CRISPR: Gen-saksen, der kan hjælpe klimaet
Vi har genmanipuleret i tusindvis af år - men ingen teknologi er så hurtig og effektiv som CRISPR.

CRISPR kan blive et effektivt redskab i kampen mod klimaforandringer - det kan du blive klogere på i videoen her, som er produceret af Videnskab.dk's Klimax. Det er en del af Videnskab.dk's Youtube-kanal Tjek. (Video: Tjek)

CRISPR kan blive et effektivt redskab i kampen mod klimaforandringer - det kan du blive klogere på i videoen her, som er produceret af Videnskab.dk's Klimax. Det er en del af Videnskab.dk's Youtube-kanal Tjek. (Video: Tjek)

Der er blevet forsket i, hvordan man kan modificere gener i adskillige årtier.

Men ingen andre metoder kan konkurrere med en teknologi, der hedder CRISPR, hverken pris i eller hastighed.

Og metoden, som gør det muligt for forskere at 'klippe og klistre' i DNA, kan potentielt komme til at ændre dele af verden, som vi kender den.

Men kan CRISPR hjælpe os med at bekæmpe klimakrisen?

Klimax, klimaserien på Videnskab.dk's YouTube-kanal Tjek, undersøger sagen.

Klima-serien Klimax

Klimax er Videnskab.dk's nye serie om klima på YouTube-kanalen Tjek.

Tjek er Videnskab.dk's unge-magasin på YouTube.

Klimax ruster unge til klimadebatten og giver dem lyst og mod til deltage.

Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Genmanipulation er dyrt og tidskrævende

Vi mennesker har genmanipuleret dyr og planter gennem avl og krydsninger i tusindvis af år - lang tid før vi vidste noget som helst om gener.

I 1900-tallet fik forskere så et overblik over, hvordan DNA er opbygget, og naturens 'plantegning' blev tydeliggjort.

Og med den nye viden om gener begyndte forskere at undersøge, hvordan man kunne redigere i DNA og skabe nyttige mutationer.

I begyndelsen foregik det dog temmelig ukontrolleret og tilfældigt - blandt andet ved at overdynge planter med stråling og kemikalier, som laver tilfældige mutationer i planterne, men som i mange tilfælde først og fremmest endte med at ødelægge dem.

Med tiden har forskerne udviklet metoder, som er noget bedre til at redigere direkte i gener.

Det kræver dog både meget tid og mange penge at genmanipulere, for processerne er komplicerede.

Men det kan CRISPR ændre på.

CRISPR blev et gennembrud

CRISPR er både hurtigere, mere præcis og mere let tilgængelig end andre genteknologier.

Og hvordan fungerer det så?

Proteinet Cas9 fungerer som en DNA-saks, som forskerne programmerer til at klippe DNA’et, lige der hvor det ønskes.

Ved hjælp af et såkaldt guideRNA-molekyle finder Cas9 ud af, hvor det skal klippe - lidt ligesom når du taster en adresse ind på en GPS.

Når Cas9 har klippet i genet, kan forskerne redigere det ved enten at deaktivere genet eller indsætte ny DNA på det udklippede sted.

Metoden kan måske bruges til at stoppe genetiske sygdomme ved at slukke for bestemte gener eller til at skabe nye egenskaber ved at indsætte nye gener.

Forskere er eksempelvis lykkedes med at indsætte et gen, der har gjort nogle køer modstandsdygtige over for tuberkulose.

Kan CRISPR redde klimaet?

Det er endnu for tidligt at sige, om CRISPR kan løse klimakrisen.

Men teknologien giver os uendelige muligheder for at ændre i genetik hurtigt og præcist.

Eksempelvis kan vi måske ved hjælp af CRISPR få mere robuste planter, som kan tåle tørke, og dermed sikre, at vi kan få mad på bordet i et varmere klima og gøre en forskel i fattige lande, hvor en enkelt dårlig høst er fatal.

Professor Michael Palmgren undersøger selv planten hvedegræs, som er flerårig og derfor ikke som sin søster, den klassiske hvede, kræver, at markerne pløjes op hvert år.

På den måde kan hvedeproduktionen blive mere bæredygtig.

Problemet med hvedegræs er dog, at det smider modent korn på jorden og derfor er svært at høste.

Derfor arbejder forskerne på at redigere i de gener, der gør, at hvedegræs ikke kan holde på kornet, og hvis det lykkes, bliver hveden både mere klimavenlig og praktisk.

Forskere har også opdaget, at der er en genetisk forskel i køer, som har betydning for, hvor meget metan, de bøvser ud.

Måske kan CRISPR føre til, at fremtidens køer lukker lidt færre klimabelastende gasser ud.

Viden fra forskere og fagfolk 

CRISPR-teknologien har fuld fart på, og selvom den er enormt smart, må vi blive klogere på teknologien, så vi kan gå kvalificeret ind i de etiske diskussioner, den medfører.

Og om CRISPR kan redde klimaet, ved vi altså ikke endnu - men mulighederne synes uendelige for, hvad den kan bruges til, og dem kan du høre endnu mere om i videoen øverst i artiklen.

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

  • Jacob Giehm Mikkelsen, Professor MSO ved Institut for Biomedicin - Forskning og uddannelse på Aarhus Universitet

  • Michael Broberg Palmgren, Professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk