De er små, grå og temmelig nærgående. Byens 'flyvende rotter' er ikke til at undgå at møde på torvet, hvor de går de rundt og klatter, mens de vipper med hovedet. Men hvorfor går duerne egentlig på den måde? Det har en af vores læsere, Aage, spurgt Spørg Videnskaben om denne gang.

Professor Jon Fjeldså fra Zoologisk Museum har et godt bud på det, selvom han umiddelbart mener, der skal en ingeniørs udregninger til at finde ud af det. Der er nemlig ikke blevet forsket i duers ægypter-gang.

»Dens bevægelse med hovedet har sandsynligvis noget at gøre med mekanikken i kroppens ligevægt. Det er nogle meget komplicerede udregninger, der skal til for at finde ud af, hvordan det præcist sker,« siger fugleforskeren.

Hovedprincippet er, at når duens små korte ben tager et skridt, så forplanter dens bevægelse sig videre i kroppen. Derfor kommer hovedet til at vippe.

Hovedet vipper kroppen på plads

Denne funky gang hjælper duen med at holde balancen. Hver gang den tager et skridt, så mister den sin ligevægt, men det lille nik tilbage med hovedet hjælper duen til at vende tilbage til sin udgangsposition (se video nederst på siden).

Det kaldes også spin-momentet, siger professoren og forklarer:

»Det er ligesom, når en kat springer ned fra noget og lander på benene, så slår den også et slag med halen for at få balancen i kroppen tilbage igen.«

Den karakteristiske vralten er ikke nogen biologisk fordel for duen, men det er heller ikke en ulempe.

Der findes over 40 slags duer. Byduen (Columba livia var. domestica) er en variant af klippeduen (Columba livia).

Er det ikke irriterende for duerne, at deres synsfelt er så uroligt hele tiden?

»Det ville virke forstyrrende for dem, hvis ikke de havde kompenseret for det i deres nervesystem,« siger Jon Fjeldså

Duerne har kort sagt vænnet sig til, at deres hoved ikke sidder stille på halsen, når de går.

Da vi ikke ønsker, at der skal komme en kurre(n) på tråden, sender Spørg Videnskaben også denne gang en rød T-shirt til spørgeren - i denne uge Aage - som tak for det gode spørgsmål.