Hvorfor vokser der mere hår på en hånd, der er i gips?
En forskning.no-læser har gjort en behåret opdagelse efter en håndskade - hårvæksten på hånden var langt mere voldsom, der hvor gipsen havde siddet, end den var på det tilsvarende område på modsatte hånd.

Under gipsen kan hårene slappe af og vokse i fred, her vist på en forskning.no-journalists sambo efter en arbejdsulykke. (Privatfoto)

Under gipsen kan hårene slappe af og vokse i fred, her vist på en forskning.no-journalists sambo efter en arbejdsulykke. (Privatfoto)

 

Da en ven af forskning.no-læser Marcus Westby tog gipsen af efter sin håndskade, var der begyndt at vokse hår på vennens hånd - der hvor gipsen havde været.

Den anden hånd var helt fri for hår.

Marcus Wetsby sendte derfor dette spørgsmål ind til forskning.no’s 'Spør en forsker', som svarer til Videnskab.dk's Spørg Videnskaben:

»Det minder mig om, da jeg selv havde gips på hånden for nogle år siden. Da var håret også begyndt at vokse frem nye steder under gipsen. Men nu er mine hænder helt ens igen. Hvorfor vokser der hår på hånden, når man har gips på den?« undrer Marcus sig.

Hårene får lov til at vokse i fred

»Der vokser ikke mere hår, der hvor gipsen har været,« siger Joar Austad, som er sektionsoverlæge for hudafdelingen ved Rikshopitalet, som er en del af Oslo Universitetssygehus.

Hårsækken ved ikke, at den har gips rundt om sig, og derfor kan dette ikke være grunden til, at der er mere hår på hånden, når gipsen fjernes, fortæller overlægen.

Men forskning.no-læseren har alligevel ikke set syner - det kan godt passe, at der er mere hår på en hånd, som har været i gips.

»Du kan teste det selv,« foreslår Joar Austad, »brug en handske døgnet rundt, så hårene ikke udsættes for skader - så får du mere hår at se.«

Svaret på gipsmysteriet er simpelthen så enkelt, at hårene bare får lov til at vokse i fred.

Knækker ved håndvask og madlavning

»Jo mere mekanisk irritation, der er, jo lettere forsvinder håret,« siger Joar Austad.

Der vokser ikke mere hår på hånden under gipsen - det hår, der vokser frem, får simpelthen bare lov til at vokse mere uforstyrret, end hår på hænderne normalt gør pga. håndvask, madlavning og andre dagligdags gøremål. (Foto: Colourbox)

Med mekanisk irritation mener forskeren, at hårene nulres væk med hverdagsagtige gøremål.

Under gipsen kan hårene vokse frit på steder, hvor du ellers ville slide dem væk med håndvask, madlavning, påklædning og alle de andre ting, vi udsætter hårene på hænderne for hver dag.

»Hår er dødt og tåler ikke så meget, så når du skubber til det, knækker det af,« tilføjer Joar Austad.

 

Virker ikke for øget hårvækst på hovedet

Hvis man researcher på gips- og hårvækst-fænomenet, viser det sig, at en del netbrugere har gjort samme opdagelse, som forskning.no-læseren. Mange af dem har haft gips på netop én hånd.

»Det er, fordi vi netop bruger hænderne så meget,« siger Joar Austad.

»Men i princippet gælder det overalt på kroppen,« tilføjer han.

Han tror imidlertid ikke på, at gips er et godt trick, hvis man for eksempel gerne vil have mere hår på hovedet.

»Der er ikke så meget mekanisk irritation på hovedet i forvejen, så fraværet af hår på det sted skyldes helt andre ting.«

Men du behøver ikke bekymre dig for at blive usymmetrisk behåret, hvis håndulykken er ude, i hvert fald ikke i lang tid. Hårene forsvinder igen, når den hårskadelige hverdag er tilbage igen.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk