Hvis vi i højere grad skal bytte hakkebøffen ud med en mere klimavenlig plantebøf, kræver det, at plantebøffen både smager godt og får mundvandet til at løbe.
I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, hvad man selv kan gøre hjemme fra sofaen. Hvad siger videnskaben?
Derfor har forskere fra Københavns Universitet nu sparket gang i et projekt, der skal undersøge de tre største afgrøder, som i dag anvendes til plantebaseret madproduktion og samtidig kan spire i den danske jord.
I en pressemeddelelse fra Københavns Universitet fremgår det, at de danske forskere vil se nærmere på havre, ærter og hestebønner.
Første skridt bliver at teste 10 sorter af disse tre afgrøder for at udvælge de bedste.
»Vi tester sorterne på alle leder og kanter for at undersøge blandt andet smag og næring og egnethed til det danske klima, så vi i sidste ende finder dem, der er bedst som menneskemad,« siger lektor Christian Bugge Henriksen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, som leder projektet, i pressemeddelelsen.
Christian Bugge Henriksen vurderer, at Danmark kan blive førende på området:
»Danmark har helt klart det, der skal til. Vi har nogle af verdens bedste landmænd, som er super omstillingsparate og gerne vil kaste sig over nye ting. Men det kræver, at der investeres massivt i det, så hele værdikæden, fra afgrøder, produktion, forarbejdning og forbruger, er tænkt ind og velfungerende.«
Enzymer skal gøre kål på plastik
Vi iler videre til en enzymvariant, der på blot få timer eller dage skal være med til at nedbryde plastik, som ellers kan tage flere år at få bugt med.
Bag den nye opfindelse, der er beskrevet i et studie udgivet i Nature, står forskere og ingeniører fra University of Texas i Austin, skriver University of Texas i en pressemeddelelse.
Forskerne har fokuseret på polyethylenterephthalat - også kaldet PET. Det en væsentlig polymer, der findes i de fleste forbrugeremballager, blandt andet småkagebeholdere, sodavandsflasker, frugt- og salatemballage og visse fibre og tekstiler.
Ifølge University of Texas udgør denne type omtrent 12 procent af det samlede globale affald. I videoen herunder giver forskerne en introduktion til deres nye opfindelse, og hvad den potentielt kan betyde for vores affaldshåndtering.
Få en introduktion til, hvordan en ny enzymvariant kan nedbryde plastik. (Video: University of Texas)
Få en introduktion til, hvordan en ny enzymvariant kan nedbryde plastik. (Video: University of Texas)
Du skal ikke snydes for et par korte nyheder her på falderebet:
- Hos BBC kan du for eksempel læse om en ny undersøgelse, som viser, at der vil være store CO2-besparelser at hente, hvis flere begynder at skære ned på kødet og i stedet spæder middagen op med mere kød groet i laboratoriet eller ligefrem insekter.
- Tidligere på ugen besøgte Videnskab.dk Unge Forskere-konkurrencen, hvor en række unge, danske genier opfinder tangpap, mælk fra gær og en programmeret fejebakke. Liva Sara Facklamm og Theis Wolfram, der går i 9.klasse, har blandt andet et bud på fremtidens pap, der kan laves af….tang!