Hvor realistisk er GTA V?
Gaderæs med politiet i hælene, kampe med ordensmagten og endda våde byture er blot få ting, man som spiller i GTA V kan kaste sig ud i. Men hvor realistisk er spillet egentlig?

Newgame har testet, hvor virkelighedstro GTA V er. Breder lyden sig eksempelvis med 340 m/s? Og beregner GTA V projektilbaner ligesom Arma 3 eller Battlefield 1? (Video: Newgame)

Los Santos er navnet på byen, hvor man som Franklin, Michael eller Trevor i Rockstars GTA V kan gå på opdagelse i spillets åbne verden.

Nogle vælger at tage kampen op med politiet, og andre vil hygge sig med spillets missioner.

Videnskab.dk’s egen YouTube-kanal om spil og videnskab, Newgame, har derimod valgt at gå i en anden retning:

At teste hvor realistisk spillet egentlig er.

Er riflernes projektilbane i GTA V virkelighedstro?

Senest har Newgame testet, om lyden i spillet og snigskytteriflers projektilbaner er realistiske.

Søren Storm, en af Newgames bagmænd, har valgt at gøre hverdagen utryg for borgerne i Los Santos ved at fylde byens gader med projektiler og eksplosioner. På den måde kan Søren finde ud af, hvor mange kræfter folkene bag GTA V har lagt i spillet for at komme så tæt på virkeligheden som muligt.

Søren giver sig blandt andet i kast med spillets største snigskytteriffel, Heavy Sniperen, der har mange virtuelle liv på samvittigheden, og som bruger lyskryds som skydeskive. Sørens mission er at teste, om kuglen falder med tyngdekraften, som man ser i andre spil som Battlefield.

Har også testet faldhastigheden fra fly i GTA V

Det er ikke kun våben, der bliver leget med, når Newgame sætter sig foran skærmen.

Spillets hovedpersoner er blevet sat på hårde prøvelser, når Franklin i flere omgange er blevet kastet ud fra et fly eller en helikopter fra flere hundrede meters højde, så Newgame kunne teste, om spillets faldhastighed er realistisk.

Er du fan af GTA V, eller vil du blot lære lidt om, hvordan fysikken i spillet er skruet sammen, så klik over på Newgames YouTube-kanal, hvor du kan se flere videoer fra GTA-serien og meget mere.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.