Hvilken emballage til takeaway er mest bæredygtig?
En madbiks i Silkeborg vil gerne pakke maden ind så miljøvenligt som muligt. Det kræver flere overvejelser, end man lige skulle tro.
Emballage, indpakning, takeaway, restauranter, cafeer, mad, fødevarer, forskning

Pap, papir, plastik? Det er muligheden for at genanvende, der afgør, hvor bæredygtig emballagen er - men hvis du vil have ægte miljøvenlig indpakning, er det allerbedst at bruge så lidt som muligt. (Foto: Shutterstock)

Pap, papir, plastik? Det er muligheden for at genanvende, der afgør, hvor bæredygtig emballagen er - men hvis du vil have ægte miljøvenlig indpakning, er det allerbedst at bruge så lidt som muligt. (Foto: Shutterstock)

»Vi har en lille butik med takeaway, hvor vi ønsker, at maden skal sendes afsted i den mest miljøvenlige emballage. Men det er en jungle at finde rundt i, hvad der er bedst at sende maden afsted i.«

»Hvad mener videnskaben er det bedste bud derude på markedet, så en takeaway kan værne bedst muligt om miljøet?«

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Nina og Steen fra cafeen Dit Spisekammer i Silkeborg har sikkert håbet på et simpelt svar, da de satte sig til tasterne og skrev en mail til Spørg Videnskaben.

Det kan de sådan set også få, fortæller Lars Germann, ph.d., centerchef og civilingeniør på Teknologisk Institut:

»Det bedste er, at man slet ingen emballage har. Det kan lade sig gøre i for eksempel en pølsevogn, hvor man enten kan gå med sin hotdog i hånden, eller man kan få lidt papir om.«

»Det er sværere, hvis man har takeaway fra sin café eller convenience-butik. Så er det næstbedste at begrænse emballage så meget som muligt,« lyder det fra Lars Germann.

Mindre emballage - bedre økonomi

Al emballage sætter et aftryk på klimaet, når det skal produceres, og på miljøet, når det skal skaffes af vejen. Så jo mindre, des bedre - så længe maden bliver beskyttet.

CO2-aftrykket fra madspild er nemlig i det store regnskab et langt større problem end CO2-aftrykket fra madens indpakning. Læs mere om det i faktaboksen.

Emballage skal også forhindre madspild

Emballage skal ifølge Teknologisk Institut:

  • Beskytte produktet
  • Forlænge holdbarheden
  • Bevare kvaliteten
  • Sælge varen
  • Afspejle virksomhedens identitet
  • Gøre transport og håndtering effektiv

Emballage skal også forhindre madspild. Bruger man for lidt emballage, får man dårligere holdbarhed og måske mere madspild.

Produktion af fødevaren koster nemlig meget mere på CO2-regnskabet, end emballagen gør.

»Typisk vil produktionen af fødevarer udgøre op til 99 procent af CO2-aftrykket, mens emballagen står for de sidste 1-5 procent. Sparer man de sidste procenter og risikerer, at maden bliver smidt ud og sætter det hele over styr for nogle få procents gevinst, så er det en dårlig investering at spare for meget på emballagen,« siger Lars Germann.

Kilde: Teknologisk Institut

Oplagte steder at skære ned på emballage, nævner Lars Germann, er for eksempel sushi- eller tapas-indpakninger, hvor emballagen nogle gange vejer mere end maden selv.

»Nogle gange modsvarer tingene ikke rigtigt hinanden. Måske skal dyr takeaway også signalere æstetik og eksklusiv indpakning, men det er ikke nødvendigvis bæredygtigt.«

»Uanset hvilken emballage-løsning man vælger, så begræns den mest muligt. Det er der både bæredygtighed og økonomi i,« lyder rådet fra Lars Germann.

Du kan vende ideer til løsninger på verdens problemer med tusindvis af andre danskere i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden. Den er åben for alle.

Hvilken type bør man vælge?

Nina og Steen lufter dog en lidt anden type overvejelser om bæredygtighed i deres mail: Er det for eksempel bedre at bruge genbrugsplast end kartonbakker?

Spørg Videnskaben kan næsten mærke en lille brise i øret, da Lars Germann frustrationssukker i den anden ende af røret.

For selvom Teknologisk Institut har arbejdet med at udvikle de bedste emballager i 30 år, er det stadig umuligt at give et enkelt og præcist svar.

Hvis overvejelserne om bæredygtighed for alvor skal batte, skal materialerne nemlig kunne sorteres til sidst. Og det kan kun lade sig gøre, hvis:

  1. Kunderne er med på at affaldssortere
  2. Din kommune har ordentlig affaldssortering

Problemet er, at mange kommuner stadig ikke tilbyder optimal sortering til private.

Affaldssortering i Danmark

Borgere i 9 kommuner har fra 1. juli 2021 kunnet sortere affald i op til 10 forskellige kategorier: Mad, papir, pap, metal, glas, plastik, tekstiler, fødevarekartoner, restaffald og farligt affald.

Målet er, at landets 89 øvrige kommuner følger efter senest ved udgangen af 2022. Ifølge DR har 8 ud af 10 kommuner dog søgt om dispensation for den tidsfrist.

Planen skal give mere genanvendelse og er samtidig et skridt på vejen mod Danmarks mål om at sænke CO2-udslippet med 70% i 2030.

På Bolius.dk kan du se, hvilke kommuner der var klar 1. juli.

Samtidig kan en del emballage måske alligevel ikke genbruges i Danmark, for eksempel hvis den er sat sammen af mange forskellige typer plast. Eller hvis den er lavet af plast, der er lamineret udvendigt og indvendigt, for eksempel din mælkekarton.

I Danmark mangler vi ganske enkelt anlæg til at håndtere den slags.

»Det er rigtig fint at anvende genbrugsplast, og hvis man kan undgå laminattyper og anvende ’mono-plast’, er det også godt. Men det helt afgørende er, om det kan affaldssorteres bagefter,« bemærker Lars Germann.

Kunderne kan også tage ansvar

Ifølge Lars Germann kan andre muligheder være at finde genbrugelig emballage.

Måske isen eller drikken kan serveres i et bæger af plast eller glas, som man kan levere tilbage, så butikken kan bruge det igen?

Man kunne også overveje at lade kunderne komme med deres egne beholdere til mad, bemærker Lina Katan, der forsker i affaldssortering.

»Den store udfordring ved genbrugsbeholdere, som skal transporteres ud og hjem eller hjem og så tilbage til butikken igen, er, at de bekvemmelige madløsninger bliver mindre bekvemme.«

»Det gør convenience mindre convenient, og vi har altså vænnet os til et meget højt niveau af convenience i hverdagen,« siger Lina Katan, der blandt andet har fulgt en række danske familier som del af sit ph.d.-arbejde for Dansk Affaldsforening og Aalborg Universitet.

Den slags løsninger kræver med andre ord, at kunderne er med på at lægge deres vaner om.

Papir og regler kan være løsninger

Lyder det for risikabelt for biksen – eller vil man af andre årsager hellere prøve at finde et materiale, som er det mest bæredygtige til emballage – anbefaler Lars Germann helt generelt papir.

Red verden: Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med godt 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Papiret skal vel at mærke hverken være lamineret eller vokset eller beklædt med plast. Fordi – du gættede det – i så fald kan det ikke genanvendes.

»Fordelen ved papir er, at det er nemt at sortere bagefter, og næsten alle kan gøre det,« mener Lars Germann.

I en anden artikel på Videnskab.dk argumenterer forsker i affaldssortering Lina Katan for, at politikerne skal træde til med regler, så det bliver lettere for os at træffe bæredygtige valg.

Yderligere en anbefaling fra Lars Germann er at tale med producenten.

Spørg producenten, om emballagen er produceret så miljøvenligt som muligt, og om den kan genanvendes.

Derefter kan man bruge i sin branding, at man benytter genanvendelig emballage, tilføjer Lars Germann.

Få hjælp af Teknologisk Institut

Hvis Nina og Steen fra Dit Spisekammer eller andre derude stadig har spørgsmål tilbage, kan man være heldig at få hjælp hos Teknologisk Institut til at lægge det puslespil, det nogle gange kan være at finde frem til lige den løsning, der giver mening for ens egen forretning.

»Det kan være svært med alle de forudsætninger, man skal gøre sig klart, herunder mængden og typen af emballage, hvor længe maden skal holde sig, og hvor langt den skal transporteres, og det kan være svært at overskue, især i en lille virksomhed.«

»Teknologisk Institut hjælper gerne,« lyder invitationen fra Lars Germann.

Spørg Videnskaben sender som tak for det fine spørgsmål to T-shirts af sted mod Silkeborg – i håbet om, at Nina, Steen og andre emballage-interesserede fik et brugbart svar, der ikke var pakket for meget ind.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.