Konstruktive nyheder: Gødning kan blive mere bæredygtigt, og plantekost giver plads til mere skov
.. og så har 51 danskere forskere fået en pose penge til nye forskningsprojekter. Få et overblik over nogle af de bedste historier fra videnskabens verden herunder!
ugens_baeredygtige_nyheder_penge

Artiklen klæder dig på til den konstruktive snak rundt om middagsbordet. God weekend. (Foto: Shutterstock)

Artiklen klæder dig på til den konstruktive snak rundt om middagsbordet. God weekend. (Foto: Shutterstock)

Så skal vi til det igen!

Traditionen tro sparker Videnskab.dk weekenden i gang med et tilfældigt udpluk af ugens bæredygtige nyheder, og vi skal ikke længere end til Danmarks Tekniske Universitet for at finde den første af slagsen.

En lille sort boks, der flytter ind hos landmanden, kan nemlig være med til at producere den mængde ammoniak, som skal bruges i gødning, på en mere bæredygtig måde, skriver DTU.

Det er danske forskere fra DTU, der har udviklet den sorte boks. Den fungerer ved hjælp af elektrokatalyse, vand og kvælstof fra luften og kræver udelukkende elektricitet til at producere ammoniak, forklarer Suzanne Zamany Andersen, en af forskerne bag, i en pressemeddelelse

Kort sagt kan elektrokatalyse omdanne molekyler, der findes i vores atmosfære (eksempelvis vand, CO2 og kvælstof), til produkter som brint, methanol (brændstof) eller kemikalier, hvilket kan være ammoniak (gødning).

I dag produceres ammoniak på store anlæg, der bruger en stor mængde energi. Mere end en procent af verdens samlede energiforbrug anvendes således til produktionen af ammoniak, skriver DTU.

På Videnskab.dk's Forskerzonen har en videnskabshistoriker tidligere ridset historien om ammoniak op i en artikel, du kan læse her. 

Grønne madvaner kan købe os tid

Vi hopper fra ammoniak til grønne madvaner til gavn for Moder Jord. 

En analyse i Nature Sustainability viser, at hvis vi omlægger dele af vores landbrugsarealer til at dyrke planter som fødevarer, vil det frigive mere jord til at bevare de nuværende skovarealer. Og det vil i sidste ende købe os tid til at handle på klimakrisen, lyder det i en pressemeddelelse på baggrund af studiet. 

Stort tema i gang


I en serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Hvad siger videnskaben?

Du kan få gode råd til at redde verden i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan debattere måder at redde verden på.

Forskerne har i analysen kortlagt områder, hvor en omfattende produktion af animalske fødevarer nupper pladsen for det oprindelige planteliv, inklusive skove.

Og her viser resultaterne, at hvis lande med en allerede høj fødevaresikkerhed dyrkede flere planter, og vi generelt spiser mere grønt, vil det skabe mere plads til skov og vild natur, som i sidste ende kan støvsuge CO2, fremgår det af pressemeddelelsen.

Ifølge forskerne vil det være muligt at fjerne i hvert fald ni års CO2-udledning på globalt plan ved at skære drastisk ned for vores forbrug af kød og spise mere plantebaseret. 

Det kan du læse mere om her.

Vi må ikke lade stå til

Nu til et lille lys i mørket. Det er ingen hemmelig, at vi mennesker ødelægger naturen som aldrig før. Men et nyt studie viser, at det gør en stor forskel, når vi rent faktisk sætter ind på at vende udviklingen af uddøende arter, skriver The Guardian.

Studiet er udgivet i tidsskriftet journal Conservation Letters og viser ifølge The Guardian, at udryddelsen af 48 arter, både hvirveldyr og pattedyr, ville have været 3-4 gange højere, hvis vi bare havde ladet stå til.

»Vi hører tit triste historier om biodiversitetskrisen, og der er ingen tvivl om, at vi har forårsaget store tab af biodiversitet, men tabet af arter kan blive stoppet, hvis vi handler. Det er et kald på handling, og det viser problemets størrelse, og hvad vi kan opnå, hvis vi handler,« siger Phil McGowan, en af medforfatterne på studiet, til The Guardian.

Forskerne understreger, at der er brug for at sætte massivt ind, hvis vi skal vende skuden og tilbagegangen af biodiversiteten. 

100 millioner til 51 forskere

Vi runder af med en pengeregn over danske forskere.

Villum Fonden har nemlig delt 100 millioner kroner ud under programmet ’Villum Experiment’.

En af de forskere, der har fået en pose penge, er Dennis Sandris Nielsen, professor ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Han skal forske i, hvordan vi kan skubbe drøvtyggerne i en grønnere retning. Det er velkendt, at blandt andre køer er store klimasyndere, fordi de udleder metangasser, hvilket Dennis Sandris Nielsen nu har planer om at barbere en luns af med sin forskning.   

Vil du læse mere om de 50 andre forskningsprojekter, der er spredt ud på flere af de danske universiteter, kan du finde dem her.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.