Kan vi udskifte fodbolddommeren med teknologi?
Fodboldommere tager til tider fejl. Takket være video- og mållinjeteknologi kan en stor del af fejlene i dag afværges. Så måske er det på tide at stille spørgsmålet: Har vi overhovedet brug for dommeren?
Fodbold dommere retfærdig uretfærdig fordel VAR objektiv videodommere mållinjeteknolog hjemmebane udehold regel supportere spontanitet

Teknologien betyder, at dommeren ikke længere behøver at være i tvivl om, hvorvidt bolden nåede i mål eller ej. Men nogle situationer kræver stadig menneskelig indsigt og adfærdsforståelse, mener eksperter. (Foto: Shutterstock)

Teknologien betyder, at dommeren ikke længere behøver at være i tvivl om, hvorvidt bolden nåede i mål eller ej. Men nogle situationer kræver stadig menneskelig indsigt og adfærdsforståelse, mener eksperter. (Foto: Shutterstock)

Fodbolddommere på topniveau kan gøre brug af en række forskellige teknologier.

Mållinjeteknologi betyder, at dommeren ikke længere behøver at være i tvivl om, hvorvidt bolden nåede i mål eller ej.

Flere ligaer har desuden taget videodommere i brug i form af VAR-teknologi (Video Assistant Referee). Her bliver dommeren på banen rådgivet af én eller flere dommere, som analyserer optagelser af den givne situation.

VAR træder eksempelvis til, hvis dommeren er i tvivl, om bolden var offside, eller om en tackling var grov nok til at resultere i et straffespark. VAR kan bekræfte, at dommeren har truffet en rigtige afgørelse samt bruges til at omgøre dommerfejl.

Måske virker det indlysende, at teknologien skal tages i brug, og at det vil gøre livet lettere for alle involverede, men kritikken af VAR hagler alligevel ned fra alle leder og kanter.

Nogle kritikere mener, at afgørelserne fortsat er forkerte, mens andre mener, det ødelægger spillets flow.

Men hvad siger forskerne?

Derfor har vi brug for VAR

Først og fremmest: Hvad taler til fordel for VAR og anden dommerteknologi?

»Dommeren er bare et menneske, og der findes en hel del opsigtsvækkende fund i forskningen af dommerafgørelser,« forklarer Sigmund Loland. Han er professor ved Norges Idrætshøjskole og har forsket i etik i idrætten.

Sigmund Loland fortæller, at dommerne har en tendens til at dømme til fordel for holdet, som spiller på hjemmebane.

De holder også ekstra godt øje med spillere med et dårligt ry, og de kan finde på at kompensere ved at dømme straffe til forhold for et hold, som fik et straffespark imod sig tidligere i kampen. Enkelte forskere mener endda, at de kan påvise, at dommerne har en tendens til at dømme til fordel for spillere og hold med røde trøjer.

Dommeren lider under de samme begrænsninger som alle os andre:

»Det er et komplekst spil. Mange kroppe er i bevægelse i højt tempo. Man har en tiendedel af et sekund til at træffe en beslutning, så selvfølgelig begår dommerne fejl,« siger Sigmund Loland.

LÆS OGSÅ: Derfor er dommerfejl uundgåelige i fodboldkampe

Dommeren lader sig påvirke

Men det er straks værre, når fejlene rammer nogle mere end andre.

»Vi har dokumenteret i studier, at fordelingen af fejlbedømmelser ikke er tilfældig,« siger Bjørn Tore Johansen.

Han er professor ved Universitetet i Agder og forsker blandt andet i fodbolddommere. I et studie, som Bjørn Tore Johansen og hans kolleger har skrevet, kom det frem, at dommeren oftere dømmer til fordel for hold og spillere med høj status.

Som eksempel, der illustrerer dette problem, hiver Bjørn Tore Johansen VM-mødet i 2018 mellem Danmark og Australien frem. 

Danmark førte 1-0, men så forlangte australierne straffespark, noget dommeren overså, lige indtil videodommerne indvendte, at det faktisk var en straffesparksituation.

Først da får Australien straffespark, og kampen ender 1-1.

Dommerne lader sig altså påvirke - akkurat ligesom alle os andre, påpeger Bjørn Tore Johansen. Hvis vi for eksempel skal træffe en beslutning, er det fristende at gå efter løsning, som har mindst omkostninger.

LÆS OGSÅ: Trætte dommere dømmer hårdt

Lettere at give et straffespark til fordel for hjemmeholdet

For en dommer, som står i Telia Parken, er det lettere at give et straffespark til fordel for F.C. København end til fordel for udeholdet.

I princippet kan der kompenseres for alt dette ved hjælp af VAR. Hvis dommeren har taget fejl, kan afgørelsen omgøres efter nærmere analyse.

»Det er derfor, jeg er for VAR, for så får vi retfærdige afgørelser,« siger Bjørn Tore Johansen.

Sigmund Loland påpeger, at idrætten er langt mere transparent med videodommerne.

»Det er ikke så let at slippe afsted med noget. Nu sker vi hver eneste lille ting, der sker, lige fra spytklatter, små slag, hold i trøjen og så videre. Spillerne bliver i langt større grad afsløret end før,« siger Sigmund Loland.

Men selvom dommeren har sine svagheder, vil hverken Sigmund Loland eller Bjørn Tore Johansen fjerne dommeren fra banen til fordel for teknologien.

LÆS OGSÅ: Fodbolddommere: Vi lader os ikke påvirke af pres

Derfor har vi brug for dommeren

»Dommeren er nødvendig og vigtig, fordi teknologien aldrig kan fjerne tvivl. Teknologien gør det muligt at løse opgaven mere præcist, men den bliver ikke mindre kompleks,« mener Sigmund Loland.

»Der vil altid være behov for en kampleder, og teknologien kan aldrig være en erstatning, fordi det ikke kun er sort/hvide situationer. Dommeren skal også skønne,« siger Bjørn Tore Johansen.

Der er forskel på de forseelser, der sker på banen, påpeger Sigmund Loland. Selv hvis en spiller ligger på banen og vrider sig af smerte, kan der være forskellige grunde til, at han endte i græsset. 

Blev han ramt af modstanderen, snublede han over sine egne fødder, brasede han ved et uheld ind i en anden spiller eller lader han bare som om? 

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Skal 'sælge' afgørelser og kommunikere

Årsagen kan udgøre forskellen mellem alt fra straffespark til gule kort for skuespil. Foreløbig er der stadig behov for menneskeøjne, som kan foretage denne vurdering, mener forskerne.

De er enige om, at kendetegnet på en god dommer er, at han eller hun formår at navigere gennem dette kringlede landskab.

»Gode dommere er eksperter på at forstå menneskelig adfærd,« siger Sigmund Loland.

»Dommerrollen har ændret sig meget i det sidste årti. Før kunne dommeren være regelorienteret, autoritær og behøvede næsten ikke at kommunikere med spillerne. Nu skal du sælge afgørelser og kommunikere på en helt anden måde. Du skal forklare baggrunden for afgørelsen,« siger Bjørn Tore Johansen, der selv er fodbolddommer.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er fodbold så populært?

Hvorfor er VAR så omdiskuteret?

Én af grundene til, at VAR møder så meget kritik, er fordi, den måde, teknologien bliver taget i brug, ikke er tydeliggjort nok, mener Sigmund Loland. 

For eksempel har spillere ikke lov til at bede dommeren om VAR, men vi ser stadig, at utilfredse spillere giver dommeren tegnet for VAR, når en situation ikke går deres vej.

»For udenforstående, tilskuere og til dels spillerne, virker det lidt tilfældigt og kaotisk. Implementeringen af teknologien skal være korrekt,« siger Sigmund Loland.

Det er heller ikke usædvanligt at se rasende trænere efter en afgørelse er truffet - på trods af, at videodommerne skal levere en mere præcis analyse af spillet.

Bjørn Tore Johansen mener, at det indikerer, at spillere og trænere ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i reglerne omkring videodommerne.

LÆS OGSÅ: Fodbolddommere: Vi lader os ikke påvirke af pres

Har forståelse for frustrerede supportere

Bjørn Tore Johansen er til dels enig i, at videodommerne tager for lang tid og stopper spillet.

»I England tager det for lang tid, men det er fordi, de kun har én VAR-dommer. Når vi ser tilbage på VM i Rusland, hvor de havde brugt en masse tid på at forberede sig og desuden havde flere dommere, fungerede det godt.«

I løbet af 64 kampe blev 457 situationer vurderet, men færre end 20 af dem blev sendt videre til dommeren på banen, påpeger han.

Han forstår stadig den frustration, som tilskuerne føler:

»For nogle handler det om, at VAR fjerner den spontane jubel efter et mål - du må vente og se, om målet bliver underkendt eller bekræftet. Så ja, det øjeblikkelige og spontane forsvinder. Men jeg er så tilpas optimistisk, at det vil ske, ligesom så meget andet. Det tog tid, før mange lærte at acceptere offside-reglen, da den først blev introduceret i fodbold og for at sige det på den måde,« slutter Bjørn Tore Johansen.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Professorer vil vælge fodbold i stedet for medicin

LÆS OGSÅ: Fodbold er ’action’, volleyball er ’hyggeligt’

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.