Datalogi-professor Kasper Hornbæk modtager international pris og medlemskab til prestigefuldt topforsker-akademi

Professor på Datalogisk Institut, Københavns Universitet (DIKU) Kasper Hornbæk modtager en SIGCHI Academy Award for sin banebrydende forskning i blandt andet brugsvenlighed i IT-systemer.

Samtidig bliver han optaget i feltets mest prestigefulde akademi, CHI Academy.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

»Jeg er meget beæret over at modtage den anerkendelse, det er at blive en del af akademiet. SIGCHI er i sandhed mit internationale fagfællesskab, og derfor ved jeg, at de virkelig forstår, hvad min forskning går ud på. At de har valgt mig betyder, at min forskning har gjort en forskel, og det markerer samtidig, at vores HCI-forskning på Datalogisk Institut ligger i top,« siger Kasper Hornbæk i pressemeddelelsen.

Akademiet, der har eksisteret i 19 år, optager en lille håndfuld særligt udvalgte forskere hvert år, som hver har bidraget mest markant til forskningsfeltet Human-Computer Interaction (HCI), som er et tværfagligt mix af datalogi, psykologi, sociologi, samfundsfag og senest også ingeniørvidenskab.

Kasper Hornbæk er blandt andet udvalgt, fordi hans arbejde har givet en langt bedre forståelse for, hvad et godt IT-system er.

Hans modeller for brugsvenlighed (Usability) og brugeroplevelse (User Experience) bruges til at måle, hvor godt IT-systemer fungerer og dermed også til at kunne forbedre dem.

Et vigtigt resultat i Kasper Hornbæks forskning er for eksempel, at hurtig software ikke nødvendigvis giver mere tilfredse brugere end langsommere software.

mhc

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og her kan du læse mere om de farvestrålende ravfossiler med insekter fra Kridttiden, indlejret i gyldent harpiks, der størknede for 99 millioner år siden.