Kan hunde forstå, hvad der sker på TV?
Hunde kan faktisk se TV med deres ejer, men hvad ser ’menneskets bedste ven’ egentlig på skærmen?

Golden retrieveren Theo følger interesseret med i naturprogrammer, fortæller ejer og forskning.no-journalist Hanne Østli Jakobsen. Her møder han vilddyrets blik med en tryghedsbamse i munden. (Foto: Lars Jakobsen)

 

Tidligere sagde man, at vores kæledyr ikke fik noget ud af at vende blikket mod TV-skærmen.

Men holder denne antagelse stadig, spekulerer forskning.no-læseren Bjørne Malmanger:

»Man siger, at hunde ikke ser, hvad der sker på TV, men hvad med de nye fjernsyn - ser hunde bedre på disse? Og hvad opfanger de egentlig af det, der foregår på skærmen?«

Han har sendt spørgsmålet ind til den norske version af 'Spørg Videnskaben', 'Spør en forsker'.

Flere billeder per sekund

»De ser nok lige godt på de nye slags fjernsyn, som det de ser ude i verden,« svarer Ernst Otto Ropstad, som er lektor ved Norges veterinærhøjskole og har specialiseret sig i dyrenes syn.

Ernst Otto Ropstad fortæller, at forskning.no-læseren har helt ret i sine antagelser:

»Fordi fjernsynene i dag kan vise flere billeder per sekund, kan hunde godt opfatte disse billeder som film, ligesom vi gør.«

At sammensætte en serie af billeder, til det vores øjne opfatter som film, kaldes 'flicker fusion frequency'.

Mens gamle TV-skærme kunne skifte op til halvtreds billeder per sekund, kan vi i dag købe TV, som kan køre langt flere billedskift i sekundet.

Og der er forskelle i dyreriget på, hvor mange billeder per sekund, der skal til, for at narre øjnene til at se film og ikke bare flimmer.

Fugle bliver stressede af TV

Mens vi mennesker har brug for mellem 16 og 20 billeder per sekund for at se billederne som en sammenhægende film, har hunde brug for cirka halvfjerds billeder.

Derfor så hunde kun flimmer på de gamle TV’er, men med meget bedre opløsning i nutidens TV-skærme bliver hunden altså også en potentiel seer.

Dette er der blandt andet blevet lagt mærke til i USA, hvor der findes TV-kanaler særligt dedikerede til hunde.

Ifølge TV-kanalen DogTV skal dette klip stimulere den pelsklædte målgruppe. De reklamerer også med at have programmer, som kan underholde eller berolige hunden. (Video: Dogtvworld/Youtube)

Hvis du har andre dyr, bør du imidlertid foretage lidt undersøgelser, før du sætter dyrevennen foran TV’et:

Fugle har for eksempel brug for mindst 100 billeder per sekund for at se dem som film. At have en fugl i samme rum som et TV med lavere opløsning, vil være meget stressende for fuglen.

»Det bliver nemt til dyreplageri,« siger Ernst Otto Ropstad, »det er som at placere dig selv i et rum med konstant diskolys.«

Hunde ser altså, hvad der sker på TV, men de ser alligevel ikke det samme, som vi ser.

Hunde har dårligere skarphedssyn

»Hunde ser farver, men de ser ikke de samme farver, som vi gør,« siger Ernst Otto Ropstad.

Farvesynet bestemmes af 'tapperne', der sidder på nethinden i øjet. For at se farver, skal man have mindst to forskellige typer af tapper.

Hunde har to, og mennesker har tre.

»Det gør for eksempel, at det, vi opfatter som rødt, vil hunde se som gulagtigt eller hvidt,« fortæller lektoren.

Disse tapper påvirker også skarphedssynet, derfor har hunde dårligere skarphedssyn end os mennesker.

Hunde har forskelligt TV-syn

Hunde ser altså fuglen, der flyver hen over skærmen omtrent lige så detaljeret, som de ville se den i naturen, fortæller Ernst Otto Ropstad.

Så er det måske ikke så mærkeligt, at nogle hunde hopper mod TV’et, når der pludselig står en ulv eller hest midt i deres stue.

For det er ikke alle hunde, som er lige gode mod TV-dyrene, som golden retrieveren Theo i billedet øverst i artiklen.

Vi kommer tilbage til det lidt senere i artiklen.

Tapperne i vores øjne gør TV-oplevelsen ganske forskellig for hund og ejer, fortæller en norsk lektor fra Norges veterinærhøgskole. (Foto: Colourbox)

Men først skal det nævnes, at hunde muligvis har forskelligt TV-syn.

 

Kun lidt forskning i hunde-TV

»Der er ikke blevet forsket i raceforskelle, når det handler om, hvor mange billeder per sekund, de har brug for, for at se det som film. Men det kan tænkes, at der er nogle forskelle,« siger Ernst Otto Ropstad.

Han mener, at der er individuelle forskelle hundene imellem, men at vi ikke med sikkerhed ved, hvad det kommer af.

Selv har forskeren haft fem pointerhunde og fortæller, at nogle af dem er interesseret i TV, mens andre er nærmest ligeglade.

En af hans hunde følger for eksempel med, hvis der dukker en fugl eller en hund op på skærmen.

Og en hund, som er interesseret i tennisbolde, kan måske følge med i tenniskampe, tror han.

»Men juleprogrammer med peberkagebagning, tror jeg, de er pænt ligeglade med,« ler Ernst Otto Ropstad.

Og hvis du har en hund, som kigger på dyrene på TV, men tydeligt har regnet ud, at de ikke befinder sig i stuen, så er det muligt, at du har en ret klog hund.

 

Jagtinstinktet tager over for nogle hunde

Bjarne Braastad er professor ved Institut for husdyr- og akvakulturvitenskap ved Universitetet for miljø- og biovitenskap i Norge.

Professoren har katte og fortæller, at de også kan lide at tage et lille kig på TV nogle gange. Specielt, hvis der er fugle eller mus på skærmen.

Han mener, at du har en klog hund, hvis den regner ud, at dyret på TV ikke er ægte.

»Nogle kan hoppe mod TV’et og angribe, men de fleste vil nok hurtigt lære, at der ikke er noget dyr der.«

»Man kan sige, at hvis hunden ikke lærer af erfaring, altså at det man ser på TV, ikke er til at få fat i, så er det instinktet, der dominerer adfærden.«

Professor Bjarne Braastad siger, at jagtinstinktet kan gøre det svært for nogle hunde at forstå, at det ikke er et ægte dyr, som er på besøg i stuen. (Foto: Colourbox)

Når dyr er på jagt, er det netop bevægelser i forhold til baggrunden, som er interessant, og TV kan dermed vække jagtinstinktet.

»Hvis det er et dominerende instinkt, vil det i lav grad påvirkes af egen læring,« siger professoren.

Det er ikke nødvendigvis sjovt at have en jæger midt i stuen, men så har forskeren nogle råd:

 

Bjæffe-ro i TV-stuen

For hundeejere, som ikke kan få bjæffe-ro i stuen, er det heldigvis muligt at træne denne instinktadfærd væk.

»Man kan vænne hunden af med det,« siger Bjarne Braastad.

Han foreslår at bruge kommandoer, som hunden allerede kan.

For eksempel noget så enkelt som ordet 'nej', hvis hunden allerede ved, at det betyder, at den gør noget, du ikke vil have, at den skal gøre.

Eller du kan give hunden besked om, hvad du vil have, at den skal gøre i stedet.

For eksempel, at den skal gå hen på sit tæppe, sætte sig der og blive der.

Men hunde er individer, og ét råd fungerer ikke for alle.

Går det helt galt, er et opkald til en hundetræner måske det bedste råd for at gøre en ende på TV-jagten.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.