Solskoldning: Hvorfor skaller huden af?
Hvorfor skaller huden ikke af med det samme, når man er blevet forbrændt i solen? En hudforsker svarer på spørgsmål om solskoldning.

Døde hudceller skaller af i store flager, men først et par dage efter at man er blevet solskoldet. (Foto: Rjelves)

Døde hudceller skaller af i store flager, men først et par dage efter at man er blevet solskoldet. (Foto: Rjelves)

Det er sæson for solskoldninger. Ud over dårlig samvittighed over at have glemt solcremen skal vi tumle med en tomatrød hud, hvor selv en løsthængende bomulds-t-shirt kan fremkalde et smertehelvede.

Spørg Videnskabens læser, Benjamin Halager, vil gerne vide, hvilke skader sådanne solskoldninger forårsager i huden, som får huden til at skalle af.

»Og hvorfor sker dette egentlig først flere dage efter, at man er blevet solskoldet?« spørger han videre.

Huden heler, når den skaller af

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Vi har sendt spørgsmålet videre til en hudekspert på Aarhus Universitetshospital, Dermatologisk Afdeling - nemlig overlæge Mette Deleuran, som også er lektor i dermatologi på Aarhus Universitet.

Som mange ved, er det Solens ultraviolette stråler, der er skyld i solforbrændinger. Men derefter kan der gå nogle dage, før vi kan børste hvide flager af hudceller af huden.

»De øverste lag af huden skaller af, når huden er i ophelingsfasen. Så det er et positivt tegn på, at huden er ved at regenerere sig selv, efter den har været syg,« forklarer Mette Deleuran.

Hudceller dør, mens de bevæger sig op til overfladen

Processen er helt normal for huden. De yderste lag af hornceller bliver nemlig hele tiden skiftet ud med nye - også når huden er rask.

Horncellerne bliver først dannet dybest nede i overhuden. Her har de en lille levende kerne.

Hornceller


Hornceller bliver i den medicinske verden kaldt keratinocytter.

Det er dem, der danner overhuden, og de ligger i mange lag. I det inderste lag mod læderhuden ligger de som stamceller, som er ophav til de celler, som ligger ovenover.

Kilde: denstoredanske.dk

Kernen taber de, når de bevæger sig op igennem huden. Når de har tabt kernen, er de døde, og til sidst ender de på overfladen af huden, hvor de fungerer som en slags barriere for de celler, som stadig er levende.

Solforbrændinger dræber levende hornceller

Huden fornyer sig på samme måde, når den er blevet forbrændt.

»Men hvis du får en solforbrænding, så påvirker det også de levende hornceller,« siger overlægen og fortæller, at nogle af horncellerne således dør længere nede i huden, end de ellers ville have gjort.

Solskoldningen resulterer i rødme, varme og hævelse af huden, og i svære tilfælde blæredannelse.

Flere får hudkræft


Med danskernes intensive dyrkning af solen og brug af solarier er der sket en stigning i tilfælde hudkræft igennem den seneste årrække.

Se hudkræftstatistik på cancer.dk

Når huden således skades af den ultraviolette stråling fra Solen, vil der være flere hornceller, der dør end vanligt, og det resulterer i en øget afskalning, når huden heler op igen.

Hudens forsvarssystem reagerer langsomt

Huden kan til en vis grad godt beskytte sig selv mod solskoldninger, hvis den får tid til at vænne sig til solen.

Solens stråler aktiverer nemlig de pigmentholdige celler melanocytterne, som med det brune pigment, de producerer og afgiver til horncellerne, fungerer som en barriere for solen.

Det tager dog tid for melanocytterne at blive aktiveret.

Spørg Videnskaben Classic


Med jævne mellemrum 'genudgiver' vi tidligere spørgsmål og svar fra vores populære spørgekasse Spørg Videnskaben, f.eks. pga. aktualitet. Denne artikel blev første gang bragt på Videnskab.dk 15. juli 2010.

Men det er ikke sundt at være brun, selvom man bliver det langsomt, siger Mette Deleuran. Det kan nemlig ligesom solskoldninger være skyld i, at man udvikler hudkræft senere.

Derudover bliver huden tykkere, og man udvikler lettere rynker.

Som tak for det gode spørgsmål sender vi Benjamin Halager en t-shirt, så han kan undgå at blive solskoldet. Hvis skaden er sket, skal vi nok sende en i en ekstra stor størrelse.

Har du også et spørgsmål til Spørg Videnskaben, så send det til redaktionen@videnskab.dk. Så har du også chancen for at vinde en t-shirt.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk