Første gang nogensinde: Forskere skaber 3D-kort af Solsystemets heliosfære
Solsystem Heliosfære Grænse

Wauw! Solsystemets heliosfære er nu kortlagt i 3D. (Foto: Shutterstock). 

Wauw! Solsystemets heliosfære er nu kortlagt i 3D. (Foto: Shutterstock). 

Kilde: 
16 juni 2021

Elektrisk ladede partikler flyder i en konstant strøm fra Solen.

Denne strøm kaldes solvinden, og den blæser en form for boble ud omkring hele Solsystemet.

Dette fænomen kaldes heliosfæren, og nu har forskere for første gang nogensinde lavet et 3D-kort over heliosfæren (i græsk mytologi er Helios solguden, red.).

Det skriver ScienceAlert.

Med kortet kan astronomer fastlægge heliosfærens form og se, hvor langt ’boblen’ strækker sig.

På denne måde kan forskere lære vores Solsystem bedre at kende og forstå, hvordan det interagerer med det ydre rum.

 

»Ved hjælp af fysikmodeller har vi i årevis kunnet danne teorier om, hvordan denne grænse har set ud, men nu kan vi for første gang måle det med et tredimensionelt kort,« forklarer astronomen Dan Reisenfeld fra Los Alamos National Laboratory i Washington, USA, til ScienceAlert.

Grænsen af heliosfæren er interessant for astronomer, da den er helt unik. Grænsen kaldes heliopausen.

Efter at have rejst en helt utrolig afstand gennem rummet mister solvinden efterhånden sin styrke, og det er i dette område, at heliopausen ligger.

Reisenfeld og resten af sit astronomhold har brugt data fra en af NASA’s satellitter kaldet ’Interstellar Boundary Explorer’ (IBEX).

Projektet fortsætter frem til 2025, hvor forskerne til den tid håber at gøre kortet over heliosfæren endnu mere præcist. 

Studiet er publiceret i tidsskriftet The Astrophysical Journal Supplement Series.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.