Dæk med lynlås skal få flere til at tage cyklen om vinteren
Et nyt overtræksdæk skal gøre cyklen klar til et isglat underlag på få minutter. Dansk forsker hilser teknologien velkommen, men er en anelse skeptisk.
dæk cykling isglat vinter transport cykel teknologi overtræk lynlås

De nye dæk skal gøre det muligt at komme frem, uanset om underlaget er sne eller grus. Det er planen, at de også skal produceres til barnevogne eller kørestolsbrugere. (Foto: Georg Mathisen/Forskning.no)

De nye dæk skal gøre det muligt at komme frem, uanset om underlaget er sne eller grus. Det er planen, at de også skal produceres til barnevogne eller kørestolsbrugere. (Foto: Georg Mathisen/Forskning.no)

Sneen har lagt sig som en dyne over vejen. Cykelstien er glat, og du skal på arbejde.

Du gad egentlig godt cykle, men cykelstien er måske ikke ryddet, og sjappet kan få dit glatte sommerdæk til at skøjte rundt. 

Den udfordring har to norske iværksættere nu forsøgt at løse. I samarbejde med forskere har de nemlig lavet et overtræksdæk med lynlås, som skal gøre det nemmere for cyklister at komme frem, uanset om underlaget er sne, slud, is eller grus, kan man læse hos videnskabsmediet Forskning.no. 

Fidusen er, at det blot skal tage få minutter at lyne dækket på, så flere hopper op på cyklen om vinteren, siger Paul Magne Amundsen, en af idémagerne bag teknologien, til Forskning.no.

»Når man kaster første blik på vores produkter, tænker man måske, at det er finurligt. Men det er faktisk ret enkelt. Det er egentlig bare at sy en lynlås på,« siger Paul Magne Amundsen, der i dag er leder af virksomheden Retyre, som udspringer af forskningsarbejdet.

How-it-works-GIF-min

Dækket skal monteres som et ekstra lag. (GIF: Retyre

Transportforsker er lidt skeptisk

DTU-lektor og transportforsker Anders Fjendbo Jensen vurderer, at dækket kan gøre det lettere relativt hurtigt at tilpasse cyklen efter vejrforholdene. 

Har fået støtte fra EU

De to norske iværksættere Paul Magne Amundsen og Sigmund Andenes fik idéen om en ny slags cykeldæk, da de læste kemi på universitet sammen.

Med sig ombord har de blandt andet haft SINTEF - Stiftelsen for industriell og teknisk forskning - som er et norsk forskningsinstitut.

Senere søgte de midler fra EU’s Horisont 2020-forskningsprogram. Det er i dag blevet til virksomheden Retyre, der allerede er etableret på markedet. 

Kilde: Forskning.no

»Hvis det er det, der gør, at flere har lyst til at tage cyklen en morgen, hvor vejret og underlaget ellers ikke gjorde det oplagt, er det en god løsning,« fortsætter Anders Fjendbo Jensen. 

En DTU-undersøgelse af danskernes transportvaner viser, at flere faktisk dropper cyklen, når kulden bider sig fast i kinderne om vinteren. 

Derfor kan dækket været en god idé. Men Anders Fjendbo Jensen mangler dog stadig at se, hvor længe et overtræksdæk holder - og om det kan holde stand, når grus og sjap konstant sætter sig på lynlåsen. 

Kan forlænge cykelsæonen

Overfor Forskning.no vurderer en norsk transportforsker, Ole Aasvik, at teknologien muligvis kan forlænge cykelsæsonen for cyklister i Norge.

»Vi ser, at der er et potentiale for, at folk gerne vil cykle mere. Et af aspekterne ved at cykle om vinteren er, at det er sværere at komme frem på grund af sneen. Et andet er, at dårligere vejgreb gør, at cyklisterne føler sig mindre trygge,« siger Ole Aasvik til forskning.no.

Han har lavet en undersøgelse, der viser, at 30 procent af cyklisterne - efter eget udsagn - ville cykle mere, hvis driften og vedligeholdelsen af ​​cykelstierne blev forbedret.

Både vedligeholdelse af cykelstier og innovationen af dæk handler i høj grad om at gøre vejgrebet bedre og cykelturen mere sikker, og ifølge Ole Aasvik er der er grund til at tro, at den nye slags dæk kan være med til at afhjælpe det problem.

Ifølge de to iværksættere kan man ligeledes bruge andre materialer end gummi til at lave dækket; de løfter dog ikke sløret for hvilke. 

Men i sidste ende arbejder de hen imod, at det kan mindske udslippet af CO2, som går til at producere dækket med over 50 procent, nævner de til Forskning.no. 

Færre cykler i december

Store krav til designet


Hvis man vil have et sikkert greb ved hjælp af et ekstra lag på ydersiden af ​​dækket, er kravene skrappe. Et overtræk skal nemlig passe nøjagtigt på det lag, der er under.

Lynlåsene skal også være meget mere præcise end den, der sidder i et par bukser eller en jakke, skriver Forskning.no.

Mellemrummene mellem hver tand skal have nøjagtig samme størrelse. Noget så simpelt som, at hver lynlås skal have præcis det samme antal tænder, er et helt nyt krav til branchen.
 

Fordelene ved at cykle er mange: Vi bliver sundere, det er bedre for klimaet, og det kan mindske mængden af biler i byerne.

Anders Fjendbo Jensen giver point til iværksætterne for deres forsøg på at løse en reel udfordring, fordi der er en stor sæsonvariation i, hvor meget folk cykler.

Han påpeger dog, at den slags teknologi ikke må fjerne fokus fra, at bedre adgang til gode cykelruter også ser ud til at få flere op på cyklen i vintermånederne, som et studie fra Toronto i Canada viser. 

»Og, som Ole Aasvik (den norske transportforsker, red.) peger på, er der flere, der siger, at de vil cykle mere, hvis drift og vedligehold af cykelstierne ville blive bedre.«

Så dækket er én mulighed. Men det skal følges op med veje, der er fremkommelige i de kolde måneder. Selvom det kan lyde dyrt at rydde byernes cykelstier til relativt få cyklister, kan det være en god prioritering for byerne.

Det kan nemlig opretholde forventningen om, at det altid er muligt at tage cyklen, vurderer Anders Fjendbo Jensen.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.