Øl-gennembrud: Danske forskere fremstiller alkoholfri øl uden vandet smag
alkoholfri øl smag vandet ny metode

Den alkolfrie, men velsmagende øl, ventes at blive en del af øl-industrien i efteråret 2023. (Foto: Shutterstock)

Den alkolfrie, men velsmagende øl, ventes at blive en del af øl-industrien i efteråret 2023. (Foto: Shutterstock)

11 februar 2022

Den alkoholfrie øl bliver af mange valgt fra, fordi den lige mangler det sidste i smagen, der ofte beskrives som enten flad eller vandet. 

Men nu der gode nyheder, for angiveligt har hold forskere fra Københavns Universitet knækket koden og fundet en måde at producere alkoholfri øl uden den vandede smag. 

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse på baggrund af det nye studie om de alkoholfrie øl, der er blevet publiceret i tidsskriftet Nature Biotechnology. 

En af forskerne bag studiet, professor i biomekanik ved Københavns Universitet Sotirios Kampranis, forklarer, at den vandede og flade smag skyldes manglen på aromahumle, der forsvinder, når øllet varmes op for at fordampe alkoholen. 

Og det er det lille, men betydelige problem, forskerne har fundet en løsning på. 

For i stedet for at fylde bryggetanken med aromahumle fra start af, har forskerne fundet en måde at producere en gruppe af små molekyler kaldet monoterpener. Det er de små molekyler, der giver den velkendte humlesmag. 

Og det putter man så bare i til sidst og efter opvarmningsprocessen, lyder det fra forskerne ifølge pressemeddelelsen fra KU. 

»Når øllet er færdigt, tilsætter vi molekylerne og giver på den måde den tabte ølsmag tilbage. Ingen andre har kunnet gøre det her før, så det er en revolution for alkoholfri øl,« siger Sotirios Kampranis, ifølge KU. 

Metoden testes nu på bryggerier i Danmark og ventes at kunne benyttes i hele øl-industrien fra oktober næste år, lyder det i pressemeddelelsen.

rf

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.