Fascinerende video: Egtvedpigen vakt til live i 3D
Du kan nu møde Egtvedpigen som en avatar, skabt af Nationalmuseet ved hjælp af en helt særlig teknologi.

Nationalmuseet har genskabt Egtvedpigen - hør hende tale, og se hendes livagtige mimik hér. (Video: Nationalmuseet)

Nationalmuseet har genskabt Egtvedpigen - hør hende tale, og se hendes livagtige mimik hér. (Video: Nationalmuseet)

Det er nu 101 år siden, at en jysk landmand næsten tilfældigt faldt over, hvad der skulle vise sig at være et af Europas fineste bronzealderfund overhovedet.

De 3.300 år gamle rester af en helt ung kvinde skulle blive kendt under navnet Egtvedpigen, og siden arkæologerne første gang åbnede hendes kiste, har vi undret os over alt fra, hvem hun var, til hvordan hun døde, og hvordan hun så ud.

Halvtotal portræt af Egtvedpigens avatar

Efter 3.300 år var der ikke meget tilbage af Egtvedpigen i kisten, men vi ved, at hun var et sted mellem 160 og 165 centimeter høj, mellemblond og at hendes fortænder var slidte. (Grafik: Nationalmuseet)

Nu kan Nationalmuseet måske besvare ét af de spørgsmål.

Sammen med 3D-artister, udviklere og programmet Metahuman er det lykkedes museets forskere at genoplive hende - om ikke i kød og blod, så som en computergenereret avatar med stemme og levende mimik.

Teknologien er ikke tidligere blevet brugt af museer, men er kendt fra computerspil som The Witcher og scifi-film som Dune og Star Wars.

Du kan se hende og høre hende snakke i videoen øverst i denne artikel.

Pifter efter museumsgæsterne

Udstillingsredaktør Mette Boritz fortæller, at Egtvedpigen nu »gør opmærksom på sig selv« ved at stå ved siden af sin kiste på en skærm. Herfra pifter hun efter gæsterne og råber hej.

»Egtvedpigen er vigtig for vores kulturarv, og derfor er det afgørende, at vi hele tiden højner formidlingen af hende,« fortæller Mette Boritz i en pressemeddelelse fra Nationalmuseet.

»Mange gæster går forbi hendes kiste og er i tvivl om, om hun rent faktisk ligger der, fordi knoglerne er væk.«

Der var i det hele taget ikke meget tilbage af Egtvedpigen efter 3.300 år i en gravhøj i Sydjylland: Hår, lidt hud, negle, tøj, emalje fra hendes tænder, en smule hjernemasse og et aftryk af hendes ganske spinkle krop.

Forskere og 3D-animatorer arbejder på at genskabe Egtvedpigen ved en computer

Det er et samarbejde mellem flere forskellige faggrupper, herunder både 3D-animatorer, forskere og arkæologer, der har bragt Egtvedpigen til live digitalt. (Foto: Nationalmuseet / Khora)

Men dette var altså nok til, at en række af museets forskere kunne komme med et kvalificeret gæt på, hvordan hun mon så ud.

»Vi ved, at hun blev begravet en sommerdag, og derfor har vi gjort hende lettere solbrun,« forklarer forskningsprofessor Karin Margarita Frei i pressemeddelelsen.

»Analyser af hendes hår indikerer, at den sidste del af hendes liv var hårdt. Hun har været syg eller sultet i perioder. Derfor har hun fået svage, røde rander under øjnene,« fortsætter hun.

Mette Boritz håber, at museets gæster i fremtiden kommer til at møde flere digitale udgaver af vores forfædre.

»Vores ønske er samtidig at skabe en stærkere forbindelse til fortiden, og det opnår man bedst, hvis man kan identificere sig med et fortidsmenneske. Nu kan man så stå ansigt til ansigt med Egtvedpigen,« udtaler udstillingsredaktøren i pressemeddelelsen.

Egtvedpigen i sin kiste set oppefra

Egtvedpigen, som vi hidtil har kendt hende. (Foto: Nationalmuseet)

Hermod Lannungs Fond har støttet tilblivelsen af Egtvedpigens avatar.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk