En legoklods kan svømme rundt i havet i op til 1.300 år
Lego i havet længe plastik

Verdenshavene er fulde af LEGO. I 1997 dumpede næsten 5 millioner stykker LEGO eksempelvis ned i havet fra et containerskib. Og man estimerer, at over 2 millioner klodser er blevet skyllet ud i toilettet af børn, skriver Science Alert. (Foto: Shutterstuck)

Verdenshavene er fulde af LEGO. I 1997 dumpede næsten 5 millioner stykker LEGO eksempelvis ned i havet fra et containerskib. Og man estimerer, at over 2 millioner klodser er blevet skyllet ud i toilettet af børn, skriver Science Alert. (Foto: Shutterstuck)

Kilde: 
18 marts 2020

Millioner af bittesmå stykker LEGO skvulper rundt i de store verdenshave - og de forsvinder ikke foreløbigt.

Ifølge Science Alert tyder ny forskning på, at det tager mellem 100 og 1.300 år for en klassisk legoklods at blive nedbrudt i havet - afhængigt af, hvilken slags plastik klodsen indeholder, og hvilke havforhold den udsættes for.

Resultatet overrasker også forskerne:
 
»Den (legoklodsen, red.) er designet, så den kan holde til at blive brugt og leget med; derfor er det ikke overraskende, at den, selvom den potentielt opholder sig i havet i årtier, ikke bliver særlig slidt. Dog kom det også bag på os, hvor længe det ser ud til, at den overlever i vandet,« siger Andrew Turner, som er professor i miljøvidenskab ved University of Plymouth, ifølge Science Alert. 
lego_gammel_og_ny_100_1300_ar_i_havet

Præcis hvordan klodserne er havnet i vandet vides ikke. Men de svarer ifølge Science Alert til de klodser, der blev solgt i 1970’erne og 1980erne. (Foto: Turner et al., Environmental Pollution, 2020)

Forskerne har undersøgt 50 legoklodser, som er skyllet op på den engelske kyst (et udvalg kan ses på billedet).
Ved at analysere, hvor nedbrudte klodserne er i dag, har forskerne så udregnet en forudsigelse af, hvor længe et stykke LEGO kan flyde rundt i de store oceaner.
 
Nedbrydelsestiden for en legoklods kan ifølge forskerne sammenlignes med en plastikflaskes, og forskerne gætter på, at klodserne sandsynligvis er lige så skadelige for det mangfoldige undervandsliv, når de nedbrydes til mikroplast, skriver Science Alert.
 

Studiet er udgivet i Environmental Pollution

al

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.