Tvekønnet hund: Hvad sker der?
En læser har fået en hundehvalp, som viser sig at være både han- og hunhund. Vi kigger nærmere på det sjældne fænomen.

Tana er formentlig den første Franske Bulldog, der er registreret som tvekønnet, hermafrodit. På den måde er racen indskrevet som den 19. hunderace på listen. Tana havde en abnormt stor klitoris - 0,8 cm lang. Hun har siden fået fjernet sine kønsdele og har det godt. (Foto: Marcos Campos)

Tana er formentlig den første Franske Bulldog, der er registreret som tvekønnet, hermafrodit. På den måde er racen indskrevet som den 19. hunderace på listen. Tana havde en abnormt stor klitoris - 0,8 cm lang. Hun har siden fået fjernet sine kønsdele og har det godt. (Foto: Marcos Campos)

Nogle gange er det let at forstå, hvorfor spørgsmålene vælter frem.

Som i dette tilfælde, hvor Spørg Videnskaben har modtaget en mail fra en jysk læser:

»Jeg har netop erfaret, at min dejlige hundehvalp (købt som tæve) er tvekønnet, hermafrodit. Kan I fortælle mig, hvor ofte det forekommer, og kan man sige noget om prognosen for en tvekønnet hund?«

»Min hund er en 3½ måneder gammel schæferhvalp. Vil den være sårbar over for specifikke lidelser? Hvordan finder man ud af, om den er det éne køn eller det andet?«

Pudsigt nok berettede tidsskriftet Reproduction in Domestic Animals for nylig om en hvalp af racen Fransk Bulldog, som også var født som tvekønnet, så der er altså flere tilfælde af spørgsmålsvækkende husdyr derude. (Populær version hos Live Science.)

Tegn på penis inde i skeden

Men det er jo ikke ligefrem hver dag, man hører om hunde med kønsdele, der henter træk fra både han- og hunhund, så Spørg Videnskaben stikker snuden i sporet og haster af sted efter svar.

Allerførst: Hvordan kan man egentlig se, at læserens schæferhvalp - der også får lov at være anonym - er en blanding af begge køn?

Læserens dyrlæge, Lars Ingemann Olsen, forklarer:

»Inde i skeden sidder en bule, som kan være et svulmelegeme, der normalt sidder i penis. Og så er der hårdt bindevæv, der ligger inde bag ved skeden, som kunne minde om en penisknogle.«

»Jeg har ladet mig fortælle, at hunden også kan lide at dominere og hoppe på andre hunde, og det tyder på, at der er hankønshormon i den. Men selv aner den formentlig intet og virker helt upåvirket,« beretter Lars Ingemann Olsen.

Meget få hunde er tvekønnede

Ifølge Lars Ingemann Olsen er hunden en ganske særlig patient i klinikken. I hans 25 år som dyrlæge har han kun mødt 3-4 hunde, som var født med lidt mere end standardudstyret.

Samme antal nævner seniordyrlæge Geoff Houser fra Hospitalet for Mindre Husdyr ved Københavns Universitet, hvor københavnere dagligt vælter ind med husdyr med alverdens kvaler.

I hans snart 20 år lange karriere har han blot oplevet tre hunde med kønsproblemer.

Så selvom der ikke eksisterer officielle tal, tyder alt på, at det kun går ud over ganske få hunde.

Ægte og uægte hermafroditter

Det er i øvrigt forkert at omtale hundenes kønsforvirring som ét problem, for der findes faktisk to kategorier af tvekønnethed:

  1. Ægte eller sand hermafrodit: et dyr, som både har testikler og æggestok
     
  2. Uægte, falsk eller pseudo-hermafrodit, som har én eller anden form for forstyrrelse i udviklingen af de ydre kønsorganer: forhuden er ikke ordentligt udviklet, klitoris er for stor, skeden gemmer på en testikel, den slags.
Fakta

Hunde bliver født som tvekønnede på grund af en genfejl, som opstår i fosterstadiet. Professor Henrik Elvang Jensen kender ingen særlig årsag, men kalder det en ’spontan’ – tilfældig og ukontrollabel – defekt.

»I dette tilfælde kan jeg ikke være sikker på, hvilken type vi taler om, for det kræver, at man åbner hunden og laver en operation,« forklarer Lars Ingemann Olsen.

Tvekønnede hunde er som regel sterile

Ligegyldigt hvilken type tvekønnet hund man har, er der risiko for, at den løber ind i flere problemer senere i livet.

Hunden vil typisk være steril, og den risikerer i højere grad end andre hunde at få kræft (i testikler, som ikke er faldet på plads) eller at få sygdomme i urinvejene eller livmoderen.

Risikoen er lige stor, om hunden er tvekønnet på den ene eller den anden måde, fortæller dyrepatolog og professor Henrik Elvang Jensen fra Københavns Universitet.

Omvendt kan det også være, at man kan operere f.eks. væv, testikler og livmoder væk på én gang og på den måde få en hunhund, der er ligesom de fleste andre steriliserede eller neutraliserede tæver, og som kan leve et helt normalt liv uden særlige sygdomme.

Kønsorganer kan afgøre kønnet

Spørgsmålet er selvfølgelig, om den firbenede hermafrodit under en operation skal designes som han- eller hunhund, og det er ikke altid lige sådan at afgøre.

»Det kommer helt an på, hvordan de ydre og indre kønsorganer ser ud og hvad der er udviklet mest. De kan være udviklet på mange måder, og det kan endda være helt umuligt at operere i det.«

Jeg har hyppigst set tvekønnethed hos grise, men dem har vi altså også 25 millioner af herhjemme; det kan måske forklare det.

Henrik Elvang Jensen

»Jeg vil foreslå jeres læser at vente, til hunden er blevet kønsmoden efter et års tid og få foretaget en blodprøve, måle hormonudviklingen hos hunden og til den tid få dyrlægen til at kigge på, om hunden er mest det ene eller det andet og så handle,« siger professor Henrik Elvang Jensen, leder af patologisk afdeling på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi.

Alle husdyr kan være tvekønnede

Professoren tilføjer, at det ikke kun er hunde, som bliver tvekønnede.

Han har oplevet det mange gange hos grise, og efter al sandsynlighed kan hvalpe af enhver art, vi hiver ind i hjemmet, potentielt være ægte eller uægte hermafroditter.

»Mig bekendt kan alle husdyr være tvekønnede, og jeg tror bestemt også, at det omfatter mus, rotter, hamstere osv. Det kan nok ikke være anderledes – men det er altså i ganske sjældne tilfælde. Vi har flere hundrede tusinde hunde herhjemme, så hvis det rammer et par stykker en gang imellem, siger det sig selv, at der er meget lille risiko,« siger Henrik Elvang Jensen.

Spørg Videnskaben takker for alle svarene og for det ekstraordinære spørgsmål, der udløser en Videnskab.dk-t-shirt som tak.

Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk