Curiosity sender dystert billede af Mars' horisont
Mars_billede_curiosity

Seneste billede af Mars' horisont. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

Seneste billede af Mars' horisont. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

Kilde: 

Den 6. august 2012 klokken 7:31 dansk tid landede den sekshjulede Mars-robot Curiosity i et krater på Den Røde Planet.

Siden da har Curiosity skrevet rumhistorie gennem sine indsamlinger og analyser af jordprøver og klippestykker samt tusindvis af fotografier fra planeten. 

Nu er robotten kommet endnu længere på sin færd, og det har blandt andet resulteret i ovenstående billede, hvor man kan se ud over horisonten. 

Billedet er taget i forbindelse med, at Curoisity er i gang med at undersøge det kæmpe krater, Gale Crater, hvor den netop har bevæget sig op ad en nu eroderet højderyg kaldet Central Butte, som er i midten af Gale Crater lige ved foden af Mount Sharp. Det skriver ScienceAlert.

Egentlig studerer robotten de mange stenlag, som er omkring Mount Sharp, men det er ikke altså ikke blot billeder af sten i forskellige afskygninger, Curiosity sender tilbage til Jorden. 

Ind i mellem løfter den sine kameraer fra jordens overflade og rettet dem mod planetens horisont. 

LÆS OGSÅ: Curiosity sender selfie og panoramabillede af Mars

Det sort/hvide og lidt dystre billede er taget med robottens Kamera B 1. november i år. 

I forgrunden af billedet vises højderyggen, som strækker sig om Mount Sharp. Og i baggrunden langt tilbage kan man i diset se kanten af det kæmpe krater Gale Crater. Som i øvrigt blev til for milliarder af år siden, da en gigantisk meteorit ramte planeten. 

mars_bjerg_billede_højderyg_vand_sten

Typisk billede fra robotten Curiosity, hvor den har fokuseret på materialerne, som stenlagene er udgjort af. Her er Central Butte i fokus. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

Højderyggen Central Butte er yderst interessant for forskere verden over, når man ser i et geologisk perspektiv. Den er nemlig gjort af stenlag, som indeholder indikationer på, hvordan området tidligere har set ud i forhold til forekomsten af vand. 

Mars-robotten Curiosity er alene om at køre rundt og undersøge planeten, men sådan har det ikke altid været. Tidligere gjorde en anden robot den selskab, men Opportunity måtte erklæres død, efter at NASA i en længere periode ikke kunne få forbindelse til den. 

Hvis du vil vide mere om undersøgelserne på Mars, kan du læse om, hvordan Curiosity arbejder på planeten, eller se robottens billeder af Jorden fra Mars.

Du kan også læse, hvordan og hvorfor Curiosity skrev rumhistorie, da den borede i en sten på Mars i 2013.

I 2015 slog målinger fra Curiosity fast, at der med sikkerhed kan findes vand i flydende form på Mars.

LÆS OGSÅ: Top 10: Curiositys bedste billeder fra Mars

LÆS OGSÅ: Nedtur for drøm om at gøre Mars beboelig: Planeten mangler CO2

LÆS OGSÅ: Komikere kan få en vigtig rolle i første bemandede Mars-mission

mtl

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.