Blå jeans skal farves på en miljøvenlig måde, og forskere har lavet et Danmarkskort over vild natur
Og så har en række forskere kortlagt verdens koralrev! Læs mere her i ugens nyhedsopsamling.
blaa_jeans_farve.

Det går udover miljøet, når der hvert år bliver brugt flere ton syntetisk farvestof til at farve vores jeans blå. Men nu håber forskere på at have fundet en metode, der kan fjerne brugen af kemikalier. (Foto: Shutterstock) 

Det går udover miljøet, når der hvert år bliver brugt flere ton syntetisk farvestof til at farve vores jeans blå. Men nu håber forskere på at have fundet en metode, der kan fjerne brugen af kemikalier. (Foto: Shutterstock) 

Vi løber ugens opsamling i gang med at se nærmere på jeans, som, når de skal farves blå, sætter et betydeligt aftryk på både klima og miljø.

Den blå indigofarve - et andet ord for farvestof -  bliver i dag fremstillet ved kemisk syntese. Det er en produktionsmetode, som er hård ved miljøet, fordi den involverer kemikalier, tungmetaller, syreaffald og et stort vandforbrug.

Red verden: Stort tema i gang


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Du kan debattere løsninger med over 6.000 andre danskere i Facebook-gruppen Red Verden.

Nu har amerikanske forskere fundet en potentiel løsning på problemet.

Ved at bruge en naturlig indigo har forskerne fra University of Georgia i USA helt fjernet brugen af skadelige kemikalier. Derudover kræver det kun ét lag af det naturlige stof at farve bukserne så blå, som vi kender dem, skriver University of Georgia.

Groft skitseret blander forskerne naturlige indigo-partikler med nanocellulosefibre og lægger det på overfladen af ​​tekstilet. Nanocellulose består af træmasse, som normalt bruges i papirindustrien.

Metoden er samtidig med til reducere de store mængder vand, der går til at farve bukserne i dag, hvor de normalt skal dyppes i farveopløsning helt op til otte gange for at få den rigtige blå farve.

Selvom den nye teknologi stadig skal kommercialiseres, åbner den mulighed for, at denim-industrien kan blive en tand mere bæredygtig, lyder det fra forskerne bag den nye metode.

Og hvis du tænker, hvor stort et problem blå jeans egentlig er for miljøet, så viser et hurtigt oprids, at denimbrancen - udover en masse kemi - bruger:

  • Mere end 45.000 ton syntetisk indigofarve hvert år.
  • 50-100 liter vand på at farve ét par jeans.

Forskere kortlægger verdens koralrev

Hvis nogle - herunder beslutningstagere - skulle være i tvivl om, hvordan det står til med koralrevene verden over, så er det bare med at slå op i et helt nyt atlas, som en række forskere netop har offentliggjort.

Atlasset er det største af sin slags, og forskerne har brugt mere end to millioner satellitbilleder verden over til at samle et overblik over verdens koralrev, lyder det i en pressemeddelelse. 

Kortet gør det blandt andet muligt at dykke ned i detaljerede oplysninger om lokale rev, mængden af sand, klipper, havgræs og koraller i et givent område. 

Hvis du selv har mod på at lege lidt med det nye atlas, kan det findes her.

Hvordan ser det ud med dansk natur?

Kan du bare ikke få nok af kort over naturen, så kan du med fordel læse videre. Forskere fra Aarhus Universitet har nemlig sammensat et Danmarkskort over, hvor vild den danske natur er.

Man skal lige orientere sig lidt i kortet for at få øje på den vilde og beskyttede natur. Men en af forskerne bag kortet, seniorforsker på Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs, fortæller til DR, at kortet indeholder et par gode eksempler på vild natur i Danmark, som vi kan tage ved lære af.

Det bedste eksempel er ifølge forskeren Lille Vildmose i Nordjylland, hvor man blandt er kommet i mål med at genoprette vådområder, som giver fugle, planter og græssende dyr gode betingelser for at trives.

Du kan finde kortet her.

kort_dansk_natur.

En række forskere fra Aarhus Universitet har lavet et kort over den vildeste danske natur og rangeret den efter et pointsystem. (Foto: Naturindikator)

Teknologier knopskyder

På Videnskab.dk skrev vi tidligere på ugen om et forskerhold, der har opfundet et kølesystem, som fungerer helt uden elektricitet, og som kan vise sig at være særligt værdifuldt i fattige lande, der bliver ramt af klimaforandringer.

Det smarte ved idéen er, at man kan udnytte solenergi til at få vandet til at fordampe, hvilket regenererer saltet og gør kølesystemet klar til brug igen - helt uden brug af andre energikilder.

Vi slutter ugens opsamling af i teknologi-genren. Denne uge bød nemlig på en stor nyhed fra Aarhus Universitet, der med 630 millioner i ryggen fra Novo Nordisk Fonden skal udvikle fremtidens teknologier til at fange CO2 fra luften i samarbejde med industrien.

»Det, der er unikt ved projektet, er, at industrien i høj grad er med. Ambitionen er, at teknologierne vil komme hurtigere ud at arbejde, hvis vi får industriforskere tidligt med i processen. Centret har en ambition om ikke alene at give et boost til CO2-forskningsområdet, men også den tilhørende teknologiudvikling,« siger Kim Daasbjerg, der er professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.