Asteroidenedslag og andre katastrofer

En rumtraktor kan med sin tyngdekraft ændre kursen for en asteroide. Traktoren holdes svævende 50 meter fra asteroiden ved hjælp af små styreraketter. (Illustration: Dan Durda FIAAAB612 Foundation)

En rumtraktor kan med sin tyngdekraft ændre kursen for en asteroide. Traktoren holdes svævende 50 meter fra asteroiden ved hjælp af små styreraketter. (Illustration: Dan Durda FIAAAB612 Foundation)

Der er mange måder, mennesket kan blive udslettet på. Asteroidenedslag er en af dem, man hører mest om, men i 2010 producerede Svensk TV en serie med titlen '10 ways to end the Earth', og her kom asteroidenedslag kun ind på en 9.plads.

Det er godt nyt for dem, der bekymrer sig meget om at få en asteroide i hovedet, men dårligt nyt for alle os andre – for der er åbenbart 8 andre farer, som er større end asteroider. Men lad os lige se på asteroidefaren, før vi tager hele listen.

Store og små nedslag

Der er store asteroider og små asteroider, og de små er i flertal.

Hvis en asteroide på 1 kilometer rammer Jorden vil det betyde menneskets undergang, men heldigvis har vi ret godt styr på de cirka 1000 asteroider af denne størrelse, som har baner, der fører dem nær Jorden – de såkaldte 'nær Jords asteroider'. Ingen af dem ser ud at ville ramme Jorden de næste mange hundrede år.

Men asteroider helt ned til 100-200 meter kan anrette store regionale skader – som at udslette et område på størrelse med Europa. Falder de i havet, vil resultatet blive en tsunami som kan anrette globale ødelæggelser i kystområder.

Der er titusinder af disse små asteroider, og mange af dem er helt sikkert ikke fundet, fordi de er så små og derfor svære at observere. De kan i princippet dukke op næsten uden varsel, men heldigvis er rummet stort og Jorden kun en lille planet.

Kometer som Rosetta er farlige

Endelig er der kometer som den, Rosetta lige nu er i gang med at udforske. Selv om de mest består af is, småsten og støv og har en massefylde mindre end vands, så er de yderst farlige.

Det er fordi de ofte har meget aflange baner, og derfor rammer Jorden med langt større hastighed end asteroider.

En typisk komet vil ramme Jorden med en fart på ca 50 kilometer per sekund, hvilket er tre gange mere end den typiske fart på omkring 17 kilometer per sekund for en asteroide, som rammer Jorden. En lille komet kan derfor let komme til at anrette større skade end en stor asteroide.

Nedslag mere hyppige end hidtil antaget

En ny opgørelse viser, at ikke mindre end 26 små asteroider eller store meteorer eksploderede højt oppe i Jordens atmosfære mellem 2000 og 2013, heriblandt Chelyabinsk meteoret den 15. februar 2013, der eksploderede højt over byen Chelyabinsk.

Selv om eksplosionen skete i en højde af 30 km og asteroiden kun var 20 meter i diameter med en vægt på 13000 ton, så var lufttrykket stort nok til at knuse de fleste vinduer i byen og såre over 1500 mennesker.

De andre tilsvarende eksplosioner er sket over øde områder, men vi fylder jo stadig mere på Jorden…

Løsningen er ikke Bruce Willis

I princippet er det muligt at redde Jorden fra et asteroidenedslag – men det bliver ikke på den måde, som Bruce Wilis gjorde i filmen 'Armageddon'.

At sprænge en asteroide med en atombombe betyder bare, at vi i stedet for en stor asteroide får hundredevis af mindre – og nu radioaktive stykker – i hovedet. Og et sådant bombardement kan let vise sig at være meget mere skadeligt end et enkelt stort nedslag.

Heldigvis er der andre metoder, men fælles for dem er, at vi skal være klar over faren helst 10-20 år eller endnu længere, før nedslaget finder sted. For det tager tid både at forberede en redningsmission og så ændre banen for en flere millioner eller milliarder ton tung klode.

At sprænge en asteroide i mindre stykker er som nævnt en rigtig dårlig ide. Det er heller ikke så let at anbringe en raket på asteroiden eller kometen for på den måde at ændre dens kurs.

Philae er et bevis på udfordringerne

Det så vi jo ved Philaes landing, hvor Philae jo hoppede hen over overfladen, fordi der næsten ingen tyngdekraft er til at holde sonden på plads.

Men selv om det skulle lykkes at lande godt, så roterer alle asteroider og kometer, og det gør det ganske vanskeligt at tænde for raketten, lige på de tidspunkter, dysen vender den rigtige vej.

Endelig er der et rent praktisk problem, nemlig brændstof. Det er fuldstændig umuligt at medføre det fra Jorden, så det skal på en eller anden måde udvindes fra asteroiden eller kometen selv.

Det kræver et mindre industrianlæg, og det er vist ikke så ligetil at opføre på en ganske lille klode.

Er redningen en rumtraktor?

Den hidtil bedste ide er kommet fra den tidligere astronaut Edward Lu. Det er noget så simpelt som en rumtraktor. Ideen er at placere en stor og mange ton tung rumsonde lige i nærheden af asteroiden.

Den vil påvirke asteroiden med en ganske svag tyngdekraft, der over en periode på flere år kan ændre banen en ganske lille smule, så asteroiden bare flyver tæt forbi Jorden i stedet for at ramme.

Rumsonder kan ændre kursen af asteroider

En beregning viser, at i heldige tilfælde kan en 20 ton tung rumsonde ændre kursen for en 200 meter stor asteroide i løbet af bare 1-2 år, hvis den parkeres 50 meter fra asteroiden ved brug af små styremotorer.

Hvis vi nu en dag får brug for at opsende en rumtraktor, vil der helt sikkert komme en masse ballade hernede på Jorden, hvor mange måske vil opfatte redningen som en vestlig plan om at få asteroiden til at ramme netop deres område.

Her bliver det vist nødvendigt med en international mission med deltagelse fra Kina, Indien og andre ikke-vestlige lande.

Den svenske liste

Asteroidenedslag er en af de naturkatastrofer, vi måske kan gøre noget for at afhjælpe.

Men på den svenske liste er der fem naturkatastrofer og fem menneskeskabe katastrofer, alle med mulighed for at afslutte menneskets karriere her på Jorden. Uden at gå i detaljer kommer listen her med nr. 1 som den farligste/mest sandsynlige:

  1. Syntetisk biologi  - kan vi  styre organismer skabt i laboratoriet ?
  2. Kunstig intelligens – hvad, hvis robotterne bliver mere intelligente end mennesker?
  3. Dommedags krigen – Vi har stadig lagre af våben, der kan udslette menneskeheden
  4. Klimakatastrofer -  en verden med 7 milliarder mennesker kan ikke tåle mange udsving i klimaet
  5. Løbske fysikeksperimenter – hvad, hvis vi skaber et sort hul og mister kontrollen?
  6. Naturlig pandemi -  Ebola, den sorte død eller noget endnu værre kan komme igen
  7. Fjendtlige rumvæsener – nok ikke sandsynligt, men den fik nu en 7.plads
  8. Supervulkaner -  en noget overset fare. Men hvad, hvis Yellowstone går i udbrud?
  9. Asteroidenedslag – her har vi i det mindste en mulighed for at gøre lidt
  10. Supernovaer  - farlige at være for tæt på, og hypernovaer er farlige også på stor afstand

Hvor står vi?

Naturligvis er den svenske liste bare et ud af mange mulige valg, men listen viser, at vi lever livet farligt.

Det er måske ikke nogen nyhed, men de katastrofer, der her er tale om, kræver, at ikke bare det enkelte menneske, men især det globale samfund kan forudse og planlægge med en tidshorisont ud over næste valg. Om det kan lade sig gøre, er nok et meget stort spørgsmål.

På den optimistiske side har livet jo overlevet i over 3 milliarder år. Ganske vist har der været fem tilfælde, hvor det meste af livet på Jorden er blevet udslettet, men de overlevende har genbefolket Jorden i løbet af få millioner år.

Vi mennesker har jo ikke så lang en historie, og vor tekniske kultur er stadig meget ung. Fordelen er, at vi nu har mulighed for at forudse natur katastrofer, og i tilfældet asteroidenedslag også mulighed for med god planlægning at afværge dem.

Samfundet kan ikke følge med teknikken

De menneskeskabte katastrofer er mere farlige, fordi teknikken ændrer sig så hurtigt, at det er svært for samfundet at følge med.

På den ene side klarede vi den kolde krig, hvor atombomben pludselig ændrede spillereglerne, men på den anden side har det vist sig næsten umuligt at gøre noget ved de menneskabte klimaændringer.

Der er dog ingen tvivl om, at de næste 100 år bliver meget afgørende for vore muligheder for at overleve på langt sigt.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk