Dansk direktør for milliardlaser: Sommerophold var afgørende for min karriere
Hvis du overvejer at tage på sommerophold på et forskningscenter, kommer her en opfordring fra dansk direktør. Men pas på, det kan ændre dit liv.
forskning karriere toppen desy xfel tip job arbejde

European XFELs ligger kun små 700 meter fra forskningscentret DESY, hvor Robert Feidenhans'l var på sommerophold som ung studerende. (Foto: European XFEL)

»Sommerstudent? Hva’? Hvad skal jeg stille op med dig?«

Robert Krarup Feidenhans’l sidder i en læderbetrukket lænestol i et hjørne af Tivoli Kongrescenter og gestikulerer med armene, mens han genoplever sommeren 1981, hvor han som 23-årig studerende mødte op til et praktikophold på forskningscentret DESY, Deutsches Elektronen-Synchrotron, en partikelaccelerator i Hamborg.

feidenhans'l forsker forskning direktør sommerophold skole uddannelse karriere

Robert Feidenhans'l er i dag direktør for et forskningscenter i milliardklassen under en kilometer fra forskningscenteret DESY, hvor han var på sommerophold som studerende. (Foto: European XFEL)

»Ham, jeg henvendte mig til, viste sig at være direktøren,« fortæller han smågrinende.

Direktørens navn var Gerd Materlik, og i dag har de arbejdet sammen i næsten 40 år.

Robert er nu selv administrerende direktør for sin egen partikelaccelerator, den nystartede European XFEL – en kæmpemæssig røntgenlaser, der har kostet en beskeden sum på 8 milliarder kroner fordelt over 12 medlemslande, som er i stand til at fotografere atomers bevægelser.

Robert Feidenhans’ls vej til direktørjobbet
  • Robert Krarup Feidenhans’l blev født 29. juni 1958 i Haderslev i Sønderjylland.
  • Efter gymnasiet studerede han matematik og fysik på Aarhus Universitet, hvor han også tog sin kandidat.
  • Mens han gik her, kom han på sommerpraktik hos DESY i Hamborg i Tyskland.
  • Herefter flyttede han til Roskilde, hvor han tog han sin ph.d. på DTU Risø. Samme sted blev han seniorforsker, programleder og til sidst afdelingschef på Afdelingen for materialefysik.
  • I 2005 blev Robert Feidenhans’l professor på Københavns Universitet. Her var han i 12 år, hvoraf han var institutleder på Niels Bohr Institutet de sidste 5.
  • Han er i øjeblikket på orlov som institutleder på Niels Bohr Institutet, mens han er direktør på European XFEL, og han kan altså vende tilbage, hvis han vil.

Læs også: Kæmpe røntgenlaser tager 27.000 billeder i sekundet

European XFEL ligger blot 800 meter nede ad gaden fra DESY, og Robert Feidenhans’l lægger heller ikke skjul på, at han ikke var endt her, hvis det ikke var for dét sommerophold.

»Jeg oplevede lige pludselig at være et sted, hvor hundredevis af mennesker arbejdede sammen om ét fælles mål. Det var meget intenst. Det oplever man ikke på samme måde på et universitet. Og så var det selvfølgelig imponerende at komme ned sådan et stort sted.«

»Det har været meget afgørende for min karriere. Det var et af de der øjeblikke i livet, der tilfældigvis kommer til at betyde en hel masse.«

Ansøgning: Tysktalende sønderjyde med interesse for faststoffysik

Som ung fysikstuderende stod valget af sommerophold mellem CERN i Schweiz og DESY i Hamborg.

Og selvom CERN også dengang var meget populært, faldt Robert Feidenhans’ls valg på DESY.

»Jeg var ikke interesseret i højenergifysik (studiet af elementarpartiklernes mikroskopiske fysik red.) – jeg var mere interesseret i faststoffysik (stoffets sammenhængende, makroskopiske fysik red.)

Og hvis man spørger, hvordan søren man ender med at være interesseret i faststoffysik som 23-årig, så er svaret overraskende ligetil.

»Det startede nok i gymnasiet. Jeg havde en god fysiklærer, og jeg blev meget interesseret i, hvordan man kan beskrive den fysiske verden med matematik. Den her blanding af det virkelige og eksperimentelle med det matematiske var meget fascinerende for mig.«

Og arbejdet i Hamborg var ikke bare sjovere for den unge Feidenhans’l – det var også nemmere at forstå.

Født og opvokset i Haderslev i Sønderjylland var hans tysk væsentligt bedre end hans engelsk.

»Jeg kunne ikke et ord engelsk, da jeg gik på universitetet i Aarhus, og alle bøgerne var på engelsk. Som sønderjyde kunne jeg til gengæld både tale og forstå tysk. Det faldt mig meget mere naturligt.«

eksperimenter job arbejde karriere forsker

Acceleratoren på European XFEL stod færdig 20. marts 2017, og de har nu foretaget første runde af eksperimenter. (Foto: European XFEL)

European XFEL er »the biggest gun in town«

European XFEL
  • European XFEL slog dørene op i Hamborg i september 2017.
  • Den producerer 27.000 ultrakorte røntgenstråler i sekundet.
  • Røntgenlaseren er samtidig en milliard gange kraftigere end de bedste konventionelle røntgenlasere.
  • Ved hjælp af de hurtige røntgenglimt kan forskerne se atomerne i vira, den molekylære sammensætning af celler, tage 3D-billeder på nanoskala og filme kemiske reaktioner.

For seks måneder siden kunne Robert Feidenhans’l slå dørene op til European XFEL i Hamborg. En 1,7 kilometer lang partikelaccelerator, der kan fange billeder af atomer med en lukketid helt nede på 10-14 sekunder. Altså 0,00000000000001 sekund.

»Det er den største røntgenlaser, der findes. The biggest gun in town,« sagde Robert Feidenhans’l for nyligt i Tivolis Kongrescenter under Big Science Business Forum 2018, der er en konference for de største europæiske forskningsprojekter og industrier.

Røntgenlaseren, der havde debut i efteråret sidste år, kan sende hele 27.000 meget korte og intense pulser af røntgenstråler afsted i sekundet, og det gør den i stand til at tage billeder af atomer i bevægelse.

»Det er samme tidsskala, som atomer bevæger sig på. Derfor kan man tage spredningsbilleder, som kan vise en kemisk reaktion. Vi har lige haft en gruppe, som brugte den til at tage billeder af, hvordan fotosyntese fungerer.«

Den slags undersøgelser vil man ifølge Robert Feidenhans’l på sigt kunne bruge til at lære at producere energi ud af sollys i biologisk materiale.

Dansk adgang til instrumenterne

Danmark har betalt små 100 millioner kroner til det nye, store røntgenlaser-eventyr, som Robert Feidenhans’l står i spidsen for. Derudover betaler vi otte millioner om året i drift. Men hvad får vi ud af vores støtte?

CERN
  • CERN blev grundlagt i 1954 og står for Den Europæiske Organisation for Højenergifysik (Conseil Européen pour la Recherche Nucléaire).
  • Hovedkvarteret ligger i Geneve i Schweiz, men den store partikelaccelerator Large Hadron Collider er 27 kilometer lang og rækker et godt stykke ind i Frankrig.
  • Forskningscentret er kendt for mange store opdagelser, som for eksempel internettet, antistof og senest Higgs-bosonen i 2012.

Som medlemsland får Danmark og danske forskere blandt andet mulighed for at komme ned og bruge instrumenterne, men de får også meget mere, fortæller Robert Feidenhans’l.

»Danmark har været med fra starten, og DTU har været med til at bygge nogle af instrumenterne. Så er man jo næsten tyvstartet, ikke?«

Foruden Feidenhans’l selv på direktørposten har Danmark også en ledende videnskabsmand på XFEL, Anders Madsen, og gennem deres netværk og uddannelse i Danmark er de med til at sørge for, at mange danskere vil få gavn at instrumenterne, forklarer han.

»Det samme gælder, udover universiteterne, også de private industrier som Novo Nordisk og Haldor Topsøe,« siger Robert Feidenhans’l.

Han ser også, at Danmark så småt er ved at udvikle en ekspertise inden for røntgenteknikker.

Blandt andet virksomheden Innospexion, der har lavet en industriskanner, der kan opdage fiskeben i fileter og fiskefars, og FOSS, der måler kødkvalitet med røntgen.

»Når man som jeg er ved at blive lidt gammel, så kan man pludselig se, at der udsprunget alt muligt af den her forskning, vi har gået og lavet de sidste 20-30 år,« fortæller han.

Direktør: Forskning bør bygge broer over politiske kløfter

Jobbet som direktør på et internationalt forskningscenter handler altså ikke bare om at styre, hvem der skal have adgang til instrumenterne fra et forskningsmæssigt perspektiv. Det handler også om at sikre, at de enkelte medlemslande får noget for deres penge.

European XFEL får lidt over 50 procent af deres støtte fra Tyskland, 27 procent fra Rusland, og resten af medlemslandene betaler mellem 1-3 procent.

Den seneste tid har Robert Feidenhans’l fløjet mange ture til Rusland, for det giver nogle udfordringer for forskningscentret, når det politiske klima mellem Tyskland og Rusland er blevet mere og mere anspændt de senere år.

»Hvis der er et dårligt topmøde mellem Merkel og Putin, så kan jeg love dig for, at vi kan mærke det. En fjerdedel af vores bevilling kan jo forsvinde sådan dér,« siger Robert Feidenhans’l og knipser med fingrene.

»Derfor skal vi hele tiden sørge for, at vi har et godt samarbejde med det russiske forskningsministerium. Det er en politisk speget sag lige i øjeblikket, men det var supergodt, lige da European XFEL begyndte. Det var under Schröder og inden Ukraine, men nu er det klart noget, vi skal være opmærksomme på.«

Men som tidligere institutleder på Niels Bohr Institutet i København er Robert Feidenhans’l også meget inspireret af Niels Bohrs tanker om en 'åben verden', hvor mennesker deler viden og samarbejder på tværs af nationer.

Derfor er det vigtigt for ham, at forskningen samarbejder med lande, der ikke er politisk enige.

»De store forskningsinstitutioner er en måde, hvorpå man kan bygge broer og fremme samarbejdet mellem landene. Og det er jo noget af det, vi gør med European XFEL, der har et samarbejde med Rusland, selvom man kan sige, at det næsten er lige så besværligt, som under Den Kolde Krig. Det, synes jeg, er et meget spændende politisk projekt,« siger han.

Man må dog formode, at samarbejdet trods alt er blevet bedre, siden Robert Feidenhans’l ankom til Hamborg i det daværende Vesttyskland i 1981. Han fortæller i hvert fald, at der i dag er flere russere, der søger mod de europæiske forskningsinstitutioner.

»Men man kan håbe, at de i fremtiden også bygger deres egne. Langt de fleste store forskningsprojekter ligger i det gamle Vesteuropa, og meget få ligger i Østeuropa. Men det er noget, der er på vej,« fortæller Robert Feidenhans’l.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.