I hidtil uset skarphed: Astronomer har taget billeder af de 42 største asteroider i Solsystemet
Asteroiderne spænder vidt i form og størrelse.
billeder af asteroider

Tryk på billedet for at zoome ind på de 42 asteroider, som astronomerne har taget billeder af. (Foto: ESO/M. Kornmesser/Vernazza et al./MISTRAL algorithm (ONERA/CNRS))

Tryk på billedet for at zoome ind på de 42 asteroider, som astronomerne har taget billeder af. (Foto: ESO/M. Kornmesser/Vernazza et al./MISTRAL algorithm (ONERA/CNRS))

Mellem Mars og Jupiter driver en kæmpe klump af asteroider rundt i et asteoridebælte - også kaldet hovedbæltet - der er hjem for de fleste af Solsystemets asteroider. 

Nu er det lykkedes astronomer fra European Southern Observatory, der er et samarbejde mellem 11 europæiske lande, herunder Danmark, at tage friske billeder af de 42 største asteroider i bæltet. 

Aldrig tidligere er så mange asteroider blevet afbildet med så stor skarphed, og de nye billeder kan være med til at give ny viden om asteroidernes form og tæthed, lyder det i en pressemeddelelse fra ESO. 

»Indtil nu er kun tre af de store asteroider i hovedbæltet, nemlig Ceres, Vesta og Lutetia, blevet fotograferet med høj opløsning, og det er sket under passager af rumfartøjerne Dawn og Rosetta fra NASA og Den europæiske rumorganisation ESA,« forklarer lederen af asteroideundersøgelsen, Pierre Vernazza fra Laboratoire d’Astrophysique de Marseille i Frankrig, i pressemeddelelsen fra ESO. 

»Vore ESO-observationer har givet os skarpe billeder af mange flere; i alt 42,« siger Pierre Vernazza. 

I videoen her gennemgåes nogle af de 42 asteroider, der er blevet fotograferet. (Video: ESO) 

De nye billeder viser 42 asteroider, der spænder bredt i både form og størrelse - kæmpen Ceres måler 940 kilometer i diameter og er kugleformet, mens miniputten Urania har en noget mere broget form og måler 90 kilometer i diameter. 

Billederne er optaget med instrumentet Spectro-Polarimetric High-contrast Exoplanet REsearch (SPHERE), der er monteret på ESO’s ‘Very Large Teleskop’ - et teleskop, der står placeret i Chile. Ifølge ESO har de nye billeder “udfyldt et hul” i vores viden om Solsystemet, og håbet er, at de kan være med til give os et spring fremad i asteroideforskningen.

De to største - Ceres og Vesta

De to største objekter, som astronomerne har fanget billeder af, er asteroiderne Ceres og Vesta. Førstnævnte måler 940 kilometer i diameter, mens Vesta måler 520 kilometer i diameter. 

billeder af asteroider

Her Ceres og Vesta, som er de to største asteroider i bæltet imellem Mars og Jupiter; henholdsvis 940 og 520 kilometer i omtrentlig diameter. Disse to er også de tungeste. (Foto: ESO/Vernazza et al./MISTRAL algorithm (ONERA/CNRS)

De to små - Urania og Ausonia

I den anden ende af asteroide-skalaen over de 42 største objekter i bæltet finder vi Urania og Ausonia. De er med deres omkring 90 kilometer i diameter de to mindste objekter, der er blevet undersøgt.

billeder af asteroider

Ausonia og Urania, som er de to mindste objekter i gruppen her; hver omkring 90 kilometer i diameter. (Foto: ESO/Vernazza et al./MISTRAL algorithm (ONERA/CNRS))

Formet som kugler og kødben

Astronomerne fandt ikke kun variation i størrelserne på asteroiderne - også når det kommer til formen på de observerede objekter i asteroidebæltet, er der forskelligheder at finde. 

Nogle af asteroiderne er således kugleformede, det gælder for eksempel Hygiea og Ceres, mens andre er mere aflange i formen - mest udtalt i tilfældet med asteroiden Kleopatra, der er formet som et kødben. 

billeder af asteroider

Billedet viser 42 af de største objekter i asteroidebæltet imellem Mars og Jupiter (banerne er ikke i samme skala). (Foto: ESO/M. Kornmesser/Vernazza et al./MISTRAL algorithm (ONERA/CNRS) 

Forskelle i tæthed giver viden om oprindelse

Astronomerne fra ESO har ved at kombinere asteroidernes form med deres masser også undersøgt tætheden af de enkelte asteroider, og her opdagede de undervejs i arbejdet, at de enkelte asteroiders tæthed varierer stærkt. 

De to mindst tætte asteroider er Lamberta og Sylvia, der begge har tætheder på omkring 1,3 gram pr kubikcentimeter - svarende til en klump kul, lyder det i pressemeddelelsen.

Prisen for de mest tætte asteroider blandt de observerede går til Psyche og Kalliope, der har en tæthed på henholdsvis 3,9 og 4,4 gram pr kubikcentimeter - lidt mere end tætheden af diamant. 

billeder af asteroider

Kalliope og Psyche har en tæthed på 4,4 og 3,9 gram pr kubikcentimeter. Det er lidt højere end diamanters tæthed på 3,5 gram pr kubikcentimeter. (Foto: ESO/Vernazza et al./MISTRAL algorithm (ONERA/CNRS)) 

Forskelligheden i de 42 asteroiders tæthed og sammensætning kan ifølge forskerne bag give vigtig viden om deres oprindelse og hvordan, de kan være vandret fra fjerne egne af Solsystemet og ind i deres nuværende position, skriver ESO i pressemeddelelsen.

»De observationer, vi har gjort, understøtter ideerne om, at disse himmellegemer har vandret en hel del omkring siden deres dannelse. Sagt kort, så kan så kæmpestor en variation kun forstås, hvis objekterne er opstået i vidt forskellige områder i Solsystemet,« forklarer en af forfatterne til artiklen, Josef Hanuš fra Karlsuniversitet i Prag, ifølge ESO. 

De højtopløselige billeder af de 42 største objekter i asteroidebæltet er offentliggjort i en artikel i Astronomy & Astrophysics. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.