Endelig! Måneraket er nu afsted på sin jomfrurejse
Efter fire mislykkede forsøg på opsendelse er rumfartøjet Artemis I nu endelig på vej til Månen. Fire små plastik-astronauter med danske rødder er ombord.

Du kan se opsendelsen 3 timer og 17 minutter inde i videoen. (Video: NASA)

Du kan se opsendelsen 3 timer og 17 minutter inde i videoen. (Video: NASA)

Onsdag klokken 7.48 blev den storstilede Artemis I-mission sendt afsted fra Jordens overflade.

Målet for den ubemandede mission er en tur rundt om Månen, og rejsen udgør første skridt i den amerikanske rumfartsorganisation NASA’s planer om at sende mennesket tilbage på Månen indenfor de kommende år.

Rumfartsentusiaster verden over fulgte opsendelsen spændt, blandt andet fordi opsendelsen fire gange tidligere er blevet udskudt på grund af dårligt vejr og tekniske problemer med rumfartøjet. Og teknikken drillede da også her til morgen, men NASA fik løst det i tide.

»Vi er en del af noget helt utroligt. Den første opsendelse af Artemis. Det første skridt på vejen til at vende tilbage til Månen og rejse til Mars. Det, I har gjort i dag, vil inspirere kommende generationer,« siger launch director Charlie Blackwell-Thompson til holdet bag opsendelsen.

Jomfrurejse

Dagens opsendelse fra Kennedy Space Center i Florida, USA, er den hidtil første rejse for NASA’s nye raket, kendt som SLS-raketten (Space Launch System).

SLS-raketten er den største amerikanske raket siden den berømte Saturn 5, der for mere end 50 år siden sendte Apollo-astronauterne til Månen. 

Raketten har fire hovedmotorer, der bruger iskoldt, flydende ilt og brint som brændstof. Det var netop en af de fire hovedmotorer, som stødte ind i problemer, da NASA første gang forsøgte at opsende raketten i august. Under nedtællingen til opsendelse fik motoren ikke de ønskede temperaturer, og NASA endte med at afblæse månefærden for at undersøge årsagen til de tekniske problemer – læs mere her.

Ved andet forsøg på opsendelse, 3. september, opstod der endnu engang tekniske problemer, idet der skete et læk af brændstof. Og ved de næste to forsøg på opsendelse løb NASA ind i nye udfordringer med vejret, idet en tropisk storm og senest en orkan forhindrede opsendelse af raketten.

Fire LEGO-figurer er med på vej til Månen. Ifølge NASA handler samarbejdet med LEGO Group om at skabe interesse for STEM-fag og rumforskning blandt både børn og voksne. (Foto: NASA)

Rumskibet Orion

Artemis-programmet

Artemis I er en ubemandet mission, som skal sendes i kredsløb om Månen og vende tilbage til Jorden. Den er netop blevet opsendt.

Artemis II vil være en bemandet mission, som skal sende fire astronauter rundt om Månen uden at lande. Missionen er planlagt til opsendelse i 2024.

Artemis III skal foretage den første bemandede månelanding, siden Apollo-programmet senest landede i 1972. Ifølge NASA vil landingen tidligst ske i 2025.

Hvis de tre missioner går som planlagt, vil NASA oprette en mere permanent base på Månen med efterfølgende missioner.

NASA arbejder desuden på at etablere en rumstation i kredsløb om Månen kaldet Lunar Gateway.

Men nu er det altså lykkedes NASA at få Artemis I-missionen til at skrive historie med den hidtil første flyvning for SLS-raketten.

Rakettens opgave er at sende NASA’s nye type rumskib, kaldet Orion, ud til Månen. Efter en rejse rundt om himmellegemet skal Orion vende tilbage til Jorden om cirka 40 dage.

Orion er beregnet til fire astronauter, som sidder i en kapsel, og det ligner i høj grad Apollo-rumskibene, som sendte mennesker til Månen i årene 1969-1972. 

Med en diameter på fem meter på sit bredeste sted er den nye Orion dog større end Apollo, som havde en diameter på 3,9 meter.

Alternative astronauter

Under Artemis I-missionen, som lige nu er på vej mod Månen, er der imidlertid ingen mennesker ombord på Orion-rumskibet. Til gengæld er der fire astronauter med danske rødder ombord – nemlig fire LEGO-figurer.

Herudover har den europæiske rumfartsorganisation ESA også en ulden astronaut ombord – Frode Får (Shaun The Sheep), som er kendt fra en britisk børne-tv-serie. NASA sender blandt andet en tegneseriestribe af Nuser (Snoopy) med ud til Månen.

Ligesom flere andre genstande ombord på rumskibet tjener LEGO-figurerne, Frode Får og Nuser undervisningsformål, og de er del af rumfartsorganisationernes planer om at nå bredere ud til et bredere publikum.

De deler dog også rumskibet med større dukker, som blandt andet bærer målere, der skal undersøge strålingen, som man udsættes for i rumskibet under rejsen til Månen.

Vil du vide mere om den nye måneraket og arbejdet bag den, så læs artiklen her. (Foto: NASA)

Test-mission

Artemis I-missionen er en del af en storstilet plan om at sende mennesket – herunder den første kvinde og ikke-hvide person – tilbage på Månen indenfor de kommende år.

Artemis I’s vigtigste formål er at teste raketten og det medfølgende rumskib, før mennesker kommer med ombord på Artemis II og III-missionerne.

»Det er sindssygt spændende. I de næste år bliver den helt store opdagelsesrejse at vende tilbage til Månen,« har den danske astronaut Andreas Mogensen tidligere udtalt til Videnskab.dk.

Ud over at besøge Månen i de kommende år ønsker man med Artemis-missionen også at etablere en mere permanent og beboet base på Månen på længere sigt.

Artemis-missionen ledes af amerikanske NASA, men europæiske ESA er ligesom de canadiske og japanske rumfartsorganisationer også partner på missionen.

Tidslinje: Månelandinger

1959: Det russiske rumfartøj Luna 2 bliver det første menneskeskabte objekt, som lander på Månen.

1969: Det amerikanske rumfartøj Apollo 11 er den første bemandede mission til Månen.

1970: Det russiske rumfartøj Luna 16 er den første ubemandede mission, som tager prøver på Månen og sender dem retur til Jorden (sample-return).

1969-1972: Det amerikanske Apollo-program gennemfører seks bemandede månelandinger. I alt besøger 12 amerikanske mænd Månen. Ingen andre nationer har sendt mennesker til Månen.

1972- nu: En række nationer har sendt ubemandede fartøjer i kredsløb om Månen. Flere af dem er styrtet ned på Månen.

2013: Kinas ubemandede fartøj Chang'e 3 foretager den første ’bløde landing’ (ikke et styrt) på Månen siden 1976. Siden da har Chang’e 4 og 5 henholdsvis stået for den første landing på Månens bagside og den første sample-return-mission i over 40 år.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk