Forskere går på jagt efter den gode plantebøf, og enzym skal nedbryde plastik på få timer
Danmark kan blive verdensførende i produktionen af plantemad, vurderer dansk forsker. Læs mere om det i ugens opsamling!
plante_burger

En række danske forskere vil se nærmere på havre, ærter og hestebønner og finde de sorter, der egner sig bedst til danske forhold. (Foto: Shutterstock) 
 

En række danske forskere vil se nærmere på havre, ærter og hestebønner og finde de sorter, der egner sig bedst til danske forhold. (Foto: Shutterstock) 
 

Hvis vi i højere grad skal bytte hakkebøffen ud med en mere klimavenlig plantebøf, kræver det, at plantebøffen både smager godt og får mundvandet til at løbe.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, hvad man selv kan gøre hjemme fra sofaen. Hvad siger videnskaben?

Derfor har forskere fra Københavns Universitet nu sparket gang i et projekt, der skal undersøge de tre største afgrøder, som i dag anvendes til plantebaseret madproduktion og samtidig kan spire i den danske jord.

I en pressemeddelelse fra Københavns Universitet fremgår det, at de danske forskere vil se nærmere på havre, ærter og hestebønner.

Første skridt bliver at teste 10 sorter af disse tre afgrøder for at udvælge de bedste.

»Vi tester sorterne på alle leder og kanter for at undersøge blandt andet smag og næring og egnethed til det danske klima, så vi i sidste ende finder dem, der er bedst som menneskemad,« siger lektor Christian Bugge Henriksen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, som leder projektet, i pressemeddelelsen

Christian Bugge Henriksen vurderer, at Danmark kan blive førende på området:

»Danmark har helt klart det, der skal til. Vi har nogle af verdens bedste landmænd, som er super omstillingsparate og gerne vil kaste sig over nye ting. Men det kræver, at der investeres massivt i det, så hele værdikæden, fra afgrøder, produktion, forarbejdning og forbruger, er tænkt ind og velfungerende.« 

Enzymer skal gøre kål på plastik

Vi iler videre til en enzymvariant, der på blot få timer eller dage skal være med til at nedbryde plastik, som ellers kan tage flere år at få bugt med. 

Bag den nye opfindelse, der er beskrevet i et studie udgivet i Nature, står forskere og ingeniører fra University of Texas i Austin, skriver University of Texas i en pressemeddelelse.

Forskerne har fokuseret på polyethylenterephthalat - også kaldet PET.  Det en væsentlig polymer, der findes i de fleste forbrugeremballager, blandt andet småkagebeholdere, sodavandsflasker, frugt- og salatemballage og visse fibre og tekstiler.

Ifølge University of Texas udgør denne type omtrent 12 procent af det samlede globale affald. I videoen herunder giver forskerne en introduktion til deres nye opfindelse, og hvad den potentielt kan betyde for vores affaldshåndtering. 

Få en introduktion til, hvordan en ny enzymvariant kan nedbryde plastik. (Video: University of Texas)

Du skal ikke snydes for et par korte nyheder her på falderebet: 

  • Hos BBC kan du for eksempel læse om en ny undersøgelse, som viser, at der vil være store CO2-besparelser at hente, hvis flere begynder at skære ned på kødet og i stedet spæder middagen op med mere kød groet i laboratoriet eller ligefrem insekter.  
  • Tidligere på ugen besøgte Videnskab.dk Unge Forskere-konkurrencen, hvor en række unge, danske genier opfinder tangpap, mælk fra gær og en programmeret fejebakke. Liva Sara Facklamm og Theis Wolfram, der går i 9.klasse, har blandt andet et bud på fremtidens pap, der kan laves af….tang!

 

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk