Corona giver markant fald i luftforurening over Italien

Den europæiske rumfartsorganisation (ESA) har offentliggjort denne Youtube-video, hvor du kan se de slående billeder af, hvordan det menneskelige aftryk fra industri og transport mindskes over Europa, og særligt Norditalien, efter udbruddet af COVID-19. (Video: ESA, CC BY-SA 3.0 IGO)

Den europæiske rumfartsorganisation (ESA) har offentliggjort denne Youtube-video, hvor du kan se de slående billeder af, hvordan det menneskelige aftryk fra industri og transport mindskes over Europa, og særligt Norditalien, efter udbruddet af COVID-19. (Video: ESA, CC BY-SA 3.0 IGO)

Kilde: 
16 marts 2020

Vejene, gaderne, restauranterne og caféerne står tomme i Italien og i stigende grad også i resten af Europa.

Men det er ikke kun menneskene, der ikke længere er synlige. Det gælder også ét af de spor, vi normalt afsætter; luftforureningen.

Og nedgangen er så markant, at det kan ses fra rummet.

Det skriver TV2.

Efter Italien i starten af marts blev omfattet af en landsdækkende karantæne som følge af covid-19-udbruddet, viser nye satellitdata, hvorledes luftforureningen er formindsket over Italien, skriver TV2.

Det er data opsamlet af Copernicus Sentinel-5P-satellitten fra Den Europæiske Rumfartsorganisation, der viser en betydelig reduktion af mængden af kvælstofdioxid (NO2).

Kvælstofoxider er gasser, der opstår ved forbrændinger ved høje temperaturer i bilmotorer og kraftværker, skriver TV2.

Du kender måske allerede til billederne, der blev taget af samme satelit over Wuhan-provinsen, da corona-udbruddet var hårdest dér. 

Ellers kan du se dem i denne artikel: Vilde billeder: Luftforureningen er faldet markant under den historisk store coronavirus-karantæne i Kina

Faldet i luftforureningen er især tydelig over det nordlige Italien, som var det første område i Italien, der i starten af marts blev berørt af corona.

Billederne, som du kan se i videoen herover, viser nedgangen i kvælstofmængden over Europa fra 1. januar til 11. marts i et glidende 10-dages gennemsnit.

Reduktionen kan dog også skyldes blæsevejr og tilstrømning af luft fra nord, skriver TV2's meteorolog Anders Brandt.

Lederen af ESA’s Copernicus Sentinel-5P-mission, Claus Zehner, er dog ret sikker på, reduktionen stammer fra nedlukningen.

»[Vi er] meget sikre på, at reduktionen i emissioner, som vi kan se, falder sammen med nedlukningen af Italien, der har medført mindre trafik og færre industrielle aktiviterer,« siger Claus Zehner ifølge ESA’s hjemmeside.

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.