne solidt i mulden og rette blikket mod tørvejorde.

Tørvejorde er vigtigt i kampen mod klimaforandringerne

Beskyttelse af intakte tørveområder plus en gendannelse af forringede områder er nemlig vigtige skridt i kampen mod klimaforandringer, lyder det fra flere forskere i tidsskriftet Environmental Research Letters.

Hvis du ikke er helt skarp på, hvad tørvejord er, så fungerer det som en form for kulstofkammer, der i tidernes morgen har absorberet CO2 fra atmosfæren og begravet det i jorden. Så længe vi lader de såkaldte tørvejorde være i fred, er kulstof bundet i gamle planterester nede i jorden.

Men når vi begynder at dræne tørvejorde for vand, kan ilt slippe ned til planteresterne. Det frigiver CO2 til atmosfæren og er med til at gøre Jordens klimaproblemer værre.

Til det amerikanske medie The New York Times understreger en af studiets ledende forfattere, at der derfor er brug for en indsats for at beskytte og genoprette tørveområder, der ifølge mediet udgør omtrent tre procent af det globale landareal.

Så tænker du måske: Hvorfor er det overhovedet vigtigt at bevare noget, der udgør så lille en del af det samlede areal? Ifølge The New York Times gemmer de dybe lag af en velbevaret tørvemark et stort kammer af kulstof. Og det er netop derfor, det er vigtigt at bevare de økosystemer. 

I uberørte moser forbliver det kulstof blødt og intakt. Men når en mose tørres ud af landbrug eller af andre grunde, begynder kulstoffet at oxidere og frigives til atmosfæren.

Mike Waddington, der forsker i tørveområder, og som ikke var involveret i arbejdet, siger til The New York Times, at undersøgelsen »er en meget overbevisende sag«, når det kommer til at få sat blus på bevarelsen af tørvejorde. 

At bruge tørveområder i kampen mod klimaforandringer vil faktisk være en af de lavthængende frugter, lyder det fra Mike Waddington til det amerikanske medie. 

Du kan læse mere om undersøgelsen her. Og hvis du ikke kan få nok af at læse om tørvejord, har Videnskab.dk tidligere skrevet om det i dansk regi.

Toervejorde_inforgrafik

(Grafik: Sarafina Kimø, Videnskab.dk)

Fremtidens batteri er (muligvis) organisk

Vi drøner en tur over Øresundsbroen, hvor en række forskere ved Linköping Universitet har udviklet et organisk flowbatteri, skriver Forskning.se på baggrund af et nyt studie i tidsskriftet Advanced Functional Materials.

Det er et såkaldt redox flowbatteri, som er et stort batteri, der kan noget så eftertragtet som at lagre vind- og solenergi og angiveligt klare flere opladninger end de traditionelle lithium­-ion-batterier. 

Udefra kan flowbatteriet siges at ligne en stor væsketank, der virker ved at lagre elektricitet i en vandig opløsning af grundstoffet vanadium blandet med svovlsyre.

Allerede i dag er flowbatterierne en mere miljøvenlig løsning end de traditionelle batterier. Men to af udfordringerne med Redox flux-batterierne har indtil nu været, at de typisk indeholder det kostbare metal vanadium, som produceres i store mængder ved minedrift af jernmalm, plus de kemiske forbindelser med vanadium er toxiske.

Derudover har forskerne løbende arbejdet på at sikre energitætheden, som har været lavere end i lithium­-ion-batterier.

Men nu ser det ud til, at der et organisk flowbatteri på vej. 

De svenske forskere fra Linköping Universitet har nemlig har haft succes med at udvikle både en vandbaseret elektrolyt plus elektroder i organiske materialer, der væsentligt øger energitætheden i flowbatterier, skriver forskning.se.

Som elektroder har forskerne anvendt den ledende polymer PEDOT (polymerblanding af to ionomerer). Dertil kommer, at den vandbaserede elektrolyt, forskerne har udviklet, består af en opløsning med quinonmolekyler. Det er en gruppe af organiske forbindelser, som kan findes i naturlige omgivelser. 

Udfordringen med de organiske redox-strømbatterier er imidlertid, at de stadig har et lavere energiindhold end vanadiumbatterierne. Men de er til gengæld fuldstændigt genanvendelige og kan sikre opbevaring af energi i fremtiden, skriver forskning.se.

Du kan se mere om, hvordan flowbatterier fungerer herunder. 

Kan du ikke få nok af polymer og ioner, kan du selv dykke ned i studiet her. 

Her kan du se, hvordan et flowbatteri virker. En af fordelene er, at disse batterier kan lagre sol- og vindenergi. Video Harvard University

Græs og træ kan sænke temperaturen i varme områder

Vi slutter af, som vi startede: Nemlig med at kigge på, hvordan vi forvalter den jord, vi lever på. 

For som de fleste nok ved, har vi mennesker efterhånden plastret byerne til med kunstige materialer i tage, fortove og betonmure, hvilket har konsekvenser for, hvordan områder i byerne absorberer og frigiver energi.

Et eksempel er Salt Lake Valley, det største hovedstadsområde i Utah, som oplever at blive varmere, i takt med de globale temperaturstigninger og flere områder med kunstige materialer skyder op. 

En række forskere fra University of Utah har derfor set nærmere på, hvordan man kan være med til at afbøde temperaturstigningerne i byen. I deres jagt på et svar anvendte forskerne 60 sensorer til at analysere mikroklimaet fem steder i hele dalen i Salt Lake City, skriver University of Utah i en pressemeddelelse.

Og som set flere gange før skal løsningen findes i naturen, viser det nye studie, der er publiceret i tidsskriftet Agricultural and Forest Meteorology.

Resultaterne viser nemlig, at betonjungler og områder med generelt færre grønne områder, var op til to grader varmere både om dagen og om natten, end områder med en højere andel af vegetation.

Forskerne fandt ligeledes, at det er vigtigt med en blanding af spredte træer og græs, før det har en afkølende effekt på området. 

I pressemeddelelsen forklarer forskerne bag studiet, at det særligt er i varme områder som Utah, der har en en af ​​de laveste årlige nedbørsrater i USA, som kan drage fordel af de nye fund og indrette byen med afsæt i flere grønne områder.

Det understreges imidlertid, at enhver grøn oase vil have brug for kunstvanding, hvilket er en udfordring, da området i forvejen har knappe vandressourcer. Derfor er det vigtigt hele tiden at afveje mængden af vand, der skal bruges til at vedligeholde de grønne arealer. 

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker