Gennembrud: Patienter med rygmarvsskader genvinder føling og bevægelse
Virtual reality-briller, exoskeleter og robotben har forbedret bevægeevnen og følingen hos otte patienter med lammelser i benene. Det er første gang, forskere viser, at patienter med gamle skader på rygmarven kan opleve bedring.

Patienter med skader på rygmarven har forbedret deres muskler og føling ved hjælp af hård træning med virtual reality og maskiner drevet af hjernesignaler. (Video: AASDAP)

Patienter med skader på rygmarven har forbedret deres muskler og føling ved hjælp af hård træning med virtual reality og maskiner drevet af hjernesignaler. (Video: AASDAP)

Skader på rygmarven kan føre til lammelser. Og når man er lam, ender man ofte i kørestol resten af sine dage. Der er nemlig ingen kontakt mellem hjernen og kroppen fra det sted, hvor skaden er sket, og kontakten kan være umulig at genoprette.

Nu er forskere fra The Walk Again Project dog kommet lidt nærmere muligheden for at genskabe den nedbrudte kontakt. Det skriver sciencedaily.com.

I forbindelse med genoptræning har 8 patienter med rygmarvsskader siden 2014 i mindst 2 timer om ugen brugt maskiner, der er styret med hjernesignaler og virtual reality.

Og nu kan forskerne påvise, at det er muligt at forbedre selv meget gamle rygmarvsskader, så patienterne enten kan bevæge benene ganske lidt eller har fået følingen tilbage.

»Ingen forventede, at vi ville se det, vi har fundet, hvilket er en delvis neurologisk bedring af sanseapparater og de viscerale (indvoldenes, red.) funktioner,« siger Miguel Nicolelis, der er hjerneforsker ved Duke University i North Carolina, USA, og en del af The Walk Again Project, til Sciencedaily.com.

»Indtil nu har ingen før set en bedring i disse funktioner hos en patient så mange år efter lammelsen,« tilføjer han. 

Du kan se i videoen over artiklen, hvordan forskernes arbejde er skredet frem siden 2014, og hvilke metoder de har anvendt.

Styrede computerspilsfigur med tankens kraft

De otte patienter, som har været en del af projektet, har været igennem flere træningsforløb.

Gennemgående for alle metoderne har været patienternes hjerneaktivitet.

Eksempelvis fik patienterne et sæt virtual reality-briller på, der forbandt dem til en avatar, som de skulle få til at gå ved tankens kraft.

Virtual reality forbedrer lamme patienters følelse

Med et virtual reality-sæt skulle patienterne forsøge at få en avatar til at bevæge sig. De skulle forestille sig, at de gik, og de signaler som hjernen ville danne, kunne få figuren til at bevæge sig. (Foto: Samiha Khanna/ AASDAP)

De signaler, som kroppen normalt sender til benene, skulle patienterne igen tænke sig frem til og bruge for at bevæge deres avatar.

Signalerne blev opfattet af 11 elektroder, som sad på deres hoved og gik ud til en computer, der styrede deres avatar.

Når patienterne kunne beherske deres avatar, gik de over til at få koblet et par proteser til deres lamme ben. Her skulle patienterne igen bruge deres hjerne til at få robotbenene til at bevæge sig.

Og det gav pote.

Forbedring efter syv måneder

Ifølge forskerne kunne flere af patienterne mærke en forbedring efter syv måneders træning.

Efter et år var fire patienters føling og muskelkontrol ændret nok til, at lægerne ændrede deres diagnose fra helt til delvis lam.

Desuden oplevede de fleste af patienterne, at de bedre kunne styre deres blærer og tarme, hvilket reducerede deres behov for afføringsmiddel og kateter.

»Et tidligere studie har vist, at en større andel af patienter, der bliver helt lamme, faktisk stadig har nogle rygmarvsnerver, der stadig er intakte. Disse nerver er måske helt stille i mange år, fordi der ikke er noget signal fra hjernen ned til musklerne,« siger Miguel Nicolelis til sciencedaily.com. 

»Over tid kan træning med de her ’hjernemaskiner’ have fået nerverne til at vågne op. Det er måske kun et ganske lille antal nerver, der er tilbage, men det er muligvis nok til at kunne overføre signaler fra hjernen til rygmarven,« fortsætter han.

Flere patienter skal undersøges

En af patienterne, som deltog i studiet, var en 32-årig kvinde, som havde været lam i 13 år, da projektet startede.

I begyndelsen kunne hun ikke selv stå med krykker, men som projektet skred frem, skete der store ændringer. Til sidst kunne hun gå med en rollator og hjælp fra en terapeut.

»Vi kunne ikke have forudset de her overraskende, kliniske resultater, da vi begyndte projektet,« siger Miguel Nicolelis til sciencedaily.com.

Forskerne har planlagt, at de vil forsøge at lave nye forsøg med patienter, som for nyligt har fået en rygmarvsskade.

På den måde kan de undersøge, om de reagerer hurtigere på behandlingen end dem, der har haft deres skade i flere år.

Resultaterne fra projektet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports, hvor hele artiklen er frit tilgængelig.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk