»Vi har en lille butik med takeaway, hvor vi ønsker, at maden skal sendes afsted i den mest miljøvenlige emballage. Men det er en jungle at finde rundt i, hvad der er bedst at sende maden afsted i.«

»Hvad mener videnskaben er det bedste bud derude på markedet, så en takeaway kan værne bedst muligt om miljøet?«

Nina og Steen fra cafeen Dit Spisekammer i Silkeborg har sikkert håbet på et simpelt svar, da de satte sig til tasterne og skrev en mail til Spørg Videnskaben.

Det kan de sådan set også få, fortæller Lars Germann, ph.d., centerchef og civilingeniør på Teknologisk Institut:

»Det bedste er, at man slet ingen emballage har. Det kan lade sig gøre i for eksempel en pølsevogn, hvor man enten kan gå med sin hotdog i hånden, eller man kan få lidt papir om.«

»Det er sværere, hvis man har takeaway fra sin café eller convenience-butik. Så er det næstbedste at begrænse emballage så meget som muligt,« lyder det fra Lars Germann.

Mindre emballage - bedre økonomi

Al emballage sætter et aftryk på klimaet, når det skal produceres, og på miljøet, når det skal skaffes af vejen. Så jo mindre, des bedre - så længe maden bliver beskyttet.

CO₂-aftrykket fra madspild er nemlig i det store regnskab et langt større problem end CO₂-aftrykket fra madens indpakning. Læs mere om det i faktaboksen.

Oplagte steder at skære ned på emballage, nævner Lars Germann, er for eksempel sushi- eller tapas-indpakninger, hvor emballagen nogle gange vejer mere end maden selv.

»Nogle gange modsvarer tingene ikke rigtigt hinanden. Måske skal dyr takeaway også signalere æstetik og eksklusiv indpakning, men det er ikke nødvendigvis bæredygtigt.«

»Uanset hvilken emballage-løsning man vælger, så begræns den mest muligt. Det er der både bæredygtighed og økonomi i,« lyder rådet fra Lars Germann.

Du kan vende ideer til løsninger på verdens problemer med tusindvis af andre danskere i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden. Den er åben for alle.

Hvilken type bør man vælge?

Nina og Steen lufter dog en lidt anden type overvejelser om bæredygtighed i deres mail: Er det for eksempel bedre at bruge genbrugsplast end kartonbakker?

Spørg Videnskaben kan næsten mærke en lille brise i øret, da Lars Germann frustrationssukker i den anden ende af røret.

For selvom Teknologisk Institut har arbejdet med at udvikle de bedste emballager i 30 år, er det stadig umuligt at give et enkelt og præcist svar.

Hvis overvejelserne om bæredygtighed for alvor skal batte, skal materialerne nemlig kunne sorteres til sidst. Og det kan kun lade sig gøre, hvis:

1. Kunderne er med på at affaldssortere
2. Din kommune har ordentlig affaldssortering

Problemet er, at mange kommuner stadig ikke tilbyder optimal sortering til private.

Samtidig kan en del emballage måske alligevel ikke genbruges i Danmark, for eksempel hvis den er sat sammen af mange forskellige typer plast. Eller hvis den er lavet af plast, der er lamineret udvendigt og indvendigt, for eksempel din mælkekarton.

I Danmark mangler vi ganske enkelt anlæg til at håndtere den slags.

»Det er rigtig fint at anvende genbrugsplast, og hvis man kan undgå laminattyper og anvende ’mono-plast’, er det også godt. Men det helt afgørende er, om det kan affaldssorteres bagefter,« bemærker Lars Germann.

Kunderne kan også tage ansvar

Ifølge Lars Germann kan andre muligheder være at finde genbrugelig emballage.

Måske isen eller drikken kan serveres i et bæger af plast eller glas, som man kan levere tilbage, så butikken kan bruge det igen?

Man kunne også overveje at lade kunderne komme med deres egne beholdere til mad, bemærker Lina Katan, der forsker i affaldssortering.

»Den store udfordring ved genbrugsbeholdere, som skal transporteres ud og hjem eller hjem og så tilbage til butikken igen, er, at de bekvemmelige madløsninger bliver mindre bekvemme.«

»Det gør convenience mindre convenient, og vi har altså vænnet os til et meget højt niveau af convenience i hverdagen,« siger Lina Katan, der blandt andet har fulgt en række danske familier som del af sit ph.d.-arbejde for Dansk Affaldsforening og Aalborg Universitet.

Den slags løsninger kræver med andre ord, at kunderne er med på at lægge deres vaner om.

Papir og regler kan være løsninger

Lyder det for risikabelt for biksen – eller vil man af andre årsager hellere prøve at finde et materiale, som er det mest bæredygtige til emballage – anbefaler Lars Germann helt generelt papir.

Papiret skal vel at mærke hverken være lamineret eller vokset eller beklædt med plast. Fordi – du gættede det – i så fald kan det ikke genanvendes.

»Fordelen ved papir er, at det er nemt at sortere bagefter, og næsten alle kan gøre det,« mener Lars Germann.

I en anden artikel på Videnskab.dk argumenterer forsker i affaldssortering Lina Katan for, at politikerne skal træde til med regler, så det bliver lettere for os at træffe bæredygtige valg.

Yderligere en anbefaling fra Lars Germann er at tale med producenten.

Spørg producenten, om emballagen er produceret så miljøvenligt som muligt, og om den kan genanvendes.

Derefter kan man bruge i sin branding, at man benytter genanvendelig emballage, tilføjer Lars Germann.

Få hjælp af Teknologisk Institut

Hvis Nina og Steen fra Dit Spisekammer eller andre derude stadig har spørgsmål tilbage, kan man være heldig at få hjælp hos Teknologisk Institut til at lægge det puslespil, det nogle gange kan være at finde frem til lige den løsning, der giver mening for ens egen forretning.

»Det kan være svært med alle de forudsætninger, man skal gøre sig klart, herunder mængden og typen af emballage, hvor længe maden skal holde sig, og hvor langt den skal transporteres, og det kan være svært at overskue, især i en lille virksomhed.«

»Teknologisk Institut hjælper gerne,« lyder invitationen fra Lars Germann.

Spørg Videnskaben sender som tak for det fine spørgsmål to T-shirts af sted mod Silkeborg – i håbet om, at Nina, Steen og andre emballage-interesserede fik et brugbart svar, der ikke var pakket for meget ind.