Mere bæredygtigt at renovere nedslidte bygninger end at bygge nyt
Et nyt studie har undersøgt miljøbelastningen ved fire bygningstyper i Grønland, og hele verden kan lære af resultatet.
Grønland Renovation Bygninger dtu studie bæredygtighed

Forskerne konkluderer, at renovering, hvor den bærende konstruktion bliver genbrugt, er mere bæredygtigt end nybyggeri. På billedet ses Frelsers Kirke og en række huse i Nuuk. (Foto: Shutterstock).
 

Forskerne konkluderer, at renovering, hvor den bærende konstruktion bliver genbrugt, er mere bæredygtigt end nybyggeri. På billedet ses Frelsers Kirke og en række huse i Nuuk. (Foto: Shutterstock).
 

Forestil dig, at du står overfor et nyt byggeprojekt, som du gerne vil gøre så bæredygtigt som muligt.

Du kan enten renovere byggeriet eller rive det ned for at bygge et nyt.

Hvad vil være det bæredygtige valg?

Det har forskere fra DTU nu set nærmere på i et nyt studie, hvor de netop har undersøgt de miljømæssige påvirkninger af forskellige typer byggeri i Grønland.

Og konklusionen er klar:

Renovering, hvor den bærende konstruktion - for eksempel beton - bliver genbrugt, er mere bæredygtigt end nybyggeri.

Det viser en livscyklusvurdering - en såkaldt LCA, der fastlægger miljøbelastningen - af fire bygningstyper i Grønland.

»LCA’en viser, at på alle miljømæssige parametre - som CO2-udledning, energiforbrug, transport af byggematerialer, potentiale for fornyelse og skadeeffekter på miljøet - klarer renovering sig bedst,« siger Tove Lading, der er lektor fra Byg DTU. Sammen med adjunkt Morten Ryberg fra DTU Management, står hun bag undersøgelsen.

Kigger på forskellige typer

Fem faser i livscyklusvurderinger (LCA)


En livscyklusvurdering (LCA) er en standardiseret metode til at vurdere, hvilke potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug der er knyttet til et produkt eller en service.

En LCA kan også laves på bygninger. Her inddrager man fem faser:

  1. Produktfasen: Udvinding af råstoffer, transport til produktionssted samt den endelige produktion af byggematerialer.
  2. Byggeprocesfasen: Byggematerialernes vej fra produktionen og frem til det tidspunkt, hvor de er installerede som en del af det færdige byggeri.
  3. Brugsfasen: Byggematerialernes fortsatte ydeevne som en del af bygningen, det vil sige vedligehold, udskiftning, reparation mm. Derudover det løbende forbrug af vand og energi til bygningens drift.
  4. Endt levetid: Bygningens nedrivning og de efterfølgende processer for oparbejdning eller behandling af byggematerialer frem til bortskaffelse eller videre brug i andre produktsystemer.
  5. Næste produktsystem: De beregnede gevinster og ulemper fra genbrug og genanvendelse af byggematerialer

Kilde: Trafik- og byggestyrelsen[1] 

I studiet sammenligner forskerne renovering med tre forskellige typer nybyggeri:

  •  En konstruktion i beton og uorganiske byggematerialer
  •  En blandingskonstruktion med beton og træ
  •  En trækonstruktion i CLT (cross laminated timber; krydslamineret træ, red.).

Forskellene i de tre typer nybyggeri er begrænsede, måske med en lille fordel til blandingskonstruktionen.

Og - lidt overraskende - viser resultaterne samtidig, at transport betyder relativt lidt i det store billede.

Der er ingen lokal produktion af byggematerialer i Grønland, og derfor skal alle byggematerialer (bortset fra sten) importeres.

Forskerne havde forventet, at transporten ville vise sig at have større betydning for bæredygtigheden i sammenligningen af de forskellige typer byggeri.

Timingen er god, for i Grønland er der mange nedslidte bolig-, administrations- og institutionsbygninger, der blev bygget i 1960- og 1970erne, der nu står til at blive revet ned eller blive renoveret.

Resultaterne, som netop er blevet publiceret i tidsskriftet Building and Environment, kan muligvis overføres til andre lande, der står med samme udfordringer, hvilket vi vender tilbage til.

Udfordrer praksis i Grønland

Studiet går imod den hidtidige praksis i Grønland, hvor strategien ellers har været, at nedslidte bygninger skal rives ned og erstattes med nybyggeri.

Derfor er det også et interessant studie, mener Anne Nørkjær Gade, der er lektor og forskningskoordinator ved Professionshøjskolen UCN, Energi- og Miljøuddannelserne og forsker i bæredygtig renovering. 

Hun har ikke været en del af studiet, men har set på det for Videnskab.dk.

»Det er et interessant studie, der udfordrer praksis i Grønland og kan bidrage til et øget fokus på bæredygtigt byggeri i en grønlandsk kontekst, særligt i forhold til at renovere den eksisterende bygningsmasse og anvende LCA i prioriteringen af byggematerialer,« siger hun og tilføjer:

»Det kan fremme bæredygtigt byggeri og måske skubbe på et større fokus på renovering i Grønland.«

Genbrug er godt

Forskerne havde forventet, at beton i Grønland ville være mere bæredygtigt sammenlignet med andre materialer, fordi det har et stort indhold af lokalt materiale; nemlig sten.

Grønland Renovation Bygninger

Til venstre ses en koncepttegning af en fireetagers bygning i Nuuk på Grønland. Til højre ses en byggeplan for, hvordan de forskellige typer af vægge skulle designes i den hypotetiske model. (Ryberg et al. Building and Environment, 2021)

Men fordi transporten betyder relativt lidt, er det ikke tilfældet.

Beton har et stort indhold af cement, der er en af de helt store faktorer i byggeriets udledning af CO2. Og det kan indholdet af lokale materialer ikke kompensere for.

»Vi skal i stedet betragte de allerede importerede materialer som lokale og genbruge dem i videst muligt omfang. Mange materialer er desværre helt nedslidte og har ikke det store potentiale. Men de store betonkonstruktioner vil være et oplagt potentiale for genbrug,« siger Tove Lading.

Gælder ikke kun for Grønland

Men det er ikke bare i Grønland, resultaterne er relevante.

Fordi transporten har vist sig ikke at have den helt store betydning i studiet, er konklusionerne ikke begrænset til byggeri i Grønland, siger Tove Lading.

»Det er generelt en vigtig parameter i bæredygtighed at renovere fremfor at bygge nyt, uanset om det er i Grønland, i Danmark eller mange andre steder i verden,« siger hun.

Anne Nørkjær Gade er enig i, at renovering af den eksisterende bygningsmasse er et vigtigt fokus - også i Danmark, og at livscyklusvurderinger bør være en del af beslutningsgrundlaget. 

»Men miljøbelastningen i forhold til transport af materialer kan dog se anderledes ud i andre situationer, så derfor er det stadig vigtig at være opmærksom på,« siger hun.

Det er rigtigt, at man ikke generelt kan konkludere, at transport ikke har betydning, understreger Tove Lading.

»Men i det konkrete tilfælde har transporten mellem Danmark og Grønland vist sig ikke at være afgørende for resultatet, og derfor kan vi godt konkludere, at det også gælder i for eksempel Danmark,« uddyber hun.

Byggeindustrien er vejer tungt i klimaregnskabet


Byggeindustrien er en gigantisk byrde for klimaet.

Hele 39 procent af al energirelateret CO2-udledning på verdensplan står byggeindustrien for, som Videnskab.dk tidligere har skrevet om i artiklen:

'Byggeindustrien er en gigantisk byrde for klimaet: Hvordan gør vi den grønnere?'

Fortsat forskning på feltet

Studiet indgår i et større forskningsprojekt for arktisk byggeri. Forskerne er nu gået i gang med at undersøge de miljømæssige konsekvenser af byggefejl og skader. For også dét spiller en afgørende rolle for bæredygtigheden.

Uanset byggematerialet kan man diskutere, om det ene er mere bæredygtigt end det andet. Men den helt store faktor er levetid, og at vi ikke laver fejl i det, vi bygger, påpeger Tove Lading.

»Når vi regner på bæredygtighed – som LCA og DGNB (Den Frivillige Bæredygtighedscertificering, red.) – er det altid den bedste af alle verdener. Vi regner altid med, at materialerne holder deres tid ud, og at alle konstruktioner er korrekt udført,« siger hun.

Men desværre er virkeligheden ofte en anden.

Der sker mange byggefejl. Og de skal rettes, eller også resulterer de i for eksempel højere energiforbrug.

Og mange bygninger bliver bygget om, før de teknisk er nedslidte.

»De to vigtigste parametre for et mere bæredygtigt byggeri er altså at lade være med at lave fejl og at sørge for en lang holdbarhed. Det er også det økonomisk set mest fornuftige,« siger Tove Lading.

I Grønland har det længe været holdningen at slide bygningerne ned og så efterfølgende bygge nyt.

»Det er en problematisk holdning. Hvis vi slider bygningen ned, betyder det en lang periode, hvor den er dårlig at bo i. Men hvis den ikke er det,  vil man ved nedrivning kassere materialer, der fortsat har en værdi. Fra et bæredygtigt synspunkt er det en dårlig idé,« siger Tove Lading.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.