Grønne facader kan holde på varmen, og mikroalger 'spiser' CO2 på norsk smelteværk
Mikroalger kan faktisk fjerne flere millioner ton CO2. Læs mere om det i ugens nyhedsopsamling!
groen_facade

Ny forskning indikerer, at det er muligt at reducere varmetabet fra bygninger med op til 30 procent, hvis man giver dem en grøn overhaling. (Foto: University of Plymouth)

Ny forskning indikerer, at det er muligt at reducere varmetabet fra bygninger med op til 30 procent, hvis man giver dem en grøn overhaling. (Foto: University of Plymouth)

Gamle bygninger kan bedre holde på varmen, hvis man beklæder facaden med planter og græs. 

Faktisk er det muligt at reducere varmetabet fra bygninger med op til 30 procent, hvis man giver dem en grøn overhaling. 

Det indikerer i hvert fald ny forskning, der netop er udgivet i Building and Environment, og som er omtalt af University of Plymouth.

I studiet har forskerne set nærmere på gamle bygninger fra 1970’erne på University of Plymouth. Her sammenlignede de, hvor effektivt to sektioner af bygningens facade holdt på varmen - den ene var beklædt med en grøn facade, den anden var uden. 

Efter fem ugers målinger fandt forskerne, at den grønne facade var bedre til at holde på varmen end den oprindelige struktur, skriver University of Plymouth. 

»Vores forskning tyder på, at ‘levende’ vægge  kan give betydelige energibesparelser og hjælpe med at reducere eksisterende og gamle bygningers CO2-fodaftryk,« siger førsteforfatteren, professor Thomas Murphy, i en pressemeddelelse.

Han erkender dog, at det er et mindre studie. Derfor er der brug for langt mere forskning på området, for kortlægge hvilke planter der egner sig bedst, og om det overhovedet kan betale sig at implementere løsningen på den lange bane. 

Mikroalger spiser drivhusgasser

På et stort smelteværk i Finnjord i Norge har man allieret sig med forskere og mikroalger for at få bugt med de mange ton CO2, som værket udleder.

Hos videnskabsmediet Forskning.no kan man læse, hvordan smelteværket - på baggrund af en lang forskningsindsats - har opført store tanke med alger, også kaldet fotobioreaktorer.

Tanken er, at CO2-en, som udledes fra smelteværket, bobler op gennem store tanke fyldt med mikroalger, hvor algerne faktisk kan ‘spise’ nogle af de drivhugasser, som udledes.

Red Verden: Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med over 6.500 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Smelteværket er gået sammen med en række norske forskere for at teste løsningen, som nu skal skaleres op. Det forventes, at at algerne vil halvere udledningen fra Finnfjord.

Forventningerne er, at 150.000 tons CO2 omdannes til algebiomasse hvert år, skriver Forskning.no. 

Folkeligt pres kan rykke politikerne

Et pres fra befolkningen kan lede til klimahandling.

Sådan lyder konklusionen i et studie, som vi i denne uge har beskrevet på Videnskab.dk. Forskerne satte sig for at finde ud af, hvorfor klimaloven i 2020 endte med helt konkrete mål for klimaet.

»Hovedkonklusionen er, at bred opbakning hele vejen gennem den politiske proces er afgørende, hvis man vil gennemføre klimalovgivning med en vis substans,« skriver studiets førsteforfatter Sarah Louise Nash i en mail til Videnskab.dk.

Demokratiforsker Lars Tønder er enig:

»Man kan sige, at det understøtter pointen, at vi ikke får ambitiøs klimahandling for alvor uden en form for engagement i samfundet. I studiet kalder de det politisering, men man kunne også kaldet det mobilisering,« siger Lars Tønder, der professor MSO på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk