Tænk, hvis man kunne blive opereret klogere.

Hvis man kunne skyde genvej til en højere intelligens ved at forstærke sin hjerne med en lille, indbygget computer monteret i hjernen.

Sådan nogle tanker har vores læser Jørgen Jæger Johannesen vist haft, for han spørger:

»Kan man indoperere en chip i hjernen, så man opnår en højre intelligens, end man er født med?«

Det spørgsmål sender vi videre til professor Lars Kai Hansen fra Institut for Matematik og Computer Science på Danmarks Tekniske Universitet (DTU Compute). Han er leder af sektionen Kognitive Systemer, hvor forskerne prøver at forstå, hvordan mennesker og computere behandler information.

LÆS OGSÅ: Kan man omvende en bøsse med elektroder i hjernen?

Hjerne-elektronik hjælper patienter

»Umiddelbart er svaret nej – man kan ikke få fat i sådan en chip i dag,« lyder det hurtige svar fra Lars Kai Hansen.

Men den kan være på vej, for allerede i dag findes der elektronik, der påvirker hjernen i forskellige sammenhænge.

For eksempel kan Parkinsons-patienter få implanteret elektroder dybt inde i hjernen, hvor hjerneceller bliver elektrisk stimuleret på en måde, der drastisk dæmper patienternes symptomer.

»Man kan diskutere, om det påvirker patienternes intelligens, men det påvirker i hvert fald deres livskvalitet temmelig meget,« siger Lars Kai Hansen. 

»Et andet kendt eksempel er cochlear-implantater, som bruges af døve og stærkt hørehæmmede. Det er et apparat, der sender lydsignaler fra omgivelserne direkte til hjernen. Sådan et implantat er jo ikke bygget til at påvirke intelligensen, men det er tæt på, for intelligens er jo også at forstå sine omgivelser, og her er lyden vigtig.«

LÆS OGSÅ: Mikrochip giver blinde synet tilbage

Eric Sorto har fået implanteret to mikrochips på hjernebarken, så han nu kan styre en robotarm med tankens kraft. Fremtidens hjernechips kan muligvis også gøre dig mere intelligent. (Foto: S. Kellis/C. Klaes, Caltech)

Hjernechips bruges desuden til at opfange signaler fra hjerneceller, og det kan for eksempel være nyttigt for lamme mennesker. Forsøg viser, at patienter via en hjernechip kan styre en robotarm eller endda deres egen lamme arm ved blot at tænke på handlingen.

LÆS OGSÅ: Robotarm læser lam mands tanker 

USA's militær vil have hjernechip

En mikrochip, der skal implanteres i hjernen for at erstatte eller supplere dele af den, har vi trods alt ikke set endnu.  Men der arbejdes på sagen.

Blandt de mest omdiskuterede hjernechip-projekter er det, som det amerikanske militærs forskningsgren DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency) har sat i søen.

Projektet hedder Restoring Active Memory, og formålet er at udvikle og teste en chip, der kan implanteres i hjernen, så folk med hjerneskade bliver bedre til at huske. Hjerneskader giver nemlig ofte problemer med hukommelsen – det bliver svært både at lagre og huske minder.

Programmet er specielt rettet mod patienter med traumatiske hjerneskader, altså dem, der opstår som følge af slag eller andre former for voldelig påvirkning af hjernen.

Hundredtusindvis af soldater udsendt til krigszoner som Irak og Afghanistan er kommet hjem med skader på hjernen, så det er ikke så underligt, at militæret ønsker en bedre behandling. Men måske har det amerikanske militær også andre motiver, siger Lars Kai Hansen:

»Når DARPA interesserer sig for dette her, er det selvfølgelig for at kunne behandle krigsveteraner med hjerneskader, men det er bestemt også for at kunne gøre soldaterne bedre.«

Læs også: Sådan taler elektroder hjernens sprog

Strøm til hovedet virker måske

En hjerneoperation er et ret drastisk indgreb, men måske kan mindre gøre det, hvis det gælder om at forbedre vores hjernefunktion. I hvert fald er der noget, der tyder på, at såkaldt transkranial elektrisk stimulering, hvor der sendes strøm gennem elektroder placeret i hovedbunden, kan have en virkning.

»Man sætter bare kontakterne fra et batteri på ydersiden af hovedet. Det er uklart, om det virker, og i så fald hvordan det virker, men amerikanske forskere har en teori om, at man så at sige kan snyde hjernen til at tro, at den mere aktiv, end den er, og derved forbedre indlæringsevnen,« fortæller Lars Kai Hansen.

LÆS OGSÅ: Forsker: Strøm i hjernen hjælper talblinde med at lære matematik

»Hvis transkranial elektrisk stimulering rent faktisk virker, så hjernen bliver bedre til at lære, så kan man jo også forestille sig, at metoden kunne blive mere effektiv, hvis elektroderne blev sat direkte ind i hjernen. Så er vi på vej mod det, som læseren spørger om.«

Måske har vi slet ikke brug for en chip i hjernen for at blive klogere. Det er måske nok, at vi har teknologiske hjælpemidler som GPS, der kan overtage og forbedre hjernefunktioner. (Foto: Shutterstock)

»Men det er uhyre kontroversielt, om metoden virker. Forsøg udført på et kadaver viser, at det er meget lidt strøm, der kommer ind i hjernen. Her konkluderede forskerne, at transkranial elektrisk stimulering ikke kan virke – der bliver simpelthen ikke afsat effekt nok i hjernen. Måske er det bare en placebo-effekt,« siger han.

LÆS OGSÅ: Knæk nødden med en tænkehat

Din smartphone er en forlængelse af hjernen

Men måske har vi slet ikke brug for en chip i hjernen for at blive klogere. Det er måske nok, at vi har teknologiske hjælpemidler, der kan overtage og forbedre hjernefunktioner. Det er et fænomen, der kaldes kognitiv offloading.

»Vi behøver ikke fysisk at få indopereret noget i hjernen. I stedet lægger hjernen en del af sin aktivitet ud i instrumenter, som for eksempel når vi bruger mobilens GPS til at finde vej i stedet for selv at gøre det,« siger Lars Kai Hansen.

Gennem vores smartphone har vi nem adgang til internettet og endda til systemer med en form for kunstig intelligens, for eksempel Apples Siri-funktion, og man kan argumentere for, at vi forbedrer vores egen intelligens ved at benytte teknologien.

»Så kan man diskutere, hvilke hjernefunktioner det er en god idé at offloade. Men faktum er, at det sker,« slutter Lars Kai Hansen.

LÆS OGSÅ: Spændende teori: Din smartphone er en del af din bevidsthed

Teknologien er undervejs - men ikke klar endnu

Så svaret på Jørgen Jæger Johannesens spørgsmål er måske, at processen med at forbedre hjernen med mikrochips har været i gang i et stykke tid allerede – blot har teknologien været uden for hjernen og ikke i den.

På langt sigt er Lars Kai Hansen ikke i tvivl om, at vi er på vej mod homo technologicus, det teknologisk forbedrede menneske, hvor hjernen er forstærket elektronisk. Men vi er der ikke endnu.

Jørgen Jæger Johannesen får tilsendt en T-shirt som tak for spørgsmålet. Andre gode spørgsmål modtages med kyshånd på mailadressen sv@videnskab.dk.