Har du også set et 'tog' af satellitter på nattehimlen?
SpaceX er begyndt at opsende Starlink-satellitterne, som du kan se de kommende dage, hvis vejret er klart. Starlink skal give global adgang til internettet - men ikke alle er glade.

I videoen her har amatør-astronom Marco Langbroek fanget Starlink-toget over Holland i maj 2019, under 24 timer efter at de var sendt afsted. (Video: VideoFromSpace)

I videoen her har amatør-astronom Marco Langbroek fanget Starlink-toget over Holland i maj 2019, under 24 timer efter at de var sendt afsted. (Video: VideoFromSpace)

I slutningen af marts var vi ude for at se efter den internationale rumstation ISS, som aften efter aften kunne ses i nogle minutter, mens den fløj gennem Orion og videre mod Sirius – et prægtigt syn.

Men to aftener så vi også noget helt andet:

ISS var ikke den eneste satellit på himlen. Som perler på en snor dukkede den ene satellit efter den anden op på himlen, og det var et skue, vi kunne følge i mange minutter.

Den første aften talte vi op mod 30 satellitter, der var ganske lette at se, selv om de slet ikke var så klare som ISS.

Der er ingen tvivl om, at det, vi så, var nogle af de Starlink-satellitter, som den amerikanske rumfartsvirksomhed SpaceX nu opsender i stort tal for at sikre en global adgang til internettet.

Der er indtil nu foretaget 6 opsendelser, og da hver raket medbringer 60 satellitter, så er der nu 360 i bane om Jorden. Men det er kun begyndelsen, for der skal tusinder af satellitter til.

Nederst i artiklen kan du se, hvornår og hvordan du bedst ser Starlink-satellitterne.

Starlink-satellitter vil blive opsendt løbende 
  • Det, som man har kunnet se de seneste dage - og som også kan ses de kommende aftener, hvis vejret er klart - er bl.a. de 60 Starlink 5-satellitter, der blev opsendt 18. marts fra Kennedy Space Center i Florida.
  • Næste og 7. opsendelse af yderligere 60 satellitter skal efter planen foregå 23. april (forsinket fra 15. april).
  • 8. opsendelse skal ifølge planen finde sted i løbet af maj.

Vær dog opmærksom på, at tidsangivelserne er vejledende, og at planerne for opsendelserne meget hurtigt kan ændre sig.

Kilde: Spaceflightnow.com

For mange satellitter i bane om Jorden

En ting er at læse om Starlink, noget helt andet er selv at se disse næsten endeløse rækker af satellitter, der passerer hen over himlen.

Man forstår godt, at astronomer nu er begyndt at gøre oprør, for disse satellitter kan ikke undgå i alvorlig grad at komme til at genere astronomiske observationer.

Både ESO, European Southern Observatory, der studerer himlen fra store observatorier i Chile, og amerikanske observatorier har regnet på konsekvenserne af de mange planer om internet-satellitter.

Disse planer omfatter ikke bare Starlink, men også Amazons planer om et tilsvarende system kaldet Kuiper og flere andre.

Endemålet kan forudses at blive omkring 26.000 sådanne satellitter i bane om Jorden.

Videnskab.dk har tidligere gået i dybden med de problemer, som de mange nye internetsatellitter forårsager, i artiklen Vil Starlink-satellitterne gøre astronomiske observationer umulige?

En video-simulation, der viser himlen med 12.000 Starlink-satellitter. (Video: VlasovMichael)

Satellitterne vil påvirke teleskoperne

De mange satellitter vil påvirke både VLT-teleskopet (Very Large Telescope) og det kommende 30 meter store ELT-teleskop (Extremely Large Telescope), begge i Chile, da de ofte eksponerer i lang tid for at kunne observere meget svage stjerner og galakser.

Med en eksponeringstid på 16 minutter vil 3 procent af observationerne blive ødelagt af lyset fra satellitterne, som efterlader lange streger på billederne.

Her har en forsker delt et billede af, hvordan det ser ud, når en satellit flyver forbi Hubble-teleskopet. Historien lyder, at pågældende forsker fik ødelagt netop det materiale, han skulle bruge til sin ph.d.:

Det amerikanske Vera C. Rubin-observatorium, som har et meget stort synsfelt for blandt andet at kunne lede efter asteroider, der kan ramme Jorden, vil få op mod 30-50 procent af observationerne generet af satellitterne.

Denne konflikt vil blive et af de helt store emner i de kommende års debat om rumfarten.

Og i den store sammenhæng betyder det mindre, at One Web, der allerede har opsendt 74 internet-satellitter, er gået konkurs.

One Web skyder skylden på coronakrisen, der har gjort det meget vanskeligt at finde investorer til sådanne måske lidt risikable projekter.

Men hvem tager sig så af de 74 satellitter, som allerede nu er i rummet?

Starlink satellit sådan ser den ud

En Starlink-satellit med solcellevingen foldet ud. (Illustration: SpaceX)

Sådan kan du se Starlink-satellitterne i Danmark

Videnskab.dk har fået flere henvendelser fra undrende læsere, der ønsker svar på, hvad de har set.

De kommende aftener kan 'Starlink-toget' stadig ses, og da der forventes klart vejr, er Starlink-passagen i aften klokken 22 nok den bedste overhovedet. Ikke for sen, og himlen er mørk, fordi Månen lige nu ikke skinner kraftigt på aftenhimlen.

Husk i øvrigt, at du får de bedste betingelser for at se Starlink-satellitterne ved at undgå kunstigt lys fra huse og gadelamper.

På hjemmesiden findstarlink.com kan du se, hvornår og hvor Starlink-satellitterne kan ses på himlen over Danmark i den kommende tid. Vær opmærksom på, at tiderne kan ændre sig, så husk at dobbelttjekke, inden du drager ud i natten.

På findstarlink.com kan du også vælge din placering og følge satellitternes nuværende placering live ved at klikke på det lille ikon 'Live map'.

God fornøjelse!

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger og foredrag og kurser.

De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk