Kina har opsendt sidste modul til rumstationen
Det nye laboratoriemodul Mengtian er nu koblet til den kinesiske rumstationen Tiangong. Nu venter ambitiøse videnskabelige projekter.
Tiangong-rumstationen med det nye Mengtian-modul

Denne illustration viser den kinesiske rumstation, Tiangong, efter tilføjelsen af det nye modul, Mengtian. I hjørnet er det Videnskab.dk's faste astroskribenter, Henrik og Helle Stub. (Illustration: Shujianyang - CC BY-SA 4.0)

Denne illustration viser den kinesiske rumstation, Tiangong, efter tilføjelsen af det nye modul, Mengtian. I hjørnet er det Videnskab.dk's faste astroskribenter, Henrik og Helle Stub. (Illustration: Shujianyang - CC BY-SA 4.0)

Kina har nu opsendt det tredje og sidste modul til deres Tiangong-rumstation.

Det skete 31. okotober, og 13 timer senere ankom modulet til Tiangong. Her skal de tre taikonauter så koble modulet Mengtian til selve rumstationen.

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.

Forude venter en opsendelse af et forsyningsrumskib, og i december skal der så opsendes yderligere tre taikonauter, således at besætningen i et kort tidsrum kommer op på seks.

Mengtian er et 23 ton tungt og 18 meter langt laboratoriemodul, udstyret med arbejdsstationer til besætningen.

Når både Mengtian og det tidligere opsendte Wentian-modul er taget i brug, vil der være 23 arbejdsstationer til besætningen.

Når man ser listen over, hvad opgaverne er, får man et indtryk af, hvor langt fremme kinesisk teknik og videnskab er.

Der er udstyr til at undersøge, hvordan væsker opfører sig i den vægtløse tilstand, men nok det mest imponerende er et helt nyt laboratorium til ’ultrakold fysik’ helt nede ved det absolutte nulpunkt ved -273 grader celsius.

Man håber på at komme ned på temperaturer på 10 picokelvin, altså 10-12 grad over det absolutte nulpunkt.

Det er bedre, end hvad NASA har opnået i deres tilsvarende laboratorium på ISS.

Der er også lagt vægt på internationalt samarbejde.

Således sker tre af eksperimenterne i samarbejde med det europæiske rumagentur ESA.

Mengtian-modulets opbygning

Mengtian er opbygget med øje for, at det 23 ton tunge modul primært skal virke som laboratorie. (Grafik: Leebrandoncremer - CC BY-SA 4.0)

Det er håbet, at dette eksperiment vil føre til udviklingen af et rumbaseret koldt atomur, baseret på brint og rubidium.

Målet er at producere det koldeste atomur nogensinde, hvilket ville give mulighed for den mest præcise tidsmåling.

Det ville ikke miste et sekund af tid i hundreder af millioner af år, ifølge Zhang Wei, direktør for Space Utilization Development Centre.

Der er også et lille værksted med reservedele og udstyr til at foretage i hvert fald mindre reperarioner.

Det sædvanlige problem

Mengtian-modulet på Jorden

Sådan så Mengtian ud, da modulet stadig stod på jorden. (Foto: CGTN)

Nu er Mengtian jo kommet godt op, men den enorme Long March 5-raket, som sendte modulet op, skal jo også ned igen.

Det er bare efterladt i en lav bane om Jorden, og så er det bare at håbe på, at det ikke volder skade, der hvor det falder ned.

Raketten er nemlig så stor at op til tonstunge stykker godt kan overleve nedturen gennem atmosfæren.

Hver gang bliver Kina udsat for kritik, og hver gang ignoreres den – en ret uforståelig politik, for det ville ikke være ret svært at få raketten til at falde ned over et øde område med en lille bremseraket.

De næste skridt

Der er ingen planer om at udvide Tiangong til flere moduler, men man vil nok forsøge at holde rumstationen permanent bemandet ligesom ISS.

Måske allerede i december 2023 vil der så komme en opsendelse, som virkelig vil få Tiangong til at overgå den store ISS-rumstation.

For Tiangong vil da få sit helt eget rumteleskop ved navn Xuntian, der skal flyve i formation med Tiangong, dog uden at blive sammenkoblet.

Det betyder, at det er let at anløbe rumstationen for at foretage vedligeholdelse.

Her kan du se et sammenklip af opsendelsen af Mengtian-modulet. (Video: SciNews)

Til sammenligning har Hubble en bane helt forskellig fra ISS, så skal man vedligeholde Hubble, kræver det særlige og dyre opsendelser – det er sket nogle gange, hvor man sendte rumfærgen op til Hubble.

Xuntian har en masse på 15.500 kilo og er udstyret med et to meter primært spejl, der giver mulighed for et synsfelt 300-350 gange større end Hubble.

Forventningen er, at den vil afbilde op til 40 procent af himlen ved hjælp af et 2,6 gigapixel kamera i løbet af dens driftslevetid på 10 år, og det vil blive drevet af den kinesiske nationale rumadministration, CNSA.

Det er dermed et teleskop fuldt på højde med – og mere moderne end – Hubble.

Kina er udmærket klar over, at rumturismen er kommet. Kinas første astronaut, Yang Liwei, har udtalt, at Tiangong vil blive åbnet for turisme på et senere tidspunkt.

Desuden er Kina ved at åbne den base, Tiangong er opsendt fra, for turister.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk