Hestebønner skal bredes ud i Europa, og forskere har et bud på fremtidens batterier
.. og så øjner to forskere fra SDU en ny måde at fjerne pesticider fra drikkevandet på. Læs mere om det i ugens nyhedsopsamling.
au-foulum-bione_54769459_7.

Hestebønner er spækket med protein og kan dyrkes lokalt. (Foto: Shutterstock)

Hestebønner er spækket med protein og kan dyrkes lokalt. (Foto: Shutterstock)

Hestebønner kan blive en af fremtidens bæredygtige proteinkilder, fordi de kan dyrkes lokalt og er sprængfyldte med protein.

Men før hestebønner for alvor kommer til at spire i danske landbrug, er der brug for at forædle planten og påvirke dens egenskaber, så den bliver tilpasset europæiske forhold.

Og det er netop, hvad et nyt dansk forskningsprojekt skal være med til at løse.

»På Aarhus Universitet arbejder vi med at forstå, hvordan gener og det samlede genom kan påvirke forskellige vigtige egenskaber i bælgplanterne, for eksempel sygdomsresistens, stresstolerance og klimatilpasning, med henblik på at udnytte de naturlige forskelle,« fortæller Stig Uggerhøj Andersen i en pressemeddelelse.

Stig Uggerhøj Andersen står i spidsen for projektet, som skal fremme proteinproduktionen i Europa, skriver Aarhus Universitet.

Forskere leder efter effektiv kulstofdræber

I denne uge kom frem, at der er blevet fundet pesticidrester i 63 procent af indberettede analyser fra drikkevandsboringer i Danmark.

Nu øjner to forskere på Syddansk Universitet muligheden for at fjerne pesticider fra drikkevand på en ny måde, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med over 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

I dag er man blevet bedre til at spore mindre og mindre koncentrationer af kemiske stoffer i vand, herunder medicin, pesticider, kosmetik og sæbe. Koncentrationerne er meget små, og derfor omtales de som mikroforurening.

Langt størstedelen af mikroforurening er kulstofbaseret, så i princippet gælder det ‘blot’ om at slå alle kulstofmolekyler i vandet ud, forklarer James McPherson, som er kemiker på SDU, i pressemeddelelsen.

Lykkes det at finde en effektiv kulstofdræber, ligger vejen ifølge forskerne åben for en simpel vandrensning. 

»Vi begynder ligesom traditionel vandrensning med klor. Vi lader kloren dræbe mikroorganismerne, men så går vi et skridt videre og lader kloren – som jo allerede findes i vandet – være motor for de kemiske processer, der med hjælp fra jern skal angribe kulstofmolekylerne,« siger James McPherson til SDU.

Han understreger dog, at der stadig er lang vej fra resultater i laboratoriet, til at metoden rent faktisk kan bruges på rensningsanlæg og vandværker. Teknikken er nemlig ikke helt ligetil i stor skala.

Resultaterne er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Journal of the American Chemical Society. 

Er det fremtidens superbatterier?

Vi dribler videre til DR, der beskriver, hvordan en gruppe amerikanske forskere er i gang med at løse to udfordringer, som nuværende batterier til el-biler og til at lagre energi bakser med.

Det er blandt andet lykkedes forskerne at opnå:

  • En større kapacitet, hvor der er mere ‘plads’ til mere strøm i batterier.  
  • Og at sænke risikoen for ulykker og brand.

Batteriet har vist sig at være lovende i laboratoriet, og Poul Norby, som er professor på DTU og forsker i energilagring, er imponeret:

»De har ændret på to ret grundlæggende dele af den batteriteknologi, vi bruger i dag. Umiddelbart ser de ud til at være lykkedes med noget, som næsten burde være umuligt. Jeg er både overrasket og imponeret, og det kan sagtens være udgangspunktet for et sikrere og mere effektivt batteri,« siger Poul Norby til DR.

Han tilføjer dog, at man skal tage nogle af resultaterne med et gran salt, fordi batteriet er testet i laboratoriet. Ude i virkeligheden er effekten tit anderledes.

En uge i biodiversitetens tegn

Vi runder ugens overblik af med at se frem mod næste uge, der står i biodiversitetens tegn.

Blot uger før den store klimakonference i Glasgow - COP26 - finder sted, løber en anden stor begivenhed nemlig af stablen.

Det er en konference - COP15 - som sætter fokus på at få vendt biodiversitetskrisen, skriver Phys.org.

På Videnskab.dk har vi tidligere skrevet, at en million arter er truet, og en femtedel af alle dyr på landjorden er forsvundet siden 1900.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.