Flot video: Forskere sprænger vanddråber i luften med røntgenstråler
Se, hvordan forskerne laver eksplosioner i vand med røntgen-laser i slowmotion. Eksperimenterne skal forbedre fremtidige forsøg med røntgenstråling.

I videoen kan du se de smukke vanddråber i en fascinerende dans til klassisk musik. (Video: SLAC National Accelerator Laborator)

I videoen kan du se de smukke vanddråber i en fascinerende dans til klassisk musik. (Video: SLAC National Accelerator Laborator)

Hvad får man, når man blander laser-stråler, vand og en klassisk vals spillet af Johan Strauss II?

Svaret er ganske simpelt en flot video, hvor vanddråber danser og springer til klassisk musik. Og så er det hele lavet i forskningens navn.

Forskere har nemlig optaget de allerførste film af mikroskopiske vanddråber, der eksploderer under verdens klareste røntgen-laser ved Department of Energy’s SLAC National Accelerator Laboratory ved Stanford University i USA.

»Eksplosioner er spektakulære og spændende fænomener, der afslører dynamikken i stof under ekstreme forhold,« skriver forskerne, der netop har publiceret deres resultater i tidsskriftet Nature Physics.

Det er ikke bare for sjov

Men hvad skal eksperimentet så bruges til, kunne man, måske med rette, spørge?

Når forskere skal undersøge en prøve under røntgenstråling, er prøven ofte i vand eller en anden form for væske. Men ved fuld kraft kan røntgenstrålerne få dråberne til at eksplodere.

»En forståelse af dynamikkerne i de her eksplosioner vil gøre os i stand til at undgå deres uønskede effekter på prøverne,« forklarer Claudiu Stan fra Stanford PULSE Institute, der er en del af både Stanford University og SLAC, til Phys.org.

»Det kan også hjælpe os til at finde nye måder at bruge eksplosionerne, som røntgenstrålerne skaber, til at lave forandringer i prøverne for at studere stof under ekstreme forhold. De her studier kan hjælpe os til en bedre forståelse af en bred vifte af fænomener indenfor røntgenforskning og andre anvendelser,« uddyber han.

Her kan man se en dråbe eksplodere i ultra slowmotion. Filmen viser de første ni milliondele af et sekund efter eksplosionen. (Video: SLAC National Accelerator Laboratory.)

Dråberne blev ‘filmet’ i ultra slowmotion

Stan og hans hold kiggede på to måder at sprøjte væske ind i røntgenstrålens sti. Enten som en række enkelte dråber - eller som en løbende stråle.

For hver røntgenpuls, der ramte væsken, tog holdet billeder i tidsrummet fra fem milliarddele af et sekund inden til en titusindedel af et sekund efter pulsen.

Hundredevis af billeder er på denne måde sat sammen til de flotte film.

»Takket være et billedsystem, udviklet specielt til formålet, kunne vi optage den her slags film for første gang. Vi brugte en ultrahurtig, optisk laser, der virker som et stroboskop (instrument til måling af rotationshastigheder, red.), til at oplyse eksplosionen og lave billeder i høj oplysning ved hjælp af et mikroskop, der er egnet til brug i det vakuumkammer, hvor røntgenstrålerne ramte prøverne,« fortæller medforfatter Sébastien Boutet fra LCLS til Phys.org.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk