Analyse viser vejen til grønnere byer, og nyt batteri kan lagre strøm i længere tid
Vi ser ligeledes nærmere på de billigste og dyreste klimaløsninger. Læs mere i ugens opsamling!
groennebyer.png

Amerikanske forskere har givet et bud på, hvordan man designer et sammenhængende energisystem. Det skal være med til at gøre byerne grønnere. (Foto: Shutterstock)

Amerikanske forskere har givet et bud på, hvordan man designer et sammenhængende energisystem. Det skal være med til at gøre byerne grønnere. (Foto: Shutterstock)

Vi lægger fra land med et nyt studie fra en række amerikanske forskere, som har givet et bud på, hvordan man designer et sammenhængende energisystem, der i højere grad kan gøre fremtidens storbyer bæredygtige.

Det skriver Stanford University i en pressemeddelelse.

Forskerne gør i studiet op med tanken om at se byerne som siloer med store, centraliserede anlæg, der alle har adskilte funktioner, som vi ser det flere steder i dag.

I forskernes nye model bliver alle områder samlet, så man kan se en hel by og dens institutioners forbrug af energi i ét samlet system.

For eksempel kan man forestille sig, at overskydende elektricitet eller varme fra et elsystem kan bruges til at drive et spildevandssystem. Et andet eksempel er, at man kan bruge spildevand til at køle en elproduktion. Det kan ligeledes tænkes, at når der er varme i overskud på et lager i en lokal virksomhed, kan den sendes videre til dit hjem eller en anden del af industrien.

På den måde bindes byens infrastruktur sammen.

I sidste ende er målet med forskernes model at holde fossile brændstoffer ude af regnskabet i alle sektorer, i alle bygninger og på alle niveauer af det lokale samfund.

En række danske forskere har luftet sammen tanker om byerne i Danmark, hvilket du kan læse mere om i artiklen: Forskere: Sådan kan danske byer blive CO2-neutrale

Du kan finde hele analysen her, og høre forskerne forklare om deres model i videoen herunder:

Forskerne bag det nye studie forklarer her, hvordan overskuds el eller varme kan bruges til at drive et spildevanssystem. Grundlæggende skal vores energiinfrastruktur tænkes mere sammenhængende, lyder det. (Video: Stanford)

Vi kan løse klimakrisen til en overkommelig pris

Vi kan godt løse klimakrisen. Og vi kan gøre det relativt billigt.

Det var et af de håbefulde budskaber fra den tredje og sidste IPCC-rapport (FN's Klimaråd) i denne omgang. På Videnskab.dk har vi samlet op på, hvad en række af de centrale løsninger koster i kroner og øre.

Tag bare solceller. Det er en energikilde, der efterhånden er billigere end kul og gas i flere store lande.

Den store klimarapport viser ligeledes, at 50 procent af alle udslip af drivhusgasser kan undgås frem mod 2030 til en pris på under 100 dollar - cirka 677 kroner - per ton. Ser du på figuren herunder, er det alle de orange, ferskenfarvede, gule og blå dele af tabellerne.

»Figuren er enormt vigtig,« fastslår professor i miljøøkonomi Kirsten Halsnæs, der er en af hovedforfatterne til den nyeste klimarapport, til Videnskab.dk.

klima-loesninger-ipcc-pris.

Versionering af Videnskab.dk / Ditte Svane-Knudsen på baggrund af rapporten 'Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change'.

Ny batteriteknologi viser potentiale

Når vindmøllerne producerer mere strøm, end samfundet kan aftage, vil vi gerne kunne gemme lidt af den energi til de mere vind - eller sol - fattige dage.

Red Verden


I en stor serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden. Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft over GMO til, hvad man selv kan gøre hjemme fra sofaen. Hvad siger videnskaben?

Derfor arbejder forskere på at fremstille batterier, som vi kan lagre strømmen i.

Nu melder forskere på Northwest National Laboratory om fremskridt med et nyt smeltet-salt batteri, som i laboratoriet har bevaret 92 procent af sin kapacitet over 12 uger.

Batteriet fungerer kort sagt ved, at det først oplades ved at blive varmet op til 180 grader, hvilket tillader ioner at strømme gennem den flydende elektrolyt for at skabe kemisk energi.

Derefter afkøles batteriet til stuetemperatur, hvilket ‘låser’ batteriets energi. Elektrolytten bliver fast, og ionerne, der transporterer energi, forbliver næsten stille.

Når vi så skal bruge energien igen til strøm, genopvarmes batteriet, og energien flyder, skriver Techxplore.

Batteriets energi er lagret til en materialepris på omkring 23 dollars (156 danske kroner) per kilowatt-time.

Forskerne undersøger mulighed for at bruge ​​jern, som er billigere, i batterier i håb om at bringe materialeomkostningerne ned til omkring 6 dollar (40 danske kroner) per kilowatttime.

Det er cirka 15 gange mindre end materialeomkostningerne for nutidens lithium-ion-batterier, skriver Techxplore.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk