Forskere i ny deklaration: Verden kan blive fri for fossile energikilder omkring 2035
Det er tid til at hæve de grønne ambitioner, mener både danske og internationale energiforskere.
groen_omstilling

Hvis man skal have en klimaneutral elsektor i Europa, skal landene helt op at fremstille mere end 100 gigawatt sol- og vindenergi, viser et studie i Nature Communications. (Foto: Shutterstock)

Hvis man skal have en klimaneutral elsektor i Europa, skal landene helt op at fremstille mere end 100 gigawatt sol- og vindenergi, viser et studie i Nature Communications. (Foto: Shutterstock)

Lige nu står årstallet 2050 som en milepæl i mange landes klimaplaner. Men det er teknisk muligt at omstille verdens energisystem til vedvarende energikilder inden.

Hvis vijen er der, skal vi ikke længere frem i tiden end til 2035, før vi kan være i mål med at skabe en global elforsyning af vedvarende energikilder, der ikke spyr CO2 ud i atmosfæren.

Det er meldingen fra en række internationale energi- og klimaforskere, der netop er gået sammen om at underskrive en deklaration, som koger den nuværende forskning i energisystemer ned til 10 punkter. 

»Deklarationen rejser fokus omkring, at vi allerede har en lang række teknologier, der fungerer på markedet, og omstillingen til vedvarende energikilder kan gå meget stærkere, hvis der er vilje til det,« siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. 

Han har en af drivkræfterne bag den nye udmelding, som flere danske forskere har sat deres signatur på.

Ifølge Brian Vad Mathiesen - og medunderskriverne - bør ambitionen om en klimaneutral energisektor hæves, da de nødvendige teknologier allerede er udviklet, og en omstilling vil skabe jobs i den grønne sektor. 

»I Danmark er vi allerede godt med, men der er flere lande, der er bagud på det område og stadig ikke har den fornødne viden, så fokus skal over på, at det rent faktisk kan lade sig gøre at omstille energisektoren, og at det samtidig vil være den billigste løsning her og nu,« mener han. 

Brian Vad Mathiesen uddyber, at investeringer i vedvarende energikilder som sol og vindenergi skal ske i kombination med en øget omlægning til el, energieffektivitet i bygninger, fjernvarme, brug af varmepumper og en elektrificering af transportsystemet og industriens processer. 

Ambitionerne skal op

På nuværende tidspunkt er der 46 underskrifter på deklarationen, og den består blandt andet af en gruppe af forskere med adskillige videnskabelige studier bag sig. 

Kan ske før 2035

Ser man på FN’s Klimapanel, IPCC, er ambitionen godt 70-85 procent af elektriciteten i 2050 skal komme fra vedvarende energi i 2050, mindre end forskerne. Det er altså ikke helt samme mål. 

I alt har 46 forskere, eksperter, teknologientreprenør og tidligere politikere, som i mange år har været varme fortalere for vedvarende energi, skrevet under.

Det tæller blandt andet den amerkanske klimaforsker Michael Mann, og flere danske forskere som professor Henrik Lund, professor Benjamin K. Sovacool og Peter Enevoldsen, leder af Institut for Forretningsudvikling og Teknologi.

Kilde: global100restrategygroup

To af de danske medunderskrivere er Marta Victoria og Gorm Bruun Andresen, der begge sidder ved institut for Mekanik og Produktion på Aarhus Universitet.

Til Videnskab.dk fremhæver Marta Victoria, at det er tid til at hæve ambitionerne. Det er nemlig både økonomisk fornuftigt -  og teknisk muligt - at sammensætte et vedvarende energisystem, lyder det. 

»Deklarationen er en opfordring til verdens ledere, da forskningen viser, at et fremtidigt energisystem, der primært består af sol- og vindenergi, vil være den mest omkostningseffektive løsning på den korte bane,« mener adjunkt Marta Victoria, som er ekspert i solceller og energisystemer på Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet.

»Teknologierne til at reducere CO2-emissionerne er allerede udviklet, og de rasler ned i pris, så på baggrund af vores forskning og erfaring med at sammensætte fremtidens energisystemer, er det en klar opfordring til at omstille energisektoren nu og ikke vente til 2050,« fortsætter hun.

Brian Vad Mathiesen supplerer:

»Det, som vi prøver på med denne her appel, er at vende hovedet rundt på nogle af de folk, for hvem det måske ikke helt er gået op for, at det bliver dyrere at investere i fossilt habengut, end de teknologier vi har nu og her, og som faktisk allerede kan gøre en forskel.«

Sammen med flere kolleger har han tidligere udarbejdet en plan for, hvordan et muligt vedvarende energisystem kan se ud i Danmark i 2050.

Professoren mener ikke, at der ikke er tid til at sidde og vente til en ny teknologi popper ud fra universiteterne, men at beslutningstagere bør vise samme handlekraft i forbindelse med klimakrisen, som man har gjort, når det kommer til coronakrisen. 

Scenarie for EU

Marta Victoria står selv bag et nyt studie, der netop er udgivet i Nature Communications og viser, at den billigste og hurtigste vej til et klimaneutralt energisystem i EU vil være at investere massivt i vind- og solenergi med det samme. 

For at komme frem til det har hun via en slags supercomputer modelleret, hvordan man kan ændre produktionen af ​​energi, varme og transportsektorenergi, så man er sikker på, at der er tilstrækkeligt til enhver mulig time, døgnet rundt, selv i de koldeste uger om vinteren.

Hvad siger klimapanelet?


FN’s Klimapanel, IPCC, har i deres seneste rapport fra 2014 opstillet scenarier, hvor alle løsninger kommer i spil til at løse klimakrisen, herunder en udbygning af både vind og sol - men også atomkraft. På Videnskab.dk har vi tidligere skrevet om, hvordan man på MIT forsker i en ny fussionsreaktor. Ligesom på DTU er med fremme her. 

 »Jeg er helt klart af den overbevisning, at fusionskraft kan redde verden,« har Stefan Kragh Nielsen, der er seniorforsker på Institut for Fysik på Danmarks Tekniske Universitet (DTU Fysik), tidligere udtalt Videnskab.dk.

Flere forskere har også vendt og drejet udfordringer om atomkraft. Det kan du læse mere om i artiklen: Kan atomkraft redde verden?

I studiet har Marta Victoria - sammen en række kolleger - set på samtlige eksisterende energiressourcer, herunder kernekraft. Og når der er optimeret i forhold til omkostning og mulighed for gennemførelse favoriserer modellen tydeligt sol-, vind- og vandenergi, uddyber hun.

»Vi skal være ambitiøse allerede nu, og især i EU er vi stærke på vind, sol og vand, og det skal vi benytte os af,« påpeger Marta Victoria.

Ifølge det studie, hun er hovedforfatter på, skal man man helt op og fremstille mere end 100 gigawatt sol- og vindenergi i Europa, hvis det skal være ladsiggørligt. 

Man skal dog være opmærksom på, at den type model finder samme typer løsninger til alle lande, hvor man altså ser på Europa over en bred kam. Den del levner ikke meget plads til de forskellige nuancer, der kan være i landes energisystemer.  

Marta Victoria ser ikke atomkraft som en løsning på den korte bane og ikke Danmark. Men hun afviser ikke, at teknologien kan rykke sig yderligere og gøre sig gældende i andre dele af verden - for eksempel i Asien - hvor man ikke starter fra bunden, men allerede opfører nye værker.

På Videnskab.dk har vi tidligere skrevet om en dansk virksomhed, Seaborg, der arbejder på en ny slags atomreaktor, som er lille - og måske kører på smeltet salt (se faktaboks).

Vigtigt budskab

Grunden til, at Gorm Bruun Andresen valgte at sætte sin digitale signatur på det nye skriv, skal findes i det klare budskab. Han fremhæver, at deklarationen sammenfatter nogle af de myter, der kan opstå, når man skal omstille verden til vedvarende energi.

»Man hører tit myter om, at det bliver megadyrt at omstille, men vi peger på, at hvis man har mange fleksibilitetsformer i energisystemet som for eksempel hydro-, vand, og vindenergi og kobler sektorer sammen, så er det der, prisen begynder at komme ned og ladsiggørligheden op, viser forskningen.« 

»Så jeg synes, deklarationen er et godt resume af, hvad forskningen viser, så det vil jeg gerne skrive under på og støtte som forsker,« fortsætter Gorm Bruun Andresen.

Brian Vad indskyder, at områder som demonstration, forskning, innovation og opskalering ligeledes skal tænkes med ind i de fremtidige scenarier, fordi det bringer omkostningerne ned på en række teknologier.

»Men teknologierne kommer netop ned i pris med klare strategier, mål og konkrete investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet.«

Forskningen har rykket sig

Ifølge Gorm Bruun Andresen har forskningen i vedvarende energi og energisystemer har rykket sig markant de seneste 20 år.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med knap 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

»I 00’erne var spørgsmålet, om det overhovedet kunne lade sig gøre at lave en energiforsyning på vedvarende energi, ligemeget hvad det koster. Det kalder man også feasibility - altså om det er teknisk muligt.«

De seneste 10 år har spørgsmålet så været, om det er økonomisk ansvarligt. Og der peger forskningen i retning af, at det i højere grad er en teknisk mulighed og økonomisk ansvarligt ifølge Gorm Bruun Andresen. 

»Flere steder i udlandet går man stadig og basker med det første spørgsmål, hvor vi i Danmark er nået længere i den snak. Faktisk er vi flere generationer foran, så derfor er det ret vigtigt, at der kommer nogle udmeldinger fra forskningsverdenen om, hvad forskningen viser på det område, og hvad der er muligt.«

Forskeren erkender dog, at der er langt vej fra en deklaration og til den virkelige verden. For selv om det ifølge forskerne er teknisk muligt med den nuværende teknologi, vil det stadig skulle realiseres, og der ligger ikke bare en køreklar plan. 

Så i praksis er der stadig en række udfordringer, erkender Gorm Bruun Andresen. 

»Det kræver et mere kompliceret energisystem at få flere sektorer til at spille sammen.  Det er vi virkelig gode til i Danmark, men man kan diskutere, om man alle steder i verden kan få det op at køre på den måde.«

»Så noget af det, man arbejder med nu, er at få diversitet ind i de energiløsningerne, fordi landes energisektorer ikke nødvendigvis kan sammenlignes, og det skal vi selvfølgelig også adressere.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.