Bliver teleportation nogensinde muligt?
Forskere kan i dag teleportere information mellem partikler - men kommer vi nogensinde til at kunne transportere os selv med det?

Er teleportation fremtidens transportmiddel? (Foto: Shutterstock)

Er teleportation fremtidens transportmiddel? (Foto: Shutterstock)

Tamhesten, det dampdrevne lokomotiv, bilen, flyvemaskinen.

Det er blot nogle af de opfindelser og innovationer, som gennem vores historie har gjort det nemmere og hurtigere at rejse fra A til B.

Science fiction har for længst forestillet sig næste skridt, hvor man rent fysisk slet ikke behøver at krydse afstanden mellem de to punkter, men ankommer øjeblikkeligt: Teleportation.

Teleportation har været med i alt fra klassikere som Star Trek og The Fly til Kometernes Jul, årets julekalender fra TV 2.

Her træder to af hovedpersonerne ind i en maskine, som bryder dem ned til atomer og sender dem til den fjerne Planet 9, hvor de så strander.

Men hvor langt er vi fra det transportmæssige paradis, hvor rejsetid på mere end få minutter er noget, som hører fortiden til? 

Det har Videnskabernes Selskab set i på i denne video:

(Video: Videnskabernes Selskab)

Teleportation findes allerede

Som videoen fortæller, og som du måske ved, hvis du følger med i forskningen på området, har vi faktisk allerede opnået en form for teleportation – sådan da.

I laboratorier verden over - herunder hos Niels Bohr Institutet - arbejder forskere med såkaldt kvante-teleportation.

Det er ikke en overførsel af stof, ligesom vi ser det i science fiction, men af information mellem partikler som fotoner (lys) eller elektroner uden nogen fysisk forbindelse mellem dem.

»Det er ikke helt så fedt som rigtig sci-fi teleportation desværre. Men det er derhenad,« fortæller Jonas Schou Neergaard-Nielsen, seniorforsker hos Institut for Fysik ved DTU, som også selv forsker i kvanteteleportation.

Sammenfiltrede partikler

Kvanteteleportation lader sig gøre på grund af en indbygget finurlighed ved vores univers og dets love.

Partikler som elektroner kan nemlig være forbundet med hinanden på tværs af rum, uden at der rent fysisk er en forbindelse mellem dem. 

Det betyder, at hvis der sker noget med den ene partikel, så måske dens retning eller omdrejningshastighed ændres, vil det samme ske for den anden partikel i samme øjeblik, uanset hvor langt de er fra hinanden.

Fænomenet kaldes ‘quantum entanglement’, eller kvantesammenfiltring. Og det er lykkedes forskerne at genskabe fænomenet i et laboratorium, så information kan ‘teleporteres’ mellem to computere.

»Man kan bruge en bestemt krystal og skyde et kraftigt lys på det. Engang imellem vil der så komme et par fotoner ud af det, som, fordi de er blevet født samtidig, kan være sammenfiltrede - eller entangled,« siger Jonas Schou Neergaard-Nielsen om én af måderne af opnå sammenfiltring.

Albert Einstein kaldte kvantesammenfiltring for ‘spooky action at a distance’, fordi det tilsyneladende brød med hans lov om, at intet kan bevæge sig hurtigere end lyset. (Illustration: Shutterstock)

Bliver næppe fremtidens transportmiddel

Ligesom sin kollega Peter Lodahl, som er kvantefysikeren, du kan møde i videoen, ser Jonas Schou Neergaard-Nielsen ikke, at vi kommer til at kunne teleportere mennesker.

»Sådan, som kvanteentanglement fungerer, er der ikke noget materielt, der flytter sig. Kun information,« forklarer seniorforskeren.

»Jeg vil ikke sige aldrig nogensinde, men nej, jeg tror det ikke. Men kvantemekaniske systemer kan også være interessante nok. Og de kan være forholdsvis komplekse.«

Som videoen nævner består menneskekroppen nemlig ikke af blot ét atom, hvilket ofte er det, forskerne arbejder med, men 7.000.000.000.000.000.000.000.000.000 atomer. Med andre ord: Rigtig, rigtig meget information.

Men teleportation kan have anden brug end af transportere mennesker. Fordi det er information, man teleporterer, kan kvantekommunikation bruges til at kommunikere med.

»Der er nogle store EU-projekter, blandt andet nede i Holland, hvor de arbejder ret intenst på at lave et proto-kvanteinternet, som bruger teleportation,« fortæller Jonas Schou Neergaard-Nielsen.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk