Derfor har tusindvis af svenskere fået en mikrochip under huden
Det er ikke myten om de 'naive svenskere', der ligger til grund for det nye mikrochip-fænomen, forklarer svensk forsker.
Microchip chipmærket Sverige biohacking wetware hackers Transhumanister miljø digital teknologi tiltro tillid biomedicin frugal science citizen science teknologisk infrastruktur

Dystopisk eller praktisk? I Sverige har flere tusinde personer fået skudt et chip-implantat ind i hånden ved hjælp af en kanyle. (Foto: Flickr/Amal Graafstra/Creative Commons BY)

Tusindvis af svenskere har fået skudt et chip-implantat ind under huden.

Chippen kan erstatte kontaktløse betalingskort, bilnøgler og endda togkort.

Når chip-implantatet først er på plads, behøver man ikke længere bekymre sig om at forlægge nøgler og kort eller bære rundt på en tung pung.

For mange er ideen om en mikrochip under huden mere dystopisk end praktisk.

Afspejler Sveriges unikke biohacker-scene

Det er blevet foreslået, at Sveriges stærke velfærdsstat er årsagen til denne nye trend, men faktisk er de forskellige årsager, til hvorfor cirka 3.500 svenskere har ladet sig chipmærke under huden, mere komplekse, end man umiddelbart skulle tro.

Fænomenet afspejler nemlig Sveriges unikke biohacker-kultur.

Hvis man ser under overfladen, stikker Sveriges kærlighed til alt digitalt meget dybere end disse mikrochips.

Termen 'biohacker' dækker over amatør-biologer, der udfører biomedicinske eksperimenter uden for de traditionelle institutioner – som eksempelvis universiteter, medicinalvirksomheder og andre videnskabeligt kontrollerede miljøer.

Ligesom computerhackere hacker computere, hacker biohackere alt biologisk.

Historien kort
  • Tusindvis af svenskere har ladet sig chipmærke under huden, så de slipper for at bære kort og bilnøgler.
  • Praktisk foranstaltning eller skræmmende dystopi? Trenden afspejler svensk biohacker-kultur.
  • Årsagerne bag er ifølge svensk forsker ikke så ligetil, som man umiddelbart skulle tro.

En mangfoldig kultur

Biohacking er også en mangfoldig kultur med mange subgrupper; alle med forskellige interesser, målsætninger og ideologier.

Der findes dog overordnet to hovedgrupper:

  • Wetware-hackers: Citizen science-hobby-biologer, der bygger laboratorieudstyr ud af husholdningsredskaber. De udfører såkaldt 'frugal science' (nøjsom forskning, red.), hvor de finder billige løsninger, der kan forbedre levestandarden for indbyggerne i udviklingslandene. De udfører også mere spøgefulde eksperimenter, hvor de genmodificerer planter, så de bliver fluorescerende, eller bruger alger til at fremstille forskellige slags øl.
  • Transhumanister: Fokuserer på at forstærke og forbedre menneskekroppen for på lang sigt at forbedre menneskeracen. Kun ved at forbedre dem selv – og undvige biologiske grænser – kan mennesket konkurrere med kunstig intelligens i fremtiden.

Afspejler samfund og kulturer

De forskellige biohacking-miljøer afspejler ofte de forskellige samfund og kulturer, hvori de udvikler sig.

For eksempel adskiller europæiske biohackere sig generelt fra deres nordamerikanske sidestykker.

De nordamerikanske grupper er optagede af at udvikle alternativer til det etablerede sundhedsvæsens fremgangsmåder. De europæiske grupper fokuserer derimod mere på at finde måder at hjælpe mennesker i udviklingslande eller deltage i artistiske bio-projekter.

Den svenske biohacking-kultur adskiller sig fra resten af Europas. Svenske biohackere er generelt en del af den transhumanistiske bevægelse.

Og det er transhumanister – mere specifikt en subgruppe kaldet 'grinders' – som har skudt NFC-chips ind et sted mellem tommelfingeren og pegefingeren på tusindvis af svenskere.

Det er de samme mikrochips, som man i årtier har brugt til at mærke kæledyr og pakker.

De svenske statsbaner tilbyder som de første i verden, at passagererne kan fremvise 'billet' i form af en mikrochip uden huden. (Video: YouTube)

Hvorfor lige Sverige?

Hvorfor er svenskerne så okay med at blive chipmærket under huden?

En teori lyder, at svenskerne er mere tilbøjelige til at dele personlige oplysninger, som følge af den måde det svenske socialsikringssystem er skruet sammen.

Myten om den 'naive svensker', der blindt stoler på regeringen og landets nationale institutioner, er en overdrivelse. Det har det svenske udenrigsministerium endda bemærket.

Selv om det er en del af forklaringen, er det under ingen omstændigheder hele sandheden.

Det er nok snarere, at man i Sverige har stor tillid til alt digitalt.

Dyb tiltro til teknologiens positive potentiale

Svenskerne har en dyb tiltro til teknologiens positive potentiale.

I løbet af de seneste 20 år har den svenske regering investeret stort i den teknologiske infrastruktur – og det kan man godt mærke!

Den svenske økonomi er i stor udstrækning baseret på digital eksport, digitale tjenesteydelser og digitale tech-innovationer.

Sverige er blevet én af verdens mest succesrige skabere og eksportører af digitale produkter.

Både Skype og Spotify blev grundlagt i Sverige.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Manifestation af en underliggende tillid

Tiltroen til digital teknologi og tilliden til dens potentiale har haft stor effekt på den svenske kultur, og det har den transhumanistiske bevægelse bygget på.

Sverige spillede faktisk en afgørende rolle i stiftelsen af den transhumanistiske ideologi.

Svenskeren Nick Boström var i 1998 medstifter af den transhumanistiske stiftelse Humanity+.

Siden da er mange svenskere blevet overbeviste om, at de bør prøve at forbedre og forstærke deres biologiske kroppe.

Mens verden går i selvsving over de chipmærkede svenskere, bør vi benytte lejligheden til at dykke dybere ned i Sveriges bemærkelsesværdige forhold til alt digitalt.

Når alt kommer til alt, er dette seneste fænomen blot en manifestation af en underliggende tillid til teknologien, der gør Sverige helt unik.

Moa Petersén hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ​The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.