Kapløb til Månen skal afgøres i år
Fem firmaer er klar til at sende en robot til Månen senere på året. De satser på at vinde en præmie på 20 millioner dollar i konkurrencen Google Lunar X Prize, men det kræver rumraketter, der kan flyve dem derop.
Moon Express lander

Moon Express har angiveligt samlet nok penge ind til at sende en sonde til Månen sidst på året. Spørgsmålet er, om rumraketten bliver klar. (Illustration: Moon Express)

Moon Express har angiveligt samlet nok penge ind til at sende en sonde til Månen sidst på året. Spørgsmålet er, om rumraketten bliver klar. (Illustration: Moon Express)

Flyv en robot til Månen, land sikkert, tag rundt og skyd video fra overfladen, og gør det, inden 2017 rinder ud.

Det er opgaven, som private rumfartsfirmaer har fået stillet, og den er måske ikke helt uoverkommelig. Det amerikanske firma Moon Express har i hvert fald indsamlet de penge, der skal til, skriver Spacenews.com.

I de første årtier af rumfartens historie var rumfart ellers et statsligt foretagende i Sovjetunionen og USA. Men i dag er det anderledes, og private firmaer sender rutinemæssigt satellitter ud i kredsløb om Jorden.

Spørgsmålet er, om firmaerne også kan erobre Månen – om det er muligt for et privat firma at få sendt udstyr sikkert langt ud i rummet og ned på Jordens trofaste følgesvend.

Millioner på spil

Det spørgsmål satte non-profit-organisationen The Xprize Foundation sig for at besvare med konkurrencen Google Lunar X Prize, hvor det gælder om at lande en sonde blødt på Månen, få den til at bevæge sig mindst 500 meter deroppe og sende video og billede tilbage til Jorden.

Team Indus rover

Team Indus har udviklet en klassisk rover, der skal køre rundt på Månen og sende video til Jorden. (Foto: Team Indus)

Hovedpræmien er på 20 millioner dollar, svarende til 140 millioner kroner. Det er ikke helt nok til at fuldføre missionen, men det har alligevel vist sig at være en god gulerod. I hvert fald er en håndfuld firmaer stadig med i konkurrencen, der startede i 2007.

Udover Moon Express har israelske SpaceIL, indiske Team Indus, japanske Hakuto og det internationale hold Synergy Moon bygget månerobotter. Nogle af dem skal køre på hjul, andre skal hoppe hen over Månens overflade ved hjælp af små raketmotorer.

Konkurrencens regler siger ikke noget om, hvordan månesonden skal bevæge sig på Månens overflade, den skal blot tilbagelægge mindst en halv kilometer deroppe.

De fem hold har også fundet ud af, hvordan de kommer til Månen. Det er nemlig én ting at bygge en robot, der kan bevæge sig rundt på Månen, men noget andet at komme derop.

Billetterne er booket

»Det er svært at komme til Månen. Udfordringen ligger i transporten. Man skal helst have et lift med nogen, der alligevel skal derop, og dem er der ikke mange af,« som Jesper Abildgaard Larsen siger det. Han er lektor på Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet, hvor han er med til at bygge små, billige satellitter.

Kakuto rover

Det japanske hold satser på en kompakt rover, der skal sendes op med en indisk raket. (Illustration: Hakuto)

Det kan godt være, at Moon Express rent økonomisk har sat sig i førersædet ved at have indsamlet mere end 45 millioner dollar (over 300 millioner kroner). Men firmaet sætter sin lid til en raket ved navn Electron fra firmaet Rocket Lab, og den raket har endnu ikke fløjet sin jomfrutur. Det virker ikke sandsynligt, at en nyudviklet raket kan være klar til at sende en robot til Månen sidst på året.

Synergy Moon satser på en Neptun-raket fra firmaet Interorbital Systems, men det er også vel optimistisk, at disse raketter – og specielt en stor version, der kan sende ting til Månen – skulle blive klar til affyring i år.

Tre hold bruger kendte raketter

Så ser det lysere ud for Team Indus og Hakuto, der har booket plads på den samme indiske PSLV-raket med affyring 28. december 2017. Raketten har for længst vist sit værd ved at flyve til både Månen og Mars med indiske satellitter.

SpaceIL har booket plads på en amerikansk Falcon 9-raket fra SpaceX med opsendelse i sidste halvdel af 2017, men efter at en raket eksploderede 1. september sidste år, er det amerikanske rumfartsfirma kommet bagefter i tidsplanen.

Kina lander også i år

Indtil videre er det kun lykkedes de statslige rumorganisationer i Sovjetunionen, USA og Kina at lande blødt på Månen.

Kina planlægger at sende en ny sonde til Månen i løbet af 2017.

Måske er det mest sandsynlige, at ingen af deltagerne i konkurrencen når at komme af sted inden tidsgrænsens udløb 31. december. Det mener Jesper Abildgaard Larsen i hvert fald:

»Jeg tror ikke, det kommer til at ske i 2017. Der er en lille chance for, at det kan ske i 2018.«

Konkurrencens deadline er da også allerede udskudt adskillige gange. Ved startskuddet i 2007 var kravet, at landingen skulle ske inden 2013.

Der skal tjenes penge

På længere sigt håber de private firmaer på, at de kan tjene penge på at være først med teknologien til en måne-rover, og specielt hos Moon Express håber investorerne at blive rige på fremtidig minedrift på Månen. Medstifter Naveen Jain har ligefrem udtalt, at Månen vil være en vigtig del af Jordens økonomi om 15 år.

»For de private firmaer gælder det jo om at finde et marked. De kan for eksempel sende satellitter op til at tage billede af Jorden eller overvåge skibstrafik eller flytrafik, det kan de godt tjene penge på,« siger Jesper Abildgaard Larsen og fortsætter:

»Men det er svært at se, hvad de skulle tage til Månen efter – hvad der kan skabe værdi dér. Der er ikke umiddelbart nogen forretningsmuligheder, men det giver da en masse PR at sende noget til Månen.«

»Minedrift ligger mange, mange år ude i fremtiden. Jeg ville ikke sætte mine sparepenge på, at Moon Express kan tjene penge på Månen om 15 år. Det lyder ikke realistisk.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker