Konstruktive nyheder: DTU skal forske i nyt superbatteri - og godt nyt til bestøverne
Og så kan dit køleskab måske bruges til at sætte strøm til din telefon. Læs mere herunder!
Ugens_bedste_nyheder

Danmarks Tekniske Universitet skal nu stå i spidsen for at lede et nyt, stort batteriprojekt. Foto: Shutterstock

Danmarks Tekniske Universitet skal nu stå i spidsen for at lede et nyt, stort batteriprojekt. Foto: Shutterstock

Weekenden er over os, hvilket betyder, at vi på Videnskab.dk atter sætter os ved roret og styrer dig igennem et tilfældigt udpluk af ugens konstruktive forskningsnyheder.

Husk, du også kan finde de gode nyheder og mange andre konstruktive debatter i Videnskab.dk's Facebook-gruppe, hvor knap 6.000 medlemmer dagligt vender og drejer alskens grønne problemstillinger. 

Første stop i ugens nyhedsoverflyvning er Danmarks Tekniske Universitet, der skal være spydspids i et nyt, stort EU-projekt.

Der skal blus på batteriudviklingen

Superbatterier skal nemlig være en del af fremtiden, og det skal DTU være en af frontløberne på, skriver universitet i en pressemeddelelse

Der er tale om et nyt EU-projekt, som har sat 150 millioner af til at få sat blus på udviklingen af fremtidens batterier til blandt andet elbiler. De nye batterier skal både kunne lagre energi mere effektivt, og det skal samtidig være muligt at fremstille selve batterierne mere bæredygtigt. 

»Sat lidt på spidsen kan man sige, at projektet ikke skal opfinde et nyt batteri, men en ny måde at opfinde nye batterier på, som vi så i øvrigt vil bruge til at opfinde nye batterimaterialer,« siger Tejs Vegge, der er professor på DTU Energi og leder af projektet, der er blevet døbt BIG-MAP, i pressemeddelelsen. 

Projektet retter blikket mod nye materialer at lave batterier af, og derudover vil forskerne bruge algoritmer og machine-learning til at kunne forudsige og måle på batteriets holdbarhed. 

Maskinlæring er groft sagt en teknologi, som sætter computere i stand til at lære, uden at man eksplicit har programmeret, hvordan læringen foregår. 

Det skal i første omgang løbe i tre år, og du kan læse mere om projektet her.

Red Verden: Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger og både få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

Kan køleskabet også oplade batterier?

Vi iler videre til en mere lavpraktisk opdagelse.

Forestil dig, at varmen, som eksempelvis din kedel eller køleskab genererer, ikke går tabt, men i stedet bruges til at oplade batterier - måske endda din telefon.

Det kan blive fremtiden, skriver Sciencemag på baggrund af et nyt studie.

Endnu har det ikke været muligt at bruge den overskydende varme fra mindre apparater, fordi de simpelthen smider for lidt varme til, at den kan konverteres ordentligt.

Men, men men.. Atter kommer forskerne os til undsætning. Kinesiske teknologiforskere har nemlig fiflet med en enhed, der bruger væsker til at forvandle varme af lavere kvalitet til elektricitet. Det er målet, at teknologien kan bruges til at drive energibesparende enheder, skriver Sciencemag.

En af nøglerne i forskernes nye projekt har været at finde materialer, der er gode til at lede elektroner, men ikke varme. Forskerne fik hurtigt øjnene op for termoceller, der bruger væske i stedet for faste materialer til at lede ladningerne fra en varm til en kold side.

Termoceller er gode til at konvertere små temperaturforskelle til elektricitet, hvilket du kan dykke ned her. 

Et plantemiks på markerne får bestøvere til at boltre sig

Vi er så småt ved at være i havn, men før vi når dertil, skal vi et smut forbi græsmarkerne.

Ny forskning fra Aarhus Universitet viser nemlig, at et godt miks af plantearter giver insekter og bestøvere lyst til at boltre sig på græsmarkerne, skriver universitet i en pressemeddelelse. 

 »Et større miks af plantearter i græsmarken vil øge diversiteten og dermed også antallet af bestøvende insekter, men vi kan ikke forvente, at alle landmænd vil ændre på deres marker alene for biodiversitetens skyld. Der skal være fordele, ligesom det ikke skal gå ud over produktionen,« forklarer Jørgen Eriksen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

Forskningen viser, at det vil være muligt at sætte græsblandninger sammen, som er guf for bestøvende insekter, uden det vil reducere udbyttet på marken.

Det har blandt flere ting vist sig, at en blanding af plantearter ikke alene kan bruges som foder til drøvtyggere, men også kan bruges til at udvinde protein til fodring af for eksempel grise. 

Hvis du vil dykke ned i studiet, kan det findes her. 

På Videnskab.dk har vi i øvrigt tidligere skrevet om en rapport fra Aarhus Universitet, der peger på seks tiltag, der skal gøre livet lidt bedre for specialiserede insekter og bestøvere.

Vi slutter af på en kort note om et tysk projekt, hvor vejen ombygges til trådløs opladning af elbusser. Helt konkret betyder det, at busserne på en helt specifik strækning vil blive ladet op, når triller ind på strækning,  hvilket du kan læse mere om hos Ingeniøren.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.