Jorden er blevet lysere – og det er ikke nødvendigvis godt
Elektrisk lys er blevet mere energieffektivt, men der er kommet mere lys, og det har øget lysforureningen.
Lysforurening byer lys lysstråling

Menneskeskabt lys: Forskere har målt lysstrålingen på Jordens overflade over fire år, og de har set en stigning i mængden af kunstigt lys. Især i udviklingslande er stigningen stor. (Foto: Shutterstock)

Menneskeskabt lys: Forskere har målt lysstrålingen på Jordens overflade over fire år, og de har set en stigning i mængden af kunstigt lys. Især i udviklingslande er stigningen stor. (Foto: Shutterstock)

Der er kommet mere kunstigt lys på Jordens overflade. Det er nok ikke en stor overraskelse for mange, men nu er det blevet målt, hvor meget mere lys, der er. Og stigningen er stor.

Det viser et internationalt forskerhold i et nyt studie publiceret i tidsskriftet Science Advances, hvor de har målt lysintensisteten på Jorden fra 2012 til 2016.

På målingerne er det tydeligt, at der er kommet meget mere lys på Jorden. Lysstigningen følger også den industrielle udvikling og er især stor i udviklingslande, hvor bruttonationalproduktet (BNP) også stiger. Samtidig er lysintesitetet allerede høj i industrielle lande.

Men ifølge forskerne er målingerne ikke udtryk for de faktiske stigninger i lysmængden den er i virkligheden meget højere. Og energiforbruget ved at lyse kloden så meget op er stort, hvilket betyder, at gevinsten ved energieffektivt lys udlignes.

Kortet viser, hvilke steder på Jorden, der er kommet mere og mindre lys. De steder, hvor der er kommet mindre, er ifølge forskerne sandsynligvis på grund af skift til LED-lys, som har en anden bølgelængde og derfor måles anderledes. Der er altså ikke reelt kommet mindre lys bare anderledes lys. (Illistration: fra den videnskabelige artikel/Christopher Kyba et al.)

Enegieffektivt lys forstyrrer målingerne

Forskerne har brugt data fra en satellit, som er særligt indstillet til at måle lysstråling om natten. Satellitten har målt lysstråling fra Jorden siden 2011.

Lys udsender stråling med forskellige bølgelængder. For eksempel har orange lys længere bølgelængder end blåt lys. Satellitten kan ikke opfange de korteste bølgelængder.  

På grund af øget brug af LED-lys, som netop udsender blåt lys med kortere bølgelængder, har målingerne vist et fald i lysstrålingen nogle steder. Men det kan meget vel betyde, at mængden af kunstigt lys, og dermed lysforureningen, er blevet endnu større, end data fra satellitten viser.

 

Det kan for eksempel ses på kortet herunder, hvor du kan se et billede af byen Calgary i Canada i 2010 og 2015. Gadelysene er nogle steder meget forskellige på de to billeder, fordi det orange HPS-lys er skiftet ud med LED-lys. Det vil i satellittens data slå ud som et fald i lysmængden. Samtidig er der kommet mere lys i nogle områder. Før slideren over billedet for at se forskellene. 

Lysforureing er problematisk for mennesker og miljø

Lysforurening er en betegnelse for de negative effekter ved menneskeskabt lys. En af tydeligste effekter kan ses ved at kigge på himlen om natten. Står du ude på landet, uden noget lys i nærheden, kan du se en masse stjerner. Inde i en oplyst by vil du kun kunne se nogle få stjerner.

De fleste kan nok leve med ikke at kunne se stjerner i byen, men lysforurening er problematisk af flere grunde.

»Dels er det spild af energi ved at lyse så meget op om natten,« fortæller Michael Mullins, lektor i arkitektur og del af forskningsgruppen Light Research ved Aalborg Universitet. Han har læst studiet, men har ikke medvirket til det.

»Og så er der sundhedsrelaterede problemer,« siger han.

Stor lysforurening kan give søvnforstyrrelser hos mennesker og dyr, forklarer Michael Mullins.

»Især i forbindelse med søvn har det vist sig at være årsag til mange sundhedsrelaterede problemer,« siger han.

Michael Mullins understreger også, at det både handler om mængden af lys og hvilken type lys, man udsættes for i løbet af et døgn. Mennesker trives bedst med forskelligt kvaliteter og intensiteter af lys på forskellige tider af døgnet, forklarer Michael Mullins.

»Vi har således brug for både lyset og mørket,« siger han.

Lysforurening byer lys lysstråling

Lys fra gadelygter og huse bidrager alt sammen til lysforureningen. (Foto: Shutterstock)

Fører energieffektiv teknologi til endnu større energiforbrug?

I studiet mener forskerne, at der måske er kommet endnu mere lysforurening på grund af den energieffektive lysteknologi kaldet Solid State Lighting (SSD-lys) som nogle kalder "solid state-lysrevolutionen," fordi det har ændret energieffektiviteten for lys markant.

Netop fordi vi bruger mindre strøm per elektrisk lysenhed, er vi måske blevet tilbøjelige til at sætte endnu mere lys op. Det betyder, at det samlede elforbrug ikke er blevet mindre, mener forskerne.

»Der er et potentiale for, at solid state-lysrevolutionen kan spare energi og mindske lysforureningen. Men kun hvis vi ikke udligner besparelserne med nyt lys,« siger medforfatter på studiet, Christopher Kyba, der er postdoc ved GFZ, det tyske forskningscenter for geovidenskab, i en pressemeddelelse.

»Det er et spændende studie med veldokumenteret information, der viser en sammenhæng mellem lysintensitet og BNP,« siger Michael Mullins fra Aalborg Universitet, men forholder sig dog skeptisk til udmeldingen om, at energieffektiv teknologi fører til større energiforbrug.

»At sige, at man på grund af energibesparelse bruger mere lys, er en påstand, som artiklen foreslår som en mulighed. Det er et interessant synspunkt, men det er ikke det, de påviser. Artiklen peger således på, at yderligere undersøgelser om LED-forbrugsmønstre er påkrævet,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk