Studie: Hvis vi sparer hver femte bøf væk, kan vi halvere verdens afskovning
oksekød-kvæg-metanudledning

Oksekødsproduktion er en af de drivende faktorer for afskovning, og kvæg, der bliver opdrættet til oksekød, er en stor kilde metanudledning. (Foto: Shutterstock)

Oksekødsproduktion er en af de drivende faktorer for afskovning, og kvæg, der bliver opdrættet til oksekød, er en stor kilde metanudledning. (Foto: Shutterstock)

Kilde: 
06 maj 2022

Vi kan på verdensplan halvere den fremtidige afskovning og de kulstofemissioner, som følger med, hvis vi reducerer forbruget af oksekød med 20 procent.

Det viser et nyt studie, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Studiet er det første til at estimere de miljømæssige effekter af en delvis udskiftning af oksekød med svampeprotein. 

Det siger Franziska Gaupp fra Postdams Institut for Klimapåvirkning, som ikke har været involveret i studiet, ifølge Nature.

Tidligere studier har nemlig ikke medregnet ændringer i befolkningstilvæksten, madefterspørgsel og andre socio-økonomiske faktorer, ifølge Nature.

Studiet peger på, at vi ved at udskifte 20 procent af oksekødsforbruget med svampeprotein i 2050 vil kunne reducere metan-udledningerne med 11 procent og halvere den årlige afskovning og medfølgende udledninger, hvis man sammenligner det med et ‘business-as-usual’-scenarie.

Studier som dette kan, ifølge Hanna Tuomisto, der forsker i bæredygtige madsystemer ved Helsinki Universitet, og som heller ikke har været involveret i studiet, bidrage til at finde mere bæredygtige måder at producere mad på. 

Dog mener hun, ifølge Nature, at produktionen af svampeprotein kan kræve mere elektricitet end oksekødsproduktionen. 

Derudover påpeger hun, at en udskiftning af oksekødsproduktion med svampeprotein også vil betyde et tab af nogle biprodukter, såsom læder og mælk. Det vil potentielt føre til en produktion af alternativer, som også har et klimaaftryk. 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.