Droner demokratiserer krigen – og øger terrortruslen
Med kommercielle og hjemmelavede droner kan alle få adgang til deres helt eget luftvåben. Det ændrer spillereglerne og trusselsbilledet både ude og hjemme.
droner krig demokrati terror

Hjemmebyggede og kommercielle droner skaber nye muligheder for terrorangreb og er på vej til at blive en trussel mod sikkerheden. (Foto: Shutterstock)

Præsident Nicolas Maduro var i gang med sin tale under den årlige parade i Venezuelas hovedstad Caracas 4. august i år. Pludselig lyder to eksplosioner, og soldater løber forvirret rundt på paradepladsen.

Det viste sig senere, at Maduro blev udsat for et angreb med kommercielle droner udrustet med plastisk sprængstof (han slap med skrækken).

Det er første gang, at en statsleder er blevet udsat for et droneangreb uden for en krigszone.

Droner kan nu købes af alle og enhver. Og konflikterne i Syrien og Ukraine har vist, at kun fantasien sætter grænser for, hvordan droner kan udstyres med plastisk sprængstof, granater eller andre eksplosiver.

Nu kan en borger eller en oprørsgruppe anskaffe sit eget personlige luftvåben, og kan man få fat i granater eller sprængstoffer, er angrebsmulighederne utallige.

Vi har ofte set, hvordan statsbesøg, topmøder og arrangementer med mange mennesker beskyttes med vejspærringer, politifolk, vagter og lignende.

Men hvad nu hvis en terrorist kan flyve sin sprængladning hen over afspærringer og bevæbnede vagter? Den kommercielle udvikling af droner er kun det nyeste eksempel på, at enhver teknologi kan anvendes til både godt og ondt. 

Hjemmebyggede droner angreb russisk luftbase

I krig og kærlighed gælder alle kneb, siger man, og krige har altid fået mennesker til at udtænke nye snedige måder at ramme modstanderen på.

I konflikterne i Ukraine og Syrien anvendes små droner til overvågning af fjenden, til præcisionsbombning med mindre granater og til at understøtte ledelse af militære styrker og terrorgruppers indsats.

Anvendelsen af droner har overrasket vestlige specialstyrker, som har støttet moderate grupper i deres kampe mod Islamisk Stat.   

Dronetaktikker, der oprindeligt blev udviklet af Islamisk Stat og andre oprørsgrupper, bliver nu også anvendt af statslige aktører.

Eksempelvis i Ukraine, hvor både ukrainske styrker og russiskstøttede oprørsstyrker bruger droner til artillerikoordination.

Ligeledes har de første drone-masseangreb, eller 'drone swarms', med mere eller mindre hjemmelavede mellemdistancedroner, allerede fundet sted. I starten af 2018 blev den russiske Hmeimim-luftbase i Syrien angrebet af mellem 10 til 16 droner. Dronerne bestod af en flykrop af træ, monteret med to improviserede sprængladninger.

Kan blive lige så revolutionerende som fly

Vi står lige nu på tærsklen til en udvikling, der kan blive definerende for fremtidens kampplads. På samme måde som flyvemaskinen under 1. verdenskrig startede med rekognoscering og håndkast med granater, ser vi i øjeblikket dronernes første skridt ind på kamppladsen.

Med den nærmest eksplosive udvikling af kommercielle droner er oprørsgrupper pludselig kommet i besiddelse af deres eget miniature-luftvåben.

Det bliver derfor nødvendigt, at vestlige styrker vurderer, hvordan de forsvarer sig mod den nye trussel og analyserer mulighederne for at etablere et anti-droneforsvar. Blandt andet USA er derfor i fuld gang med overvejelser omkring tilpasning af luftforsvarssystemer til de nye trusler.

krig droner luftvåben terror

Udviklingen af hjemmebyggede og kommercielle droner er under kraftig udvikling, og mange oprørsgrupper er nu i stand til at føre krig på en helt ny måde. Vestlige styrker er derfor i gang med at udvikle nye strategier og luftforsvarssystemer til at modvirke de nye trusler. (Foto: Shutterstock)

En helt anderledes kampplads

Droneoperatøren kan på sikker afstand udøve overvågning, bombning og ledelse af egne styrker, og det har ført til en mindre revolution på kamppladsen.

Der er tre primære elementer i denne mini-revolution:

  1. Oprørsgrupper og mindre statslige aktører kan opnå en tilnærmelse af vestlige styrkers kommando og kontrol. I Syrien og i Ukraine anvendes droner og tablet-computere samordnet, således at en fører på jorden kan overvåge og koordinere sine styrkers indsats helt ned på delingsniveau med stor præcision.
  2. Mikro- og minidroner er både svære at skyde ned med traditionelle våben såsom rifler og maskingevær, og de er omkostningstunge at skyde ned med traditionelle luftværnsmissiler.
  3. Dronernes tilstedeværelse på kamppladsen påvirker soldaterne. Det er dokumenteret, at både lyden af droner og muligheden for præcisionsbombning med små granater har psykisk effekt på soldater engageret i Syrien, hvor videomateriale dokumenterer, hvordan kurdiske eller irakiske styrker søger i dækning og har svært ved at manøvrere, når de hører dronerne over sig.

Vesten mister sin luftrumsdominans

Vestlige soldater står i fremtiden over for en billig platform, der giver fjenden rekognoscerings-, kommando- og kontrolegenskaber, som er svær at skyde ned med kinetiske våben såsom rifler og maskingevær.

Samtidig tvinger dronerne ved deres tilstedeværelse soldaterne til for første gang i lang tid at forholde sig til lufttruslen. Chefen for US Special Operations Command, General Raymond Thomas, har understreget, at kommercielle droner er den største udfordring, hans tropper har mødt i kampen.

Dermed er vestlig luftdominans ophørt på kamppladsen i direkte konfrontation mellem soldater.

Desuden kan man allerede nu anvende mikro- og minidroner meget effektivt mod statiske mål. I både Ukraine og i Syrien er store ammunitionslagre blevet ødelagt ved hjælp af kommercielle eller hjemmelavede droner.

I det ukrainske tilfælde blev angrebet udført af en 'kamikaze-drone', mens det i det syriske tilfælde var en DJI Phantom, der kastede to bomber fra stor højde mod et ammunitionslager i et stadion, hvorefter ammunitionslagret udbrændte.

Lignende angreb på vestlig, missionskritisk infrastruktur kan altså finde sted i fremtiden. Men hvordan bekæmpes dronerne mest effektivt?

Haglgeværer, brandsprøjter og GPS-jamming

Droner kan uskadeliggøres ved enten elektronisk eller fysisk bekæmpelse. Elektronisk bekæmpelse kan eksempelvis ske ved at forstyrre eller undertrykke de styre- og/eller videosignaler, dronen anvender, således at dronen ikke kan udføre sin mission.

Eller dronen kan bekæmpes ved at forstyrre dens GPS-modtager, således at den ikke selv kan erkende dens position eller meddele dens position til droneoperatøren på jorden.

Fysisk bekæmpelse af små droner kan ske enten ved at beskyde dronen, eksempelvis med haglgevær så den ødelægges eller med strålerøret fra en brandsprøjte. Men man kan også sende kraftige radiosignaler eller laserstråler mod dronen, så dens ydre eller indre styresystemer 'grilles'.

Men der findes også systemer bestående af større 'luftforsvarsdroner', som ved hjælp af net kan 'indfange' droner og derved bringe dem tilbage til nærmere undersøgelse.

Idet droner på grund af størrelsen er vanskelige at ramme med luftforsvarsmissiler og -kanoner, er der behov for at tænke utraditionelt til luftforsvarssammenhæng. Ellers vil det, i de fleste tilfælde, være som at skyde gråspurve med kanoner.

Man kan dog også forsvare sig mod droner ved at forsøge at skjule, beskytte eller camouflere eventuelle 'mål' for en angriber.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her beretter de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Droner kan let bruges til terror

Men er der tale om større menneskemængder på et stadion eller en statsleder, som holder tale ude i det fri, er det umuligt at beskytte sig imod dronetrusler, medmindre man uskadeliggør dronerne, inden de når deres mål.

Kommerciel teknologi udviklet på kamppladserne i Syrien og Ukraine kan forholdsvis nemt overføres til for eksempel terrorangreb i vestlige samfund.

Vi har formodentligt kun set de første eksempler på anvendelse af kommercielle droner til ondskabsfulde formål. Truslen fra droner er derfor først lige ved sin begyndelse, og det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser for anvendelsen i fremtiden.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs nyt om fusionsenergi, som DTU med forsøgsreaktoren på billedet nedenfor - en såkaldt tokamak - nu er kommet lidt nærmere.