Årets julegave: 24 fakta, du kan bruge til at redde verden
Fra alle os på Videnskab.dk til alle jer, der læser med derude.

I artiklen her får du de 24 låger fra vores julekalender i én. God fornøjelse. (Grafik: Sarafina Kimø)

I artiklen her får du de 24 låger fra vores julekalender i én. God fornøjelse. (Grafik: Sarafina Kimø)

Er du bange for, at du ikke får nok gaver i år? Måske du kun får sokker? Eller I holder måske gaveløs jul, og du savner alligevel de små overraskelser?

Her får du 24 små gaver, som du kan bruge hele året:

24 fakta fra forskningen, der på den ene eller anden måde kan redde verden. Fra alle os på Videnskab.dk til alle jer, der læser med derude.

Husk at dele dem med dine nære. Måske kan I endda lave en quiz ud af dem?

Alle grafikker er lavet af Sarafina Kimø.

Stort tema i gang


I en konstruktiv serie undersøger Videnskab.dk, hvordan mennesket kan redde verden, og hvordan vi hver især kan gøre en forskel hjemme fra sofaen.

Som en del af serien giver forskere gode råd, baseret på deres egen forskning.

Du kan få og give gode råd i vores Facebook-gruppe Red Verden.

1. Så længe kan du lade julemaden stå ude

Hvis du vil redde så meget af julemenuen som muligt, inden den bliver dårlig, så følg forskernes anvisninger her.

Mange tror nok, at and og flæskesteg, på grund af risikoen for salmonella, skal direkte i skraldespanden, hvis kødet ikke kommer i køleskabet fluks, efter vi har spist - men det er ikke nødvendigvis rigtigt.

Kødet kan faktisk stå ude i 5-6 timer ved stuetemperatur, hvis det har været gennemstegt, og din køkkenhygiejne er i orden.

Risalamande bliver til gengæld hurtigt en bakteriebombe. Desserten kan typisk kun stå fremme ved stuetemperatur i 2 timer, så få gerne hurtigt resterne på køl.

Både rødkål og kartofler kan stå fremme natten over. 

Sukker hæmmer nemlig vandaktiviteten i rødkål, hvilket gør det svært for skadelige mikroorganismer at vokse. Kartofler har en svagt sur pH-værdi, som skadelige mikroorganismer også vokser dårligt i.

2. Skal pakken være blød? Så gør den også klimavenlig

Modeindustrien er én af verdens mest forurenende industrier.

Den står for 20 procent af verdens spildevand og 10 procent af CO₂-udledningen - og det anslås, at det tal vil være hele 25 procent, når vi når frem til 2050.

Vi danskere er storbidragere til den tendens. Faktisk er vi den befolkning, der køber tredjemest nyt tøj i Europa - efter Storbritannien og Tyskland. Se bare tallene her: 

Overvej derfor, hvilken sweater du ønsker dig i julegave. Spørg dig selv: Er den fremstillet bæredygtigt? Eller kan den købes som genbrug?

3. Så meget COudledes, når grisen bliver til flæskesteg

Julen er flæskestegens højtid, men hvor meget CO₂ koster det egentlig at få stegen hele vejen frem til julebordet?

Det har forskere fra Københavns Universitet undersøgt i en rapport fra 2018. 

Få regnestykket her - og lær lidt om produktionskæder og flæskestegens rejse. 

Flæskestegen kommer fra en gris, der lever på en gård. Her udledes klart mest CO₂. Udledningen kommer fra foderproduktion og metangasser fra grisens bøvser og prutter, og den sniger sig op på 5 kg. CO₂ - for et kilogram flæskesteg altså.

Grisen skal også transporteres til et slagteri. Både svinetransporten, samt forarbejdning, køling og opbevaring af kødet udleder cirka 2,11 kg. CO₂.

Herefter går flæskestegens rejse til en grossist, der handler varer i store mængder. Det udleder igen CO₂ ved transport og afkøling under lagringen af kødet. Den proces udleder 0,26 kg. CO₂.

Fra grossisten køres flæskestegen videre ud til en detailhandel - et supermarked af en art. Igen koster det på CO₂-kontoen - dog kun 0,14 kg.

Til sidst udledes der også en smule CO₂, når du så har købt flæskestegen i supermarkedet, kører den hjem, opbevarer den i køleskabet og tilbereder den. Ifølge rapporten udleder denne sidste del af produktionskæden 0,24 kg CO₂.

I alt udleder 1 kg. flæskesteg altså 7,75 kg CO₂, hvis man ser på hele produktionskæden.

4. Undgå (så vidt muligt) palmeolien i julegodterne, og skån regnskoven

Chokolade, slik og stearinlys. 

Palmeolien sniger sig ind i overraskende mange produkter - også dem, vi bruger i julen. 

I mange tilfælde bliver enorme områder regnskov ryddet for at gøre plads til produktionen af netop palmeolie

Fra år 2000-2017 blev 14 procent eller 6,04 millioner hektar af Borneos regnskov eksempelvis ryddet. Størstedelen blev erstattet af palmeolieplantager.

I løbet af de seneste 10-15 år har oliepalmeplantagerne også slået rod i regnskoven i Amazonas og i det vestlige Afrika. Her ligger det 300 millioner hektar store Congo-bækken, hvor et forskerhold i 2017 fandt et gigantisk område på 145.000 hektar tørvejord.

Trods stigende fokus på bevarelse af Jordens regnskove fra både regeringer, virksomheder og NGO'er har skovrydningen været stabil siden 2001, viser forskning udgivet i Science.

Og palmeolien er svær at undgå.

Der er mindst 200 forskellige navne for palmeolie, så det er svært at finde ud af, hvornår der faktisk er palmeolie i et produkt. De mest almindelige navne er dog ’palmeolie’, ’vegetabilsk olie (palme)’, ’palmekerneolie’. 

Selvom der også er udviklet en certificeringsordning af olien, der er markeret med RSPO, så er der ifølge forskningen ingen målbar forskel på certificerede og ikke-certificerede plantager.

Så hvad kan du gøre? Du kan gøre et forsøg på at orientere dig og handle derefter. 

Forbrugerrådet Tænk har eksempelvis lavet en liste over madvarer, som meget ofte indeholder palmeolie.

Læs også mere her og her.

5. Bøger er stadig mere klimavenlige end tablets

Godt nyt, hvis du er en bogorm af den gamle skole. 

Bøger er en god idé, når det kommer til klimavenlige julegaver. De har en lang levetid, kan læses flere gange og kan fint bruges af andre bagefter.

Men hvad med en tablet, siger du måske? Der kan man jo have mange bøger på, helt uden at der skal bruges papir.

Men ifølge forskere er bøger faktisk stadig mere miljøvenlige end tablets. Energiforbruget i en elektronisk tablets samlede levetid er nemlig en mere tungtvejende faktor end fremstillingen af papiret til bogen, vurderer Morten Birkved, der er professor MSO på SDU Livscykluscenter, hvor han forsker i forbrugsvarer.

»Man kunne jo tro, at det var omvendt, men det kræver store servere at have systemet kørende, og det kræver strøm,« siger han.

6. Win-win. Tag fri i juleperioden, og giv klimaet en gave

Du har måske betænkeligheder ved at tage for meget fri i juleperioden. 

Hvordan skal du så få råd til alle julegaverne og alle de andre ekstra udgifter i juletiden?

Men måske er et par ekstra fridage faktisk den bedste julegave, du kan give til klimaet. Hvis du vil bidrage, hvor det virkelig kan have en effekt nu og her, bør du nemlig overveje at skrue ned for dit arbejde.

Det er budskabet fra en række økonomer.

Ud over at mange typer arbejde er med til at holde et forbrug i gang i sig selv, giver arbejdet også en indtægt, som bliver brugt til at købe.

Økonomer taler om, at produktionen i et samfund svarer til indkomsten. Skal den ene ned, skal den anden også ned.

Skruer du ned for arbejde, skruer du ned for produktionen, indkøbene og dermed for CO₂-udledningen, forklarede Jeppe Druedahl, adjunkt på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet (KU) i en artikel på Videnskab.dk.

»Pointen er, at hvis CO₂-udledningen skal ned, skal det samlede forbrug ned. Det sker ikke nødvendigvis, fordi du selv sænker dit forbrug. Det bedste for klimaet er at lade være med at producere,« konstaterede han.

7. Sådan ændrer du effektivt dine vaner

Det kan virke uoverkommeligt at omlægge sine vaner, selvom det kan tjene både ens egen sundhed og en større sag som eksempelvis klimaet. 

Men det behøver ikke at være så svært ifølge en ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet fra 2017, der undersøgte, hvordan 15 mænd bedst kunne omlægge deres livsstil.

Konklusionen af undersøgelsen var, at meget simple og håndgribelige ting virkede mest effektivt for de 15 kursusdeltagere, da de skulle ændre vaner.

Det var blandt andet teknikker som påmindelser på en mobiltelefon samt laminerede kort over sunde madvalg, som deltagerne tog med sig på indkøb, der hjalp.

Det blev sammenholdt med en generel familieopbakning, der holdt mændene på sporet.

»Et af de store problemer ved livsstilændringer er, at folk ofte føler et afsavn, hvis de forsøger at ændre på tingene for hurtigt,« fortalte Maja Schøler, der stod bag ph.d.’en, til Videnskab.dk.

Men det er altså ikke et spørgsmål om at gå fra A til Z og tage overhalingsbanen til en anden livsstil, men først at komme fra A til B til C og så videre.

8. Kom flere løg i farsen, og hjælp klimaet

Julen er hjerternes fest. Men det er også lidt af en kødfest. Og oksekød er en af de mest klimabelastende kødtyper.

Hvert eneste gram oksekød udleder mere CO2 end ét helt løg. Faktisk går der cirka 568 løg på én pakke hakket oksekød á 500 gram. 

Det betyder selvfølgelig ikke, at du er nødt til at leve af løg, hvis du vil skære ned på dit klimaaftryk. Men oksekød er absolut en af de mest klimabelastende fødevarer, vi kan indtage. Så bare at komme et løg eller to i farsen hjælper meget.

Et kg oksekød udleder 26,61 kg CO2. Til sammenligning udleder svinekød 5,77 kg og kylling og fisk i gennemsnit 3,65 og 3,49 kg.

Du kan også med fordel tage en ugentlig dag med risengrød på menuen, da ris udleder 2,55 kg CO2 per kg og mælk 1,29 CO2 per kg.

9. Klimavenligt kæledyr? Køb en planteæder!

Ønsker ungerne sig en hund eller kat? 

Det er ikke urealistisk, men måske skulle du hellere give dem en gnaver af en art. 

Hvis de bliver skuffede over at blive spist af med en ørkenrotte frem for en rottweiler, så kan du tale til deres grønne samvittighed og bruge klimaet som forklaring.

Vi overser ofte, at kødædende kæledyr (hovedsagelig hunde og katte) spiser store mængder kød, hvilket selvfølgelig sætter sit CO2-aftryk. 

Et amerikansk studie fra 2017 konkluderer nemlig, at kæledyr er skyld i næsten 1/3 af miljøeffekterne associeret med dyreproduktion (arealanvendelse, vand, fossil brændsel osv.).

10. Giv insekterne en julegave - lad dit haveaffald ligge

Du kan med fordel spare køreturen til genbrugspladsen og kraftanstrengelserne ved at læsse gamle træstykker, blade, grene og andet haveaffald op på traileren. 

Lad det hellere ligge og falde sammen et sted i haven. På den måde kan du give en julegave til forårets insekter i form af et ‘insekthotel’. 

Det største problem for verdens insekter er nemlig, at vi har taget deres levesteder fra dem. Men du kan netop give insekter flere levesteder ved at lade noget af din have passe sig selv. 

Det fortalte Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Institut for Bioscience - Biodiversitet ved Aarhus Universitet, i en artikel på Videnskab.dk. 

»Hovedprincippet er det samme, om man er lodsejer, sommerhusejer, haveejer eller kun har en altankasse: Man skal give noget af pladsen til naturen, hvor man ikke dyrker den og ikke lader æstetiske begreber råde,« sagde han.

11. Søstjerner kan gavne folkesundheden

Vi kan dårligt fange flere fisk i havet, end vi gør nu. Samtidigt bliver vi flere og flere mennesker på Jorden.

Hvis markedet skal følge med efterspørgslen, er vi nødt til at finde kilder til eksempelvis omega-3, som ikke er de nuværende skaldyr eller spisefisk som laks, ansjoser og makrel.

Et forskningsprojekt fra DTU peger på, at søstjerner kan være løsningen. Over en tiendedel af søstjernen består nemlig af fedt, som er rigt på omega-3-olier.

»Søstjerner er et hidtil overset råmateriale. Hvis vi kan lave fiskeolie ud af søstjerner, vil det gavne både folkesundheden, havmiljøet og muslingefiskeriet,« fortalte seniorforsker Ann-Dorit Moltke Sørensen i en artikel på Videnskab.dk i år. 

Hun står i spidsen for et projekt, hvor man undersøger kvaliteten af fedtsyrerne, og hvorvidt det kan betale sig at udvinde omega-3 fra søstjernerne til menneskeføde – hvis man overhovedet må.

12. Juletræer er gode for klimaet - hvis de bliver behandlet rigtigt 

Du kan godt købe juletræ med god samvittighed. I hvert fald i klima-sammenhæng. 

Juletræer optager CO₂ fra atmosfæren, mens de vokser. Et typisk juletræ indeholder kulstof svarende til 7-15 kg CO₂. Dertil vokser juletræer hurtigt og står tæt – hvert træ fylder under to kvadratmeter.

Juletræer har i gennemsnit nåle siddende i fem år, og gamle nåle er svære at nedbryde i jorden. Det udsætter CO₂-frigivelsen, selv når træet taber nålene i skoven. Arten nordmannsgran er især god til at holde på nålene, også efter at den er høstet, hvilket er en fordel i stuen.

Når julen er overstået, kan juletræet lægges i haven og tage noget tid om at blive til muld. Hvis juletræet afleveres på genbrugsstationen, bliver det enten til kompost eller brændt af som en afløser for gas, kul eller olie.

»Når træet bliver brændt af eller omsættes til muld, frigiver det CO₂’en igen, men bliver det gjort som afløser for fossile brændstoffer, så har det sparet lidt i klimaregnskabet,« siger Vivian Kvist Johannsen, der er seniorforsker på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.

Det skal dog nævnes, at der stadig bruges nogle pesticider og gødning, når der dyrkes juletræer, selvom forskning har hjulpet med at reducere behovet og fundet mere robuste arter. Hvis man vælger et juletræ af arten rødgran, er der mindst brug af pesticider og gødning.

Læs mere her og her.

13. Spis grød, og vær sød ved klimaet

På loftet sidder nissen med sin juleost, sin juleost,

Så god og sød.

Nej, det er helt forkert. Ost rimer ikke på sød, og faste oste er faktisk heller ikke så søde i klimamæssig forstand. De er nemlig mere klimabelastende end de våde mejeriprodukter som mælk og yoghurt.

Den gode nyhed er, at mælk ligger i den lave ende af skalaen, så du kan med fordel varme dig med en god grød morgen, middag eller aften her i de kolde juledage.

Her kan du se, hvor meget CO2 forskellige 1 kilogram af populære mejeriprodukter udleder.

  • Gul ost (31 procent fedt): 9,6 kg CO2
  • Brie: 8,2 kg CO2
  • Creme Fraiche (18 procent): 3,1 kg CO2
  • Æg: 2,0 kg CO2
  • Yoghurt: 1,3 kg CO2
  • Letmælk: 1,0 kg CO2

Skal du til grødgryderne, kan vi oplyse om, at ris, der er importeret, udleder 3,3 kg CO2 per kg, mens havre kun udleder 0,8 kg CO2 per kg. Men altså, spiser du risengrød til aftensmad frem for f.eks. oksekød, er der stadig mange klimapoint at hente.

14. Har du overvejet en gaveløs jul? Der bruges en formue på uønskede julegaver

Hvad skal jeg købe? Hvad skal det koste? Kan det nå at komme med posten? Hvilken størrelse var det nu?

Det er nok meningen, at julegaver skal være hyggelige, men hvis dit dankort gløder, og du går og får julestress over at købe julegaver, så skulle du måske overveje at lave en aftale med din familie. 

Måske et maksimumbeløb. Eller en enkelt gave til hver person. Eller måske skal I slet ikke give gaver?

En engelsk undersøgelse viste tilbage i 2007, at der i England blev brugt omkring 4 milliarder pund på uønskede gaver.

De forkerte gaver kostede i gennemsnit 92 pund per person - hvilket svarer til cirka 816 kr.

Set over hele landet svarede det til, at uønskede gaver udledte til 4,8 millioner ton CO2.

Er du mere til en jul med pakker under træet, så anbefaler forskerne at købe genbrug, langtidsholdbare gaver, og gaver, der er brug for - altså ting som personen ellers havde købt alligevel.

15. Husk at lufte ud, når du tænder stearinlys

Der er få ting, der minder mere om jul end levende lys.

Men de hyggelige stearinlys forurener desværre også hjemmet med sundhedsskadelige nanopartikler.

Videnskab.dk gennemførte i 2013 et lille videnskabeligt eksperiment sammen med Gabriel Bekö, der er lektor ved Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske Universitet.

Hvor meget forurener en pakke med 21 julelys af 100 procent stearin?

I en DTU-undersøgelse fra 2013 blev det konkluderet, at forureningen i hjem, hvor der brændes stearinlys af mere end to timer om dagen, var lige så slem som en lejlighed i Beijing.

I Videnskab.dk’s eksperiment med julelys var resultatet endnu værre.

Partikelmængden per kubikcentimeter, der blev målt i et laboratorium på DTU, lå stabilt på mere end to millioner.

»Når et af de gamle regionaltoge ruller ind på Nørreport station, så ligger partikelmængden omkring 300.000 til 400.000 per kubikcentimeter. Her snakker vi over to millioner i flere timer inde i vores hjem. Det er ret meget,« sagde Gabriel Bekö dengang.

Til sammenligning har en gade med biltrafik omkring 20.000 og 30.000 nanopartikler per kubikcentimeter.

Det skal dog siges, at åbner du vinduet og lufter ud, så falder mængden af nanopartikler hurtigt. I forsøget faldt antallet af nanopartikler til under 50.000 på tre minutter.

Et plus ved stearinlys er desuden, at de heldigvis ikke boner ud på CO2-kontoen.

16. Dine madrester kan være nøglen til rene flyrejser

Hvad har kartoffelskræller og madrester fra din julemad at gøre med flyrejser, spørger du. 

Jo, de kan blive til biogas, som potentielt kan bruges som flybrændstof.

Dansk køkkenaffald kan blive et værktøj til at fjerne CO2-udslip fra verdens flyrejser. Forskere fra Syddansk Universitet arbejder på at omdanne biogas til flybrændstoffer.

»Vi skal finde en erstatning til fossile brændsler, og vi vil udvikle en model, som man kan skalere op til hele verden,« fortæller ph.d.-studerende Anders Winther Mortensen til Videnskab.dk.

Og Danmark er faktisk et særligt begunstiget land, når det kommer til biogas.

»Danmark er en særlig god case, for over halvdelen af landarealet bliver brugt til landbrug. Vores biogaspotentiale fra eksempelvis gylle og halm er kæmpestort i forhold til andre lande, så vi har råstoffet til grønne flybrændstoffer,« forklarer ph.d.-studerende Kasper Dalgas Rasmussen til Videnskab.dk.

Hvis flyrejser i fremtiden kan blive CO2-neutrale, ville det både nedbringe udledningen af drivhusgasser og fjerne den dårlige samvittighed, der måtte ligge og lure over at tage sydpå med familien.

Flytrafik i dag står for samlet 2-3 procent af Jordens udledning af drivhusgasser, og flytrafikken bare vokser og vokser.

I 2017 stod flyrejser alene for udledning af 859 millioner ton CO2. I 2019 forventes antallet af flyafgange at nå rekordhøje 40 millioner.

17. Groft sagt: Grove grøntsager er både sunde for dig og klimaet

Spis lige rødkål til. 

Forskere har mange gange slået fast, at det ville hjælpe på verdens udledning af drivhusgasser, hvis vi spiste meget mindre kød, end vi gør i dag.

Men hvis du gerne vil spise mindre kød og mere grønt på klimaets vegne, så er de grove grøntsager de bedste. 

Agurk, tomat, salat og peberfrugt vil typisk være dyrket i et drivhus, som bruger meget energi til lys og varme. De kan strengt taget belaste klimaet lige så meget som kylling eller svinekød, beretter Michael Søgaard Jørgensen, der er lektor på Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling på Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet.

Derfor betyder ’mindre kød’ reelt ’spis flere grove grøntsager og rodfrugter’. Og gerne af den slags, vi kan dyrke på friland i Danmark, for eksempel kartofler, rødbeder, gulerod, pastinak og alle typer kål.

»Frilandsgrøntsagerne kan man dyrke en pæn del af året, og de kan ligge på lager. Samtidig har de et helt andet næringsindhold end de fleste drivhusgrøntsager, især agurk og tomat.«

»Du får væsentligt flere vitaminer og mineraler fra frilandsgrønt,« bemærker Michael Søgaard Jørgensen.

18. Halm og træ-affald kan gøre maling, bleer og iPads mere bæredygtigt

Jesusbarnet i krybben lå mellem hø, halm og strå. 

Og da han blev lidt ældre og lærte at gå, kunne det hele - krybben, halmen, strået, høet - genbruges til bleer, iPads, cykellygter og fladskærme. 

Sådan kan fortællingen om Jesus lyde engang ude i fremtiden. 

I et projekt ved navn COPL arbejder en forskergruppe fra DTU Biosustain på at producere kemikalier fra biologisk affald (biomasse), der gør os i stand til at spare på olie og få en bæredygtig kemikalieproduktion.

De designer nemlig bakterier til at nedbryde og omdanne halm og træ-affald til biokemikalier, der kan indgå i maling, bleer, kosmetik, iPads, møbler, cykellygter og fladskærme.

De fleste kemikalier, som bruges til at producere produkter som plastik, maling, nylon og bleer, kommer i dag fra olie og bidrager dermed til klimaændringerne.

Målet på sigt er, at mikroorganismerne skal kunne spise affald, og at de samtidigt bliver så effektive, at prisen på biokemikalier falder til stort set det samme niveau som oliebaserede kemikalier.

»Når olieprisen er så lav som nu, kan det desværre bedre betale sig for kemikalieindustrien at udvinde kemikalierne fra olie på traditionel vis i stedet for fra affald. Man må derfor skabe et økonomisk incitament, så det kan betale sig at være bæredygtig,« skrev Sheila Ingemann Jensen, der forsker ved DTU Sustain, på Videnskab.dk.

Forskningsprojektet udløber i sommeren 2020.

19. Blide puf gør det nemmere at spise klimavenligt

Vi skal skrue ned for kødforbruget, hvis vi vil hjælpe klimaet. Men hvordan gennemfører man den kursændring? 

Det har Pelle Guldborg Hansen, lektor i videnskabsstudier og forsker i adfærdsvidenskab på Roskilde Universitet, et bud på.

Han har sammen med sine kolleger lavet tre forsøg på konferencer, hvor de har ændret frokostmenuen til som udgangspunkt at være vegetar, medmindre deltagerne aktivt tilvælger en menu med kød i dagene op til konferencen.

Ændringer eller såkaldte ‘nudges’, der fik andelen af deltagere, som spiste vegetarmenu, til at stige med mellem 76,5-85 procentpoint i forhold til kontrolgruppen.  

Det første, de gjorde, var noget så simpelt som at ændre vegetarmenuen til normen på konferencerne, så man skulle vælge kødmenuen til.

En anden ting, der fik deltagerne til at ændre deres spisevaner, var at få dem til at beslutte sig for, hvad de ville spise, henholdsvis 3, 7 eller 28 dage før konferencen.

»Vi ligger alle under for et nutids-bias. Det betyder, at hvis vi bliver bedt om at vælge lige nu og her, så vælger vi typisk det, vi plejer, og som, vi ved, smager godt. Men skal vi planlægge, hvad vi skal spise i morgen eller næste uge, så har vi nemmere ved at forpligte os til den fornuftige beslutning,« siger forklarer Pelle Guldborg Hansen i en artikel på Videnskab.dk.

20. Få muslingerne med på julebordet  

Fisk og skaldyr hører især juletiden og nytåret til. 

Vil du gøre højtiderne så klimavenlig som muligt, så kan du her få et overblik over, hvilke fisk og skaldyr, der udleder mest og mindst CO2ifølge en rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug fra 2016. 

Havets bedste klimaven er ifølge DCA… dam, dam, dam, daaaam; muslingerne, der kun udleder 0,1 kilo CO2 per kilo. 

Det er måske lige ‘funky’ nok for mormor, når fiskefileten, der til sammenligning udleder 7,4 kilo CO2 per kilo, byttes ud med blåmuslinger til årets familiejulefrokost.

Men så kan hun glæde sig over, at jule- og nytårsklassikere som torske- og sildefilet også er i den klimavenlige ende. Regnskabet for dem ser sådan her ud:

  • Torsk, filet: 2,8 kilo CO2 per kilo.
  • Sild, filet: 1,3 kilo CO2 per kilo.

Til gengæld bør i overveje at hoppe over den ekstravagante nytårshummer, der udleder 20,2 kilo CO2 per kilo.

Sidste anbefaling går på at vælge ferske rejer, der udleder 3 kilo CO2 per kilo ferske rejer, frem for forsne og forpillede rejer, der ifølge DCA udleder hele 10,5 kilo CO2 per kilo.

Generelt er kystnære fisk mindre belastende, og det er især dieselforbruget ved at sejle ud og fange dem, der betyder noget.

21. Brug for Guds (og klimaets) skyld LED-lys

I december lægger mørket sig som en tung dyne omkring os. Heldigvis har vi lyskæder, der kan hænges op både ude og inde.

Hvis man vælger LED-lys i stedet for glødepærer, kan man mindske den ekstra CO2-udledning til kun 5 kilo per husholdning.

Den gode nyhed er, at flere og flere danskere gør det. 

Siden 2007 er LED-lys blevet en standardvare i mange hjem, ja faktisk så standard at 71,5 procent af alle danske husstande havde minimum én LED-pære i 2016.

»Der er sket voldsomt meget siden 2007. I dag vil det være svært at finde en glødepærelyskæde. I julen vil man jo gerne have et varmt, hvidt lys, og det kan man faktisk også godt få med LED-lys nu,« fortæller seniorforsker Carsten Dam-Hansen fra DTU Fotonik til Videnskab.dk.

»LED er i hvert fald 10 gange bedre end glødepære med hensyn til energieffektivitet. Og så holder LED længere. Hvor glødepære kan holde omkring 1.000 timer, så holder LED mellem 10.000-25.000 timer, så du slipper også for at skifte dem så ofte,« tilføjer han.

22. Du bør amme dit barn - for klimaets skyld

Tag cyklen. Brug mindre strøm. Spis lokalt. Drik vand fra hanen.

Der findes mange råd for, hvordan man kan mindske sit eget CO2-udslip.

Nu fremhæver britiske forskere imidlertid et lidt mere overraskende ét af slagsen:

Du bør amme dit barn - for klimaets skyld.

I det lægevidenskabelige tidsskrift BMJ, argumenterer forskerne i hvert fald for, at produktionen af mælkeerstatninger er en voksende klimaudfordring. 

Hvis man ammer 'naturligt' i 6 måneder har forskere beregnet, at det er muligt at spare op til 153 kilo CO2 per baby.

I Storbritannien alene ville dette svare til at fjerne mellem 50.000 og 77.500 biler fra vejen hvert år. Og her er ikke medregnet det affald, der følger med.

Alligevel er det kun 41 procent af de 141 millioner babyer, der fødes globalt hvert år, som udelukkende ammes, indtil de er 6 måneder gamle.

Ifølge forskerne produceres der årligt 0,72 millioner tons modermælkserstatning, alene i 6 undersøgte lande i Asien-Stillehavet, hvilket svarer til over 2,8 millioner ton CO2.

Forskerne understreger, at opfordringen om at amme ikke gælder mødre, som ikke kan amme, eller som bruger modermælkserstatninger af andre grunde.

23. Dit blod kan hjælpe med at redde Jordens klima

DTU har udviklet en ny metode, hvor man kan fjerne CO2 ved at bruge molekyler fra menneskeblod. Den nye teknologi kan potentielt hjælpe med at bremse klimaforandringerne

Indtil vores afhængighed af fossile brændstoffer falder markant, vil det være billigere og mere logisk at forhindre CO2 i at nå atmosfæren ved at rense den fra industriens udstødningsgasser snarere end at forsøge at fjerne den fra atmosfæren.

Og det er her blodet - og det interessante enzym, der hedder kulsyreanhydrase - kommer ind i billedet.

Enzymer og elektrolytter i menneskeblod hjælper med at opretholde en vis balance i blodet. Kulsyreanhydrase hjælper her med at optage kuldioxid fra forskellige dele af kroppen, som frigøres i lungerne, hvorfra den bliver udåndet. 

Og kulsyreanhydrase har nogle lovende egenskaber. Det kan nemlig udføre den samme proces igen og igen og har let ved at arbejde under normale forhold. 

I CO2-fjernelsesanlæg ville det altså kunne hjælpe med at fjerne CO2 for evigt. 

På DTU har forskere for nyligt undersøgt kulsyreanhydrase med henblik på industrielt CO2-fjernelse. Processen imiterer lungerne, hvor kulstoffet bliver separeret fra blodet.

Resultaterne er meget lovende, og de indikerer, at kombinationen af et enzym og bærende biologisk materiale kan separere CO2 fra sammensætningen af gasser. 

Det skriver de to forskere bag, Philip Loldrup Fosbøl Lektor, Center for Energy Resources Engineering (CERE), Institut for Kemiteknik DTU Humbul Suleman forsker ved Institut for Kemiteknik, DTU, på Videnskab.dk.

24. Betal 150 kr. om måneden og gør Danmark 100 procent grønt

Lyder det vildt og uopnåeligt? Det er det ikke ifølge to livscyklusforskere fra SDU.

»Vi skal i gang nu. Bæredygtige brændstoffer bliver aldrig billigere end fossile brændstoffer, og vi har travlt,« konstaterer Anders Winther Mortensen, ph.d.-studerende på SDU Livscykluscenter, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi ved Syddansk Universitet.

Anders Winther Mortensen har sammen med sin kollega Kasper Dalgas Rasmussen undersøgt, hvordan vi kan undgå at bruge fossile brændstoffer, der udleder drivhusgasser, som gør kloden varmere.

Det er store samfundsændringer, der er brug for, hvis vi vil holde den internationale målsætning om, at Jordens temperatur stiger til helst ikke mere end 1,5 eller højest 2 grader i forhold til, hvad temperaturen var før industrialiseringen:

Men teknologier og løsninger er allerede opfundet. Det handler ‘blot’ om at investere i dem, så de kan blive masseproduceret, og så prisen kan komme meget længere ned, bemærker de to forskere.

Derefter vil omkostningerne for at leve i det fossilfri samfund ligge 150 kroner over niveauet i dag, lyder det.

Glædelig jul!

Det var det. 

Vi håber, at I kunne bruge gaverne. De kan desværre ikke byttes.

Glædelig jul!

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.