Et skridt mod rumbabyer: Muse-sæd stadig frugtbart efter seks år på ISS
rummus rumalderen hvordan får man babyer i rummet

Rummusene er lavet af sæd, som har roteret om Jorden i 5 år og 10 måneder ombord på den Internationale Rumstation. Muse-ungerne er født på et japansk laboratorium. (Foto: Teruhiko Wakayama, University of Yamanashi)

Rummusene er lavet af sæd, som har roteret om Jorden i 5 år og 10 måneder ombord på den Internationale Rumstation. Muse-ungerne er født på et japansk laboratorium. (Foto: Teruhiko Wakayama, University of Yamanashi)

Kilde: 
16 juni 2021

Astronauterne har alt muligt mærkeligt med på Den Internationale Rumstation, ISS. Det er et unikt sted at foretage alskens forskning.

Det inkluderer også frysetørret musesæd, der har været opbevaret i en fryser ved minus 95 grader i henholdsvis 9 måneder, 2 år og 9 måneder og hele 5 år og 10 måneder.

Det skriver LiveScience.

Formålet har været at undersøge, hvordan forholdene bliver for menneske-rumbabyer, når rumalderen for alvor tager fart.

»Det er meget vigtigt at undersøge effekterne af rumstråling, ikke bare på levende organismer, men også hos fremtidige generationer, før rumalderen starter,« skriver forskerne ifølge Live Science.

»Rumstråling kan skade DNA-skade i cellerne og skabe bekymring for mutationernes arvelighed i afkom efter udforskning af det ydre rum.«

Nu er musesæden vendt tilbage til Jorden, nærmere bestemt Japan, og indsat i en musemor, som har skabt otte sunde, små rum-mus.

Ungerne viste ingen genetisk forskel fra en jordisk kontrolgruppe, til trods for at rummusene har været udsat for stråling, der er hundrede gange større end her på Jorden.

Det vides endnu ikke, hvordan menneskesæd opfører sig under samme vilkår, men hvis menneskets sæd er lige så levedygtig i rummet, er det godt nyt for alle, der tror på, at mennesket en dag vil danne kolonier udenfor vores blå klode.

ISS udgør dog ikke det bedste sted for forskning i, hvordan organisk materiale påvirkes af rumstrålingen. Rumstationen er nemlig stadig delvist beskyttet af Jordens magnetiske felt.

Endnu klogere bliver vi altså, når det lykkes for menneskeheden at etablere rumstationer længere borte, som for eksempel på Månen.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Science Advances.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.