8.000 konkurrenter og 13 års træning: Sådan har Andreas kæmpet sig til sin store rumrejse
Alle andre på ESA's astronauthold har allerede været på et langvarigt ophold i rummet. Endelig bliver det Andreas Mogensens tur.

I 2009 udvalgte den europæiske rumstyrelse ESA et astronauthold på seks astronauter - heriblandt Andreas Mogensen fra Danmark.

Målet var, at alle seks kandidater skulle uddannes, så de kunne sendes på ophold på op til et halvt års varighed på den internationale rumstation ISS. 

De seks kandidater, der blev udvalgt blandt 8.000 ansøgere, var Samantha Cristoforetti og Luca Parmitano fra Italien, Alexander Gerst fra Tyskland, Andreas Mogensen fra Danmark, Timothy Peake fra England og Thomas Pesquet fra Frankrig, der nu skulle indlede deres uddannelse som astronauter.

Om artiklens forfattere

Helle og Henrik Stub er begge cand.scient'er fra Københavns Universitet i astronomi, fysik og matematik.

I snart 50 år har parret beskæftiget sig med at formidle astronomi og rumfart gennem radio, fjernsyn, bøger, foredrag og kurser.

De står bag bogen 'Det levende Univers' og skriver om aktuelle astronomiske begivenheder for Videnskab.dk, hvor de går under kælenavnet 'Stubberne'.

Alle blev lovet en rumrejse

Da de nye kandidater havde bestået grunduddannelsen og modtog deres astronaut-certifikat i 2010, understregede ESA's daværende generaldirektør, Jean-Jacques Dordain, vigtigheden af, at de seks skulle samarbejde og virke som et team:

»Da vi introducerede disse seks nye astronauter, var det vigtigste ikke, at de var seks individuelle mennesker, der repræsenterede fem medlemslande, men at de tværtimod var et team på seks personer, der repræsenterede Europa. Vi kan ikke sende jer alle ud på den samme rumrejse, men I vil alle komme til at flyve i rummet, og når det sker, håber jeg, at I vil opfatte en rumrejse for en af jer som en rejse på holdets vegne.«

Ideen om at optræde som et team fortsatte gennem hele den videre astronautuddannelsen, der udover den teoretiske del, foregik bogstavelig talt både til lands, til havs og i luften.

De var på dykkeropgaver og på overlevelsesture i bjergene - og selv i det berømte ’vomit comet’-fly var de sammen om at opleve de karakteristiske parabolflyvninger, der i korte perioder giver et indtryk af den vægtløshed, de alle ville opleve i rummet.

ESA astronauter 2010

De seks ESA-astronauter i blåt modtog deres diplom for gennemført grunduddannelse i november 2010. Fra venstre: Thomas Pesquet, Luca Parmitano, Alexander Gerst, Samantha Cristoforetti, Andreas Mogensen, Timothy Peake. (Foto: ESA - S. Corvaja)

Luca var den første

Således udrustede var 2009-holdet parat til den første tur i rummet fire år senere i 2013. Her var det Luca Parmitano fra Italien, der blev holdets første repræsentant med sit ophold på Den Internationale Rumstation (ISS) fra maj til november 2013. 

Og ham kunne holdet godt være tilfredse med. Parmitano skulle endda på to rumvandringer under sit ophold. Den første fandt sted 9. juli, hvor han udførte en række vedligeholdelsesopgaver og samtidig udmærkede sig ved at tage en række billeder fra rumvandringen, deriblandt en rumselfie, der blev valgt som et af de 50 bedste billeder fra rummet det år.

Parmitanos anden rumvandring 16. juli udviklede sig derimod langt mere dramatisk, idet der pludselig begyndte at trænge vand ind i hans rumhjelm, fordi forurening havde tilstoppet rumdragtens filtre, hvorefter vand fra dragtens kølesystem var trængt ind i hjelmen. Efter en rumvandring, der derfor kun blev på halvanden time, blev Parmitano dog ledt sikkert ind i luftslusen.

Tre af de seks astronauter har allerede været på to ophold af et halvt års varighed.

Parmitano var en af dem, idet han fra juli 2019 til februar 2020 gennemførte sit andet langtidsophold på ISS - denne gang uden nogen uheld.

Tyske Alexander Gerst og Thomas Pesquet fra Frankrig har også begge opholdt sig på ISS to gange af et halvt års varighed.

Endelig er det ikke til at komme udenom den eneste pige på 2009-holdet, den utroligt dygtige og livlige italienske Samantha Cristoforetti, der kom på et halvt års ophold på ISS fra november 2014 til juni 2015. 

Hun gjorde sig med sit gode humør bemærket ved mange lejligheder - måske især, hvor man på et tidspunkt finder hende i den store udsigtsplatform Cupola iført fuld Startrek-uniform og stolt peger ud mod Dragon-rumskibet, som hun netop har hjulpet på plads. Og ikke nok med det, Dragon havde blandt meget andet udstyr medbragt en italiensk kaffemaskine kaldet ISSpresso.

Hvad mere kunne de ønske sig på ISS?

Cristoforetti skal på sit andet halvt år lange ophold på ISS allerede her i foråret.

Samantha Christoforetti Star Trek Cupola ISS

Samantha Christoforetti i fuld Star Trek-uniform ombord på udsigtsplatformen Cupola på ISS. Hun peger stolt ud ad vinduet mod en Dragon-kapsel, der netop er ankommet, og som hun ved brug af robotten Canadarm2 har guidet på plads. (Foto: ESA/NASA)

Hvad blev der af Andreas?

De seks astronauter havde jo en forsikring om, at alle nok skulle komme til at besøge ISS, helst to gange. Og Andreas Mogensen fik jo faktisk chancen allerede på den fjerde rumflyvning, der i 2015 blev tildelt teamet. 

Men - viste det sig - der var tale om en rumrejse på blot 10 dage fra 2. til 12. september. 

Grunden til denne kortvarige mulighed for en rumrejse var simpelthen, at russerne skulle have udskiftet et Sojuz-rumskib. Disse rumskibe må af sikkerhedsgrunde højst opholde sig et halvt år i rummet. Så Andreas og hans hold kom simpelthen til at flyve et frisk Sojuz-rumskib op til ISS og rejse hjem i Sojuz-rumskib, der var ved at have opholdt sig den maksimalt tilladte tid i rummet.

Penge og politik spiller ind

Andreas Mogensens trænere fortalte samstemmende i 2015, at Andreas Mogensen fortjente en længere mission. Men det er ikke kun astronautens færdigheder, der afgør fordelingen af missioner.

»Der er en stor komponent af politisk indflydelse. Den tid, astronauten får i rummet, svarer i nogen grad til størrelsen af hjemlandets bidrag til ESA's budget,« sagde lederen af ESA's afdeling for træning af astronauter, Rüdiger Seine, til Videnskab.dk.

Man kan bestemt ikke sige, at Andreas spildte tiden i rummet. Ved hårdt og intenst arbejde hver eneste dag, nåede han at gennemføre alle planlagte opgaver.

Hver dag arbejdede han halvanden time ekstra for at nå alle opgaverne, så intet under, at han var dødtræt, når han til sidst kunne krybe ind i soveposen på det europæiske Colombus-modul, hvor han havde oprettet ’base’. 

Og som nogle måske husker, så nåede Andreas endda at servere et festmåltid med en ægte dansk gourmetmenu for sine kolleger ombord på ISS.

Efter denne helt igennem vellykkede rumrejse, er der nok ingen tvivl om, at mange - især her i Danmark- så frem til, at Andreas også snart måtte få et rigtigt langtidsophold på ISS med god tid til de mange opgaver - og også med mulighed om at komme på rumvandring. 

Dette ønske er så indfriet nu, hvor vi kan glæde os til at se Andreas tilbage på ISS senest i 2024.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker