Gigantisk hvid sky svæver over Mars i disse dage: Se den her
Kilde: 
29 oktober 2018

En lang, hvid sky strækker sig 1.500 kilometer vest for den døde vulkan Arsia Mons på Mars.

Skyen blev allerede opdaget 13. september i år af Det Europæiske Rumagentur (ESA), skriver rumagenturet i en pressemeddelelse.

sky mars

Den lange, hvide sky, der svæver over Arsia Mons-vulkanen, kan ses tydeligt på billedet her. Den måler cirka 1.500 km. (Foto: ESA)

Selvom skyen svæver lige over vulkanen, har den ikke noget med vulkansk aktivitet at gøre. Der har ikke været vulkansk aktivitet på Mars i millioner af år.

Skyen er en såkaldt orografisk sky, der består af store mængder vand og er kendt for at svæve meget højt, da de typisk svæver over bjergkæder.

Orografiske skyer er et temmeligt normalt syn nær Mars’ ækvator, hvor Arsia Mons og flere andre vulkaner findes.

Man har tidligere observeret fænomenet i 2009, 2012 og 2015. Det vilde ved den nye sky er, at den er så stor, at den kan observeres på et teleskop.

Skyens form og størrelse styres af, hvor meget støv der er i atmosfæren. Derfor håber ESA også, at skyen kan gøre dem klogere på, hvordan støvet i atmosfæren mere præcist påvirker skyformationer på Mars.

ESA har fulgt skyen tæt og fotograferet den hundredvis af gange de seneste uger. Du kan følge skyens liv tæt på Flickr, hvor ESA dagligt lægger billeder op.

sky mars

Sådan så skyen ud 21. september - 8 dage efter, man opdagede den. (Foto: ESA)

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.