Hvad bliver der af det kunstige kød, der skulle dyrkes i laboratoriet?
Der er investeret milliarder af kroner i dyrket kød, men ingen er i stand til at lave store nok mængder af det. Nu vil norske forskere forsøge sig.
Kunstigt kultiveret dyrket kød klima madspild innovation udvikling

Små mængder kødvæv fra en nyslagtet mørbrad kan i fremtiden give store mængder dyrket kød. I et laboratorium hos Nofima i Norge forsker de i kultiveret kød. (Foto: Nofima)

Små mængder kødvæv fra en nyslagtet mørbrad kan i fremtiden give store mængder dyrket kød. I et laboratorium hos Nofima i Norge forsker de i kultiveret kød. (Foto: Nofima)

Vi har hørt om det i mange år: Nu skal vi til at spise kød, der er dyrket i et laboratorium.

På Videnskab.dk bragte vi allerede i 2010 en artikel fra forskning.no, vores norske søstersite, om, at kød lavet af stamceller er den seneste udvikling inden for kødproduktion.

I den norske avis Aftenposten kunne man nogle år senere læse, at Norge kunne blive et foregangsland inden for laboratoriekød. Og i 2016 publicerede det engelsksprogede tidsskrift Inertia en artikel om en virksomhed, der dyrker rigtigt kød fra stamceller.

Nyhederne er kommet og gået. Mange aktører er på banen.

I 2021 blev der investeret 1,4 milliarder dollars i virksomheder, som dyrker kød, og 107 nye virksomheder startede op. 25 lande har mindst én virksomhed, der dyrker kød, ifølge American Good Food Institute.

Men dyrket kød er stadig hverken at finde i butikkerne eller på middagsbordet. Hvorfor tager det så lang tid? Og er det overhovedet muligt at dyrke kød?

Nu arbejder norske forskere på et nyt projekt om dyrket kød. De har fået 20 millioner i støtte fra Forskningsrådet i Norge, og de skal arbejde på sagen de næste fire år.

Danmark sætter også skub på forskning i kunstigt kød

I løbet af de næste fem år stiller Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet skarpt på forskningen i cellulære fødevarer,  særligt kultiverede kød- og mælkeprodukter samt præcisions-fermentering, hvor celler producerer enkelte fødevarekomponenter. 

Det gør de ved at søsætte flagskibet CellFood i samarbejde med en række andre institutter ved Aarhus Universitet.

Lektor og forskningsgruppeleder Jette Feveile Young står i spidsen for projektet, som hun beskriver som værende en central del af løsningen på fødevareområdet set i lyset af den nærværende klimakrise.

CellFood-projektet er finansieret af bl.a. en bevilling på 15 millioner kroner fra Aarhus Universitets Forskningsfond.

Kilde: DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug/ september 2022

Optimismen skyldes behovet for penge

Selvom laboratoriedyrket kød er blevet lanceret igen og igen af forskellige virksomheder i flere lande, er der stadig ikke tale om masseproduktion.

»De optimistiske prognoser handler formentlig også om markedsføring og behovet for investorer og kapital,« siger Rob Burton fra analyseinstituttet Ruralis.

»Det er ikke sikkert, de tror på deres egne tidsfrister,« siger han til forskning.no.

Rob Burton forsker i start-ups på markedet for kunstigt kød. Han har gennemgået de seneste ti års dokumenter og interviews om produktion og lancering af dyrket kød.

»Investeringen i dyrket kød er særligt stor i USA, EU, Israel og i stigende grad i Asien, men Norge og de øvrige skandinaviske lande er langt bagefter,« siger Rob Burton, som er tilknyttet det nye forskningsprojekt.

Der produceres kun et par kilo kunstigt kød om dagen

Teknologien kommer oprindeligt fra medicinsk forskning og medicinalindustrien.

Metoderne er på plads, og det er muligt at lave kød i laboratoriet. Men virksomhederne formår ifølge Rob Burton kun at producere nogle få kilo hver dag.

Udfordringen er nu at få kødet ud af laboratoriet og ind i storskalaproduktion. Og det har ingen formået at gøre endnu.

Det meste af udviklingen foregår i det private erhvervsliv, og derfor har vi ikke meget indsigt i, hvad der sker, ifølge Rob Burton. Resultaterne offentliggøres ikke, men holdes hemmelige.

Derfor er det godt, at det offentlige finansierer forskning i laboratoriekød, mener Sissel Beate Rønning fra Nofima i Norge, som leder det nye projekt. 

»Der er en del forskningsresultater og rapporter om, hvor langt vi egentlig er kommet,« siger Sissel Beate Rønning.

Nofima er et førende fødevareforskningsinstitut, der udfører forskning og udvikling for akvakulturindustrien, fiskeindustrien og fødevareindustrien.

Kunstigt kultiveret dyrket kød klima madspild innovation udvikling

Sissel Beate Rønning fra Nofima dyrker muskelceller i bioreaktorer i laboratoriet. (Foto: Nofima)

Ingen stor bøf af kunstigt kød lige foreløbigt

Nu kommer flere og flere forskere og offentlige midler på banen, ifølge Sissel Beate Rønning. Det viser, at teknologien er interessant, mener hun.

Men forskerne har heller ikke været i stand til at opnå storstilet produktion. Sissel Beate Rønning er også forbeholden.

»Det er ikke lykkedes os at producere kæmpestore stykker kød endnu, men vores forskning er laboratoriebaseret.«

Sissel Beate Rønning er ikke i tvivl om, at det er muligt at dyrke kød, for det har mange bevist.

»Problemet er, at det er rigtig dyrt. Så spørgsmålet er, om det er muligt at gøre laboratoriekød billigere og mere tilgængeligt? Det arbejder forskerne på nu,« siger hun.

Sådan dyrker man kød

Sissel Beate Rønning fortæller, hvordan de dyrker kød hos Nofima:

  • Vi får den første celle fra nyslagtet oksebøf, men vi kan også få det fra levende dyr. Det er en ret simpel proces, som har været gjort i mange år. Vi udvinder stamceller fra en voksen muskel, som bøf.
  • Princippet er lidt det samme, som hvad der sker med dine egne muskler efter en træningssession. Når du styrketræner, får musklerne mindre skader. De repareres af dine stamceller.
  • Du kan forestille dig musklen som en pakke spaghetti. Musklen har lange fibre. Når vi træner, opstår brud i fibrene. De går i stykker.
  • Det vækker de såkaldte sovende muskelceller til live. De migrerer hen til, hvor skaden er sket, og smelter sammen med den muskelcelle, som allerede er der. På denne måde bliver musklen lidt større.
  • Stamceller blev brugt til at lave verdens første dyrkede burger i 2013. Det er det samme, vi arbejder på.
  • Problemet er, at sådan en startkultur ikke varer evigt. Muskelcellerne kan kun dele sig et vis antal gange, før det stopper.
  • Måden at overkomme det på er at ændre en celle lidt, så den deler sig i der uendelige. Men så bevæger vi os over i genredigering, og det starter en anden debat.

Dyrket mælk er til salg

Rob Burton siger, at dyrkningen af mælkeproteiner er kommet meget længere.

I USA er man allerede i gang med at producere is, mælk, chokolade og smøreost, som sælges i butikkerne. Der har de opnået masseproduktion. Produkterne vil nu blive lanceret i Indien.

Den israelske virksomhed Remilk, som har investeret 120 millioner dollars i at opbygge sin virksomhed i Danmark, hævder, at fabrikken vil producere mælk svarende til 50.000 køer om året.

Rob Burton er dog skeptisk over for tallene. Han er vant til overdrivelser fra virksomheder, der skal ind på dette nye marked.

»Men hvis der kommer produktion af kunstig mælk i denne skala, får norske mælkeproducenter problemer,« siger han.

Forbrugerne er positive

Forbrugere i Europa og USA er positive over for dyrket kød. Det viser en undersøgelse fra 2022:

  • 3.700 personer fra 7 lande deltog. Norge var ikke med.
  • 76 procent af de adspurgte forbrugere var positive over for alternative proteiner; det vil sige proteiner fra planter og dyrket kød.
  • 31 procent af forbrugerne angav klimaet som den vigtigste årsag. For mange var sundhed også vigtigt.

Undersøgelsen viste, at der er et stort potentiale for et øget forbrug blandt personer, der helt eller delvist er gået over til alternative proteiner, hvis maden er sund, smager godt og er sikker.

Men de er ikke villige til at betale mere for produkterne.

Konsulentfirmaet Boston Consulting Group og investeringsselskabet Blue Horizon stod bag undersøgelsen.

Reglerne gør det svært

»Reglerne sætter en stopper for dyrket kød, både i USA og andre lande,« siger Sissel Beate Rønning.

Laboratorie-dyrket kød er stadig ikke godkendt af de amerikanske fødevaremyndigheder. I Europa venter flere virksomheder på godkendelse. 

Det eneste dyrkede kødprodukt, der i øjeblikket er godkendt, er en slags kyllinge-nugget i Singapore.

Der er flere grunde til, at godkendelse tager tid.

»I EU handler det for eksempel om at vise, at det ikke er farligt. Produkterne skal være sikre for forbrugerne,« siger Sissel Beate Rønning.

Kan true norske landmænd

De muligheder, der ligger i dyrket kød, er ifølge Rob Burton meget store.

Mange af de første virksomheder blev startet af idealistiske årsager. Syv af de første ni virksomheder var veganske. Det var ikke meningen, at de skulle tjene penge, ifølge Rob Burton. Det handlede om ikke at slå dyr ihjel for mad.

Men det handler også om sundhed.

I mange lande lever husdyr under dårlige forhold. Udbruddene af ko-galskab og salmonella har reduceret befolkningens tillid til fødevareproduktionen.

»Dyrket kød og mælk kan være en løsning her. Disse produkter er sterile, så der er mindre risiko for madforgiftning og kontaminering,« siger Rob Burton.

Både almindeligt og dyrket kød

En verden fri for traditionelt kød er ikke Sissel Beate Rønnings motivation for at forske i dyrket kød.

»Vi arbejder ikke på at udradere den traditionelle kødindustri,« siger hun.

»Jeg tror ikke, vi kommer til at stoppe med at spise kylling, oksekød og laks i fremtiden, men jeg tror, ​​vi kommer til at producere dyrket kød i tilllæg.«

Hun forestiller sig en verden, hvor man spiser mindre kød i hverdagen og hellere erstatter noget af det med dyrket kød.

Blod og kyllingeskrog

Sissel Beate Rønning har oplevet kritik fra kredse, der gerne vil have dyrket kød. Mange mener, at der skal være helt slut med kød fra dyr.

Men det er snarere bedre udnyttelse af ressourcerne, der er Sissel Beate Rønnings vision.

Sammen med sine kolleger vil hun gerne afdække, om det er muligt at bruge rester fra fødevareindustrien til at lave dyrket kød.

»Kan vi bruge kyllingeskrog og blod fra slagterierne til at lave muskelceller? Det er ting, man betaler for at smide ud,« siger hun.

Nu vil hun undersøge, om biprodukter kan finde vej tilbage i fødekæden, og på den måde hjælpe os med at reducere madspild.

Kan true landmændene

Der er desuden mange dilemmaer forbundet med at skære ned på produktionen af dyr.

»I hvert fald i den nærmeste fremtid er det vigtigt for Norge og verden at have landbrug. Det giver mange arbejdspladser,« siger Sissel Beate Rønning.

Rob Burton er enig i, at dyrket kød kan true landmændene.

»For det norske landbrug kan laboratoriedyrket kød blive et problem, så vi skal være forberedte,« siger Rob Burton.

Sissel Beate Rønning er klar over, at der vil gå et stykke tid, før det dyrkede kød kan blive lige så velsmagende som almindeligt kød.

Hun mener, at opdræt af kyllinger er en effektiv måde at producere mad til verdens befolkning.

»Men det kan godt hænde, at jeg bliver citeret om 20 år for at sige, at det var forkert af os at slå dyr ihjel, når vi kunne dyrke kød.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk