Ser asiater i bredformat?
En læser vil gerne vide, om asiaters øjne giver dem et andet syn end andre folkeslag. Vi finder svaret hos en skarpsynet professor på området.

Asiater har formentlig fået deres karakteristiske øjenform, da de beskytter øjnene mod solen. (Foto: Shutterstock)

Asiater har formentlig fået deres karakteristiske øjenform, da de beskytter øjnene mod solen. (Foto: Shutterstock)

 

Vores læser Mia har været på en særdeles våd bytur, og i tidsrummet mellem den tredje og den ottende store fadøl faldt hun i snak med en fyr fra Sydkorea.

På vej hjem fra byturen snakkede Mia med en veninde, og sammen kom de frem til, at ham sydkoreaneren med de meget smalle øjenspalter måtte se verden i bredformat – altså 16:9, mens resten af kloden ser verden i formatet 4:3.

Det virkede meget klogt, da de snakkede om det, mens de sejlede hjem fra byen på deres cykler.

Nu er Mia vågnet op fra sin brandert, og selvom hun ikke længere er helt sikker på, at hendes ’videnskabelige’ teori helt holder vand, vil hun gerne have den vurderet af videnskaben. Derfor har hun skrevet ind til os:

»Påvirker øjenformen vores syn, eller gav det kun god mening i min fuldskab?« skriver Mia i en mail til ’Spørg Videnskaben’.
Ikke meget forskning på området

For at få afklaret om Mia opnår videnskabelige erkendelser, når hun er fuld, eller om hun bør efterlade de kloge tanker i baren, har vi kontaktet professor i øjensygdomme ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge på Glostrup Hospital Michael Larsen.

Michael Larsen hjælper gerne Mia med at blive klogere på de globale øjenforskelle:

»Der er mig bekendt ikke lavet særligt meget forskning på området, men umiddelbart er der ingen etnisk forskel på folks syn,« fortæller Michael Larsen.

Kinesere bliver nærsynede

Selvom det er nærliggende at tro, at øjenformen påvirker synet, fortæller Michael Larsen altså, at det ikke er sådan, og at miljø har en meget større betydning.

Tager man eksempelvis fiskere, landmænd og jægere, har de ofte et perfekt syn.

Dette skyldes, at de hele livet har trænet deres øjenmuskler til både at se langt og nært.

Deres børn vokser derimod ofte op i en verden, hvor det at se langt ikke bliver brugt særligt meget. Børnene bruger derimod det meste af dagen til at kigge i bøger.

Mongolfolden beskytter det inderste af øjet mod solens skadelige stråler. (Foto: Lilyu)

»Dette skifte i brugen af øjnene har ledt til en nærsynethedsepidemi i specielt Kina. I barndommen indstiller øjnene sig på at arbejde på den afstand, som de bliver brugt. Da børnene ikke bruger deres øjne nok til at se langt, bliver de nærsynede,« fortæller Michael Larsen.

 

To ting er skyld i asiaters øjenform

’Hvis ikke øjenformen påvirker synet, hvorfor er der så de store forskelle?’, kan Mia jo passende spørge sig selv om og efterfølgende sende spørgsmålet ind til os, mens hun spiser en reparationsburger fra den lokale grill.

Det er der dog ingen grund til, for vi har allerede spurgt Michael Larsen om præcis det samme.

Michael Larsen fortæller, at øjenformen primært er forårsaget af to strukturer i ansigtet.

For det første har folk med meget smalle øjenspalter den såkaldte mongolfold ved øjenkanten tæt ved næsen (se billede til højre). Denne mongolfold er en lille hudflap, der ender med at give asiaterne den karakteristiske øjenform.

Den anden årsag til de smalle øjenspalter er en flad næseryg. Hvis næsen er flad, bliver resultatet af mongolfolden meget mere tydelig.

Jo fladere næsen er, og jo kraftigere mongolfolden er, des smallere bliver øjenspalten.

»Det er dog ikke kun asiater, som har mongolfold og flad næseryg og dermed de smalle øjensprækker. Det finder man også blandt befolkningsgrupper i Afrika,« siger Michael Larsen.

 

Björk har ’asiatiske’ øjne

Et eksempel på en ikke-asiat med mongolfold er den tidligere sydafrikanske præsident Nelson Mandela, der etnisk er xhosa. Et andet eksempel er sangerinden Björk, der er islænding.

Modsat er det faktisk sådan, at mange befolkningsgrupper i Asien ikke har en mongolfold. Det gælder blandt andet melanesere fra eksempelvis Papua Ny Guinea, og også de australske aboriginerne mangler dette træk.

I Japan har ainu-folket heller ikke mongolfolden, hvilket adskiller deres øjenform væsentligt fra japanere med anden etnisk baggrund end ainu.

 

Fordele ved smal øjenspalte

Når det kommer til en smal øjenspalte, har det nogle potentielle fordele, der kan være årsagen til, at evolutionen har givet forskellige folkeslag netop en mongolfold.

Sangerinden Björk fra Island har en mongolfold, der giver hendes øjne et 'asiatisk' udseende. (Foto:Featureflash / Shutterstock.com)

Mongolfolden skærmer nemlig først og fremmest øjet fra solens skadelige stråler, så disse ikke går ind og beskadiger de celler i øjenkrogen, som gendanner hornhinden. Hvis disse celler beskadiges for meget, kan det lede til blindhed.

Derfor vil efterkommere af folk, som har boet i tusindevis af år meget solrige steder, ofte have en mongolfold. Det gælder både folk i Afrika, Asien, Nordamerika og Arktis.

 

Smalle øjne giver dårligere nattesyn

Skal vi finde nogle synsforskelle mellem folk med smalle øjenspalter og folk uden smalle øjenspalter, kan nattesyn faktisk være en af dem.

Ifølge Michael Larsen er det en mulighed, at folk med meget smalle øjenspalter kan have et dårligere nattesyn, da øjenspalten potentielt er smallere end den fuldt udvidede pupil. Derfor vil der ikke komme mere lys ind i øjet, uanset hvor meget pupillen udvider sig.

»Man får på den måde mindre lys ind i øjnene, og det vil måske ikke være så godt om natten,« siger Michael Larsen.

En smal øjenspalte giver også en vis kompensation for gammelmandssyn.

»Vi kender det jo fra os selv. Hvis man har forlagt læsebrillerne, kniber man øjnene sammen for at se skarpere. Den fordel giver en smal øjenspalte automatisk,« siger Michael Larsen.

En anden mulig forskel er, at smalle øjenspalter rent faktisk kan bruges til at kompensere for nærsynethed.

Årsagen er, at vandrette linjer bliver skarpere, når man kigger gennem en vandret sprække.

»Det kan forbedre synet i et vist omfang at knibe øjnene sammen, så måske kan smalle øjenspalter gøre det samme,« siger Michael Larsen.

 

Tak for spørgsmålet

Vi er ved at være ved vejs ende, og vi håber på, at Mia har fået et svar, hun kan bruge til noget. Hendes videnskabelige teori ser dog ikke ud til at holde vand.

Alligevel takker vi Mia for hendes spørgsmål og kvitterer med en Spørg Videnskaben-T-shirt. Vi takker også Michael Larsen for det gode svar.

Har du nogle sjove, interessante eller kugleskøre spørgsmål, som du gerne vil have videnskaben til at svare på, er du mere end velkommen til at sende dem ind til os på sv@videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.