Iskold laser fryser genstande til hidtil uopnåelige temperaturer
Normalt er det kun muligt at nå de koldeste temperaturer med flydende kølerelementer, men nu har forskere gjort det med en laser.

Forskerne har formået at skabe en laser, der kan køle ting ned, istedet for at varme dem op eller brænde dem af, som mange andre lasere gør. (Video: University of New Mexico)

Forskerne har formået at skabe en laser, der kan køle ting ned, istedet for at varme dem op eller brænde dem af, som mange andre lasere gør. (Video: University of New Mexico)

Hvis du tænker på en laserstråle, er den så varm eller kold?

De fleste forbinder nok en laser med noget varmt, men en forskergruppe ved University of New Mexico i USA bruger faktisk laserstråler til at køle genstande ned.

Metoden har nu vist sig at være så effektiv, at det er lykkedes for forskerne at køle genstande ned til 91 Kelvin – eller -182,15 oC.

Det er den koldeste temperatur, man nogensinde har opnået ved hjælp af en ikke-flydende eller statisk genstand. Normalt kan man kun nå ned på så kolde temperaturer ved hjælp af flydende nitrogen eller helium.

Du kan se laseren i videoen øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Verdens kraftigste laser har sat ny rekord

Første køler, der ikke kræver bevægelse

Laserkøleren er ikke bare speciel, fordi den ikke er flydende. Den bevæger sig heller ikke. Den skaber det, som forskerne kalder 'optisk nedkøling'.

Kølere er ofte i bevægelse eller skaber små vibrationer, og det kan være uheldigt, afhængigt af hvad de skal bruges til.

»I øjeblikket har alt, der køler andre dele i et system, dele som bevæger sig. For det meste er det væske, der løber igennem, som skaber vibrationer, og det kan have en effekt på enhedens præcision. Men når du har optisk nedkøling, kan du opnå lave temperaturer uden vibrationer eller bevægende dele, og det gør den fordelagtig i forhold til mange ting,« siger Aram Gragossian, der er en del af forskerholdet bag laseren, til Phys.org.

For eksempel infrarøde kameraer, der blandt andet bruges til at diagnosticere hudkræft, kan det være en god idé at nedkøle optisk, så de ikke ryster, fortæller forskeren.

Kameraerne skal kunne aflæse bittesmå forandringer mellem sund hud og kræftramt hud, så det vil være til stor gavn at have et kølersystem, der ikke skaber vibrationer.

LÆS OGSÅ: Kan laserlys og nanopartikler erstatte kemoterapi?

Besværligt at arbejde med kølende laser

Der er dog også udfordringer ved den nye laser. Ændringer i temperaturer eller for meget støv kan skabe problemer for forskerne.

Hvis optikudstyret for eksempel har støv på sig, kan laseren ødelægge spejlene i udstyret på mindre end et sekund.

Derfor er forskerne nødt til at lukke udsyret inde i en platikbeholder og blæse støv væk med filtreret luft.

Heldigvis for dem, bliver der dog lavet om på tingene.

Deres gamle forskningslokaler fra 1950'erne, bliver  erstattet af PAIS – et stort nyt forskningscenter, som vil stå færdigt i 2019.

»Det vil gøre os i stand til at nå endnu længere med vores arbejde og fortsætte med at være ledende inden for optisk nedkøling,« siger Aram Gragossian.

Studiet er netop udgivet i tidsskriftet Scientific Reports.

LÆS OGSÅ: Grøn laserdiode sætter verdensrekord

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.